Forestil dig, at du står med dit nyfødte barn i hænderne. Du ser på det og smiler. I det samme nu kommer en sygeplejerske hen til dig, blotlægger dit barns højre underarm og skyder en biometrisk chip ind i den ved hjælp af en kanyle.
Nu findes viden om barnets personnummer, blodtype, nationalitet, navn og køn lige under hudoverfladen, samtidig med at et gps-signal resten af barnets liv vil kunne finde det, lige meget hvor i verden det befinder sig.
Som årene går, vil chippen blive opdateret, i takt med at dit barn bliver større. Dit barns adresse, skole, lægejournal og meget andet vil gemme sig i chippen. Ligesom Ruko-nøglerne, dankortet og fitnesskortet ikke længere er en del af dit barns virkelighed – eller din egen – for chippen fungerer også som både adgangskort, kørekort, aktiveringsnøgle, pas, betalingskort og NemID.
Den indbyggede gps i chippen genererer også viden om dit barns internetvaner, foretrukne hjemmesider og serieforbruget på Netflix, som dine egne præferencer på Amazon og eBay. Om dit blodtryk, din kondition, og hvor mange kalorier, du mangler at forbrænde, inden du må lægge dig til at sove.
Om dette så er bestemt af dig selv, din kostterapeut, din fitness-app eller din arbejdsplads, det må tiden vise. Alt vil blive målrettet dig i en sådan grad, at du til sidst ikke vil kunne bevæge dig et sted hen uden at blive ramt af øjeblikkelig lykkefølelse i den fagre nye verdens plastificerede, virtual reality, dopamin-afhængige belønningsautomat.
For selvfølgelig vil den ultrahurtige teknologiudvikling medføre alt dette. De 3000 svenskere, der har fået skudt et chip-implantat ind i hånden, så de kan køre med De Svenske Jernbaner, uden at komme til at glemme billetten, er kun begyndelsen. Alting vil blive meget nemmere, hurtigere og mere brugervenligt, så du kan nyde livet.
Science fiction-filmenes fremmedgørende verden vil med garanti blive overgået af virkeligheden, fordi menneskets gudgivne evne til hele tiden at tænke og skabe nyt aldrig vil aftage. Mennesket, som vi kender det i dag, vil i stigende grad blive splejset med teknologien, og det vil blive det ”nye” naturlige at gøre.
Hvis teknologien kan få én til at leve længere, få en højere intelligenskvotient, højne dit humør og give dig en forøget livskvalitet, vil du så sige nej til det? Hvem vil sige nej til at blive boostet med kunstig intelligens, få mere styrke i kroppen og derved længere holdbahed? Måske bliver der ligefrem kamp om at blive den mest lirede cyborg, menneskemaskine, når industrien først byder sig til med opdateringer og ekstra udstyr – måske kan det alt sammen til den tid købes med bitcoins. Hvorfor er noget af dette så overhovedet interessant, kunne du spørge. Og jo, det er det, fordi teknologien aldrig er neutral. Teknologi handler grundlæggende om tillid mellem mennesker. Mellem producenten af produktet og køberen. Som i en politisk henseende i forholdet mellem statslederen, regeringen og befolkningen.
Tillid er en af de mest afgørende forudsætninger for, at livet bliver værd at leve. Et brud på tilliden mellem mennesker skaber ikke blot desorientering og fremmedgørelse i det enkelte menneske, men medfører også mistillid til omverdenen.
Det er der flere voldsomme eksempler på i nutiden. Englændernes Brexit fra EU, krigen i Irak og Syrien og opblusningen af konflikten mellem israelere og palæstinensere efter USA’s præsident, Donald Trumps, anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Uden tillid forfalder verden til den mistroiske egoisme, der har nok i sig selv.
Hvis tillidsforholdet også er på spil i teknologien, så kunne det være relevant at spørge, i tråd med den jødiske filosof Emmanuel Levinas (1906-1995), hvilket ansigt der gemmer der sig bag ved ”teknologiens elegante silikonecover”. Er det et truende ansigt? Et venskabeligt ansigt? Et hjælpsomt ansigt? Eller et dæmonisk ansigt? For hvilken magt har teknologiproducenterne ikke over forbrugeren, når det kommer til stykket? Gemmer der sig et ansigt bag ved producentens ansigt, der ser producenten over skulderen; en tredje part, hvor al informationen om brugeren forsvinder hen?
Er den biometriske chip blot begyndelsen til enden på den menneskelige frihed til at bevæge sig frit rundt og være det uperfekte menneske på godt og på ondt? Kunne det tænkes, at med al den frihed, som teknologien medfører, og alle de muligheder, den genererer, så opstår der også en skygge af ufrihed, som producenterne nedtoner?
Om noget er der brug for en vedvarende debat i befolkningen om, hvad vi skal bruge den nye teknologi til. Ikke kun i Det Etiske Råd, men i alle danske hjem. For bare fordi alting er muligt, betyder det ikke, at alting er godt.
Thomas Emil Horneman-Thielcke er sognepræst ved Herlufsholm Kirke.