Hvad sker der med læsningen, når medierne bliver digitale? Erfaringen hos mange er, at digital avislæsning indskrænker sig til en hurtig bladring gennem overskrifter i forhold til læsningen af en papiravis, hvor man ikke alene også læser notitser, men ligefrem kan mærke, om en anden læser allerede har haft fingrene i sektionen.
Man kan også opleve, at det er sværere at følge med i handlingen i e-bøger end i en papirbog, hvor man kan huske, at manden sagde sine sidste ord øverst på en højreside. Fornemmelserne understøttes af talrige videnskabelige undersøgelser, der blandt andet dokumenterer, at læsning på papir giver studerende større forståelse af en tekst.
Det betyder noget, at man kan røre og lugte avisen. At man kan mærke papiret, indbindingen. Måske lugte, at den sidste læser var ryger.
I denne weekend er der Bogforum i Bella Center i København. Det er en lejlighed til både at snuse og gramse og mærke. At mødes. Bogen er jo også et socialt medie. Her er bøger om alt mellem himmel og jord – og lidt til. Mangfoldigheden og de mange gæster viser, at bogen er alt andet end død. Men digitaliseringen, som på nogle områder føres voldsomt igennem, påvirker folks læsevaner. Unge i dag læser for eksempel mindre i deres fritid end tidligere generationer af unge.
For nylig deltog jeg i en konference på Christiansborg om en national læsestrategi. Her gik det op for mig, hvorfor den fysiske bog er så vigtig. Det handler ikke kun om modne læseres fornemmelse for sanselighed og delikate omslag. Det handler om tilgængelighed. Enhver kan tage en bog ned fra reolen, slå op på første side og begynde. ”Sommer var det...”.
Der er langt flere forhindringer på vejen for den digitale læser. Hvor finder man overhovedet en bog? Har man nu den rigtige app? Og hvis ikke – hvordan får man så fat i den? Skal man streame eller købe? Hvad gør man, hvis man ikke kan huske koden eller har glemt at betale? Eller bare har glemt at oplade sin telefon? Selv digitalt kompetente mennesker kommer til at bruge enorme mængder af tid på bare at komme i gang.
Pointen er, at utilgængeligheden går ud over nogen. Det går ud over de gamle, og det går ud over de nye læsere. De udsatte og dem, der ikke lige har en ven, der kan hjælpe. Det er langt mere indviklet at begå sig digitalt end i den fysiske verden. Selv det at parkere sin bil er blevet kompliceret – og her taler vi ikke om parallelparkeringer, men bare om at have den lokalt gangbare parkeringsapp.
Slå bare op. Det er ikke svært at læse. Men det kan gøre en verden til forskel. Geeti Amiri fortalte på konferencen om, hvordan hun skyldte litteraturen sit liv. Og Rachel Røst, der står bag læseinitiativet ”Læs for Livet” for udsatte unge, opfordrede til, at man holdt op med at spørge til folks arbejde og i stedet spurgte: ”Hvad læser du?”.
Godt spørgsmål til en rigtig bogweekend. Det er hermed givet videre.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.