Der tales for tiden meget om begrebet splittelse. Vi analyserer europæiske befolkninger, der deler sig i grupper, folk mod elite, hvide mod brune, alt det sædvanlige, og endnu en klar opdeling tegner sig. Nemlig den mellem unge og gamle.
DR 1 bragte i søndags historien om, at mængden af ældre i de kommende år vil vokse, hvilket allerede nu præger den politiske dagsorden. Der er stemmer at hente blandt de ældre, og vi så Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på besøg i et aktivitetscenter i fuld gang med at gøre et godt indtryk. At de ældre alene i kraft af antal får indflydelse, fik desuden en ungdomspolitiker til at udtale, at det er et stort problem, at de gamle på den måde mere og mere kan bestemme, ”hvordan vores fremtid skal være”.
Det er en interessant udtalelse, der viser, at visse unge har udviklet en ret markant selvbevidsthed. Fremtiden er deres. Af banen. Det er ret forventeligt, eftersom de lever i et samfund, hvor ungdomsdyrkelsen længe har domineret så meget, at dette at blive gammel nærmer sig det meningsløse.
Man kan vel hertil hævde, at det er en del af selve pointen med tilværelsen, at man skridt for skridt nærmer sig visdom, men denne tanke syntes ikke at opfylde nyhedsjournalisten her søndag aften, og man sad og brændte efter, at den udsendte stillede den unge politiker et par skarpe spørgsmål.
Noget i stil med, om det ikke netop er de ældre, der har indsigt til at vide, hvad der i længden gavner samfundet mest? Og tror du ikke, at de ældre kan se så meget ud over deres eget tidsperspektiv, at de også tænker på de yngre, når de stemmer? Det er ofte det unge menneske, der rummer den smalleste horisont, og når denne ophøjes til ideal, lærer mange unge ikke i tilstrækkelig grad at forstå deres egen eksistentielle begrænsning.
Når journalisten ikke her i ”21 Søndag” gav modspil, kan det muligvis hænge sammen med, at de to som en selvfølge deler doktrinen og bare ved, at ”de unge er vores fremtid”, som det konstant bliver sagt. Udsagnet er indlysende sandt målt i resterende år på Jorden, men jo oftere man gentager det, desto kortere synes de ældres fremtid at blive.
Mange nyhedsindslag er med til at cementere tidens vedtagne tankegang, fordi en præmis blot gentages, og når journalisten ikke oftere bryder med normen, skyldes det sikkert en blanding af tidspres og mangel på selvstændig tænkning.
Mikrofonholderiet er på ingen måde afskaffet. Journalisten tror sikkert selv, at han går kritisk til værks, men mange interviews hviler på en bund af ubevidst enighed, og konsekvensen er, at nyhedsstrømmen faktisk kan bidrage til den splittelse, vi ellers forsager. Fordi meget aften efter aften sættes for simpelt op. Her i form af kløften mellem unge og ældre.
Heldigvis fik Mette Frederiksen nævnt, at hun tror, at de ældre vil deres børn det godt, og derfor som vælgerflok kan træffe gode valg. Det ville nok også være dumt af hende at sige andet stående dér omgivet af ældre mennesker, men det giver stadig mening.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.