SØNDAG DEN 11. MAJ 2014 bragte avisen Politiken en forsideartikel ”Dårlige tolke truer retssikkerhed”, hvor vi blev citeret for at kritisere kvaliteten af den tolkning, der leveres i de danske retssale.
Siden da har der været tavst om emnet, selvom det er almindelig kendt, at problemet er stort og kræver handling. Formentlig er det endda en offentlig hemmelighed, at dårlig tolkning er retssystemets akilleshæl.
Afhøringer af tiltalte og vidner udgør vigtigt bevismateriale i straffesager. Det er derfor uhyre vigtigt, at de pågældende forstår de spørgsmål, de bliver stillet, ligesom det er uhyre vigtigt, at deres svar opfattes korrekt af rettens personer.
Ydermere er det ofte afgørende for en retssags konklusion, om en tiltalt eller et vidne virker troværdig. Hvis en forklaring indeholder uoverensstemmelser eller ikke stemmer overens med sagens øvrige omstændigheder, kan rettens holdning være den, at forklaringen er utroværdig og bør forkastes, hvilket kan være afgørende for domfældelsen.
Undersøgelser i USA og Australien viser, at den sproglige stil er afgørende for, hvorvidt såvel advokater som vidner opfattes som kompetente, intelligente, overbevisende eller troværdige.
IKKE OVERRASKENDE dokumenterer undersøgelserne også, at tolke har magt til at påvirke spørgsmål og svar i en sådan grad, at en kompetent advokat kommer til at fremstå som inkompetent eller et troværdigt vidne som utroværdigt, eller omvendt.
Undersøgelserne dokumenterer endvidere vores egne erfaringer med tolkning erhvervet gennem mange år som henholdsvis forsvarsadvokat og forsker og underviser i tolkning.
For danske tolke har også magt til at påvirke opfattelser af såvel forsvarer og anklager som tiltalte og vidner. For det første er tolkene som udgangspunkt de eneste, som forstår begge sprog, dansk og fremmedsproget, hvorved ingen kan kontrollere kvaliteten af deres oversættelser.
For det andet er der i en afhøringssituation stor fokus på den medvirkende tolk, fordi denne i sagens natur taler hele tiden. Da tolken ydermere placeres i vidneskranken sammen med den tiltalte/vidnet, kan det være vanskeligt for rettens personer at skelne mellem tolken, som ikke er en part i sagen, og den tiltalte/vidnet.
Tolken, der alene bør opfattes som en neutral oversætter, opfattes i stedet som den tiltaltes/vidnets talerør og associeres med den pågældendes optræden. Hvis tolken derfor famler efter ordene, præsenterer en usammenhængende forklaring eller lader til at have sympati eller antipati over for den tiltalte/vidnet, kan tolken påvirke rettens opfattelse af den pågældendes troværdighed, og dermed i sidste ende sagens udfald.
Professionelle tolke forstår betydningen af deres magt til at påvirke opfattelsen af tiltalte og vidner, og de forstår, hvor vigtigt det er at håndtere deres magt korrekt. Men desværre er tolkene i de danske retssale meget sjældent professionelle. Som fremhævet i ovennævnte artikel har omkring 80 procent af dem ingen tolkeuddannelse. De har heller aldrig bestået en tolketest eller skullet dokumentere deres kompetencer.
Derfor er erfaringerne i retten meget ofte, at tolkene har svært ved at oversætte korrekt og præcist. Mange forstår ikke nuancer i hverken dansk eller fremmedsproget og er heller ikke i stand til at medtage nuancer i deres oversættelser.
Endvidere forstår mange tolke ikke betydningen af at være neutral, men lader deres sympati eller antipati skinne igennem i deres oversættelser og/eller i deres mimik og kropssprog.
OPDAGER EN DOMMER, anklager eller forsvarer ikke altid, hvis tolken ikke oversætter korrekt og præcist eller ”farver” indholdet? Nej, det gør de desværre ikke. De ser kun de synlige tolkeproblemer, isbjergets top. De usynlige problemer, dem under vandoverfladen, har de ingen chance for at opdage, med mindre de er bekendt med det pågældende tolkesprog - hvilket de færreste er.
Når der ikke forekommer åbenlyse misforståelser eller mangler, eller når den tiltalte eller vidnet ikke erklærer sig utryg ved tolken - hvilket den pågældende parentes bemærket kun har mulighed for at gøre gennem tolken - kan alt virke tilforladeligt, også selv om det ikke er det.
I en dom afsagt den 27. januar 2014 ved Retten i Hillerød fremgår følgende i præmisserne: ”De tiltalte har afgivet usikre og uoverensstemmende forklaringer om disse oplysninger, hvorfor de tiltaltes forklaringer kan tilsidesættes som utroværdige.” Denne formulering, som ikke er enestående og anvendes ganske hyppigt, viser med al tydelighed, hvorfor det er afgørende, at den tiltalte virker troværdig i retten.
Der er altså ingen tvivl om, at tolke har magt til at afgøre retssager. Der bør heller ikke herske tvivl om, at den form for magt er dødsens farlig, når den er placeret i hænderne på uprofessionelle tolke, som ikke forstår, hvor vigtigt det er at være neutral og at oversætte alting korrekt og præcist.
Der er derfor brug for handling, og det kan kun gå for langsomt. Som samfund kan vi kun være interesseret i, at retssikkerheden gælder alle borgere, også de som har brug for tolkebistand.
Erbil Kaya er forsvarsadvokat, og Bente Jacobsen er ph.d. og statsautoriseret translatør