”De, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder.” Sådan lyder det i Paulus’ Første Brev til Timotheus, og det er kun én blandt adskillige bibelske advarsler mod rigdommens farer og faldgruber. Det er en tankegang, som ligger mange fjernt – også i det, man kalder den kristne verden. Det farlige er da ikke rigdom, men fattigdom, og hvis det er farligt at være rig, er der mange, som gerne lever livet farligt.
De fleste vil bestemt mene, at penge ikke er alt, men på den anden side er penge ikke så lidt. Og uanset om man er til lave skatter eller høj offentlig velfærd, hersker der enighed om rigdommens gode. Uenigheden handler om fordelingen af rigdom, ikke om rigdommen i sig selv. Hvem ønsker også armod og mangel? Vel kan man let pege på overforbrug, men vores sociale tryghed, uddannelsessystem og sundhedsvæsen er også frugten af vores rigdom.
Rigdom har gjort verden til et bedre sted, men processen har været lang og kringlet, og den kan man følge i den tyske ZDF-dokumentar ”Rigdommens historie”. En af de kanaler, som også kaldes Nabolandskanalerne. Det er bestemt værd at kaste et seerblik over grænsen til Tyskland, og sproget behøver ikke at være nogen hindring. ”Rigdommens historie” var forsynet med danske undertekster som mange andre tyske programmer.
”Verdenshistorien er historien om rig og fattig, besiddere og fattiglus,” lød det fra værten. Det er nu ikke hele historien, men det var altså det aspekt af historien, man forfulgte i programmet, hvor man var kommet til markedsøkonomien og kapitalismens sejrsgang. En utrolig fremgangshistorie om rigdommens vækst og fattigdommens tilbagegang. Ifølge FN lever man under fattigdomsgrænsen, hvis man har mindre end to dollars til rådighed om dagen.
For 200 år siden var det vilkåret for 90 procent af verdens befolkning. I dag er tallet ni procent. Det er dog en imponerede fremgang, som man skal være noget af en misantrop for at beklage. Men alle medaljer har en bagside.
Kapitalismen har også været brutal og destruktiv; udnyttelse og grådighed har hærget og plaget mennesker og lande. Naturen har også lidt skade under rovdrift og udplyndring. Fremskridt er sjældent en entydig størrelse. Det gælder også det økonomiske, og alle gode idéer har deres begrænsninger. Markedsøkonomien har vist sig som en suveræn fattigdomsbekæmper, men den markedsøkonomiske tankegang gør sig ikke lige godt på alle områder.
Verden er mere end et marked, og der er noget, som har værdi, selvom det ikke kan betale sig. ”Rigdommens historie” gjorde også opmærksom på det grasserende ressourceforbrug og endte med den formaning, at verden ikke tilhører nogen, for den er kun til låns.
Så sandt, og nogle vil sige, at långiveren er Vor Herre. Det er faren ved rigdommen, at vi glemmer det, og så bliver vi for alvor fattige. Ludfattige.
Jesper Bacher er sognepræst.