Dansk sprog i Vestindien i dag

Der er også danske låneord i det moderne vestindiske sprog. Nogle af ordene opleves som danske, som for eksempel ordet ”smorebrod”, der er en populær spise på Sankt Croix

St. Croix Avis (øverst tv.) udgives på St. Croix, Virgin Islands, USA. Det tidligere Dansk Vestindien. Avisen har beholdt en del af sit danske navn. Et af de helt tydelige tegn på de sproglig spor fra Danmark er gadenavnene (nederst tv.) Ud over ordet ”avis” har også det danske ord ”skraldetønde” stadig en funktion på Sankt Croix (th.).
St. Croix Avis (øverst tv.) udgives på St. Croix, Virgin Islands, USA. Det tidligere Dansk Vestindien. Avisen har beholdt en del af sit danske navn. Et af de helt tydelige tegn på de sproglig spor fra Danmark er gadenavnene (nederst tv.) Ud over ordet ”avis” har også det danske ord ”skraldetønde” stadig en funktion på Sankt Croix (th.). Foto: Lise Bostrup.

GÅR MAN RUNDT i gaderne i de små, gamle byer på Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas, opdager man hurtigt, at mange af dem har danske navne. Nogle gange står der kun et dansk gadenavn for eksempel Dronningens Gade, Bjerge Gade og Wimmelskafts Gade på skiltene, men de fleste gange står der både et dansk og et engelsk navn: Strand Gade/Strand Street, Dronningens Tvær Gade/Queen Cross Street.

Det er karakteristisk, at gadenavnene ikke anføres som sammensatte ord, men opdeles i enkelte ord. Man kunne forledes til at tro, at dette skyldes påvirkning fra det engelske sprog, men hvis man ser på gamle danske kort over København, ser man, at gadenavne anførtes sådan frem til omkring 1910.

På samme måde er det såkaldte fuge-s, der i moderne dansk ofte indsættes i sammensætninger, stort set fraværende i vestindisk dansk. Frederiksted og Christiansted staves således med ét s i modsætning til Frederikssund og Christianssæde, der i Danmark skrives med to s’er. De gamle skrives, men ordene udtales på engelsk, altså for eksempel strand med et amerikansk a og et tydeligt d, og navnene forstås ikke længere af de almindelige vestindere.

I det fattige kvarter Savan i byen Charlotte Amalie er der ligefrem nogle, der har moret sig med at omdøbe Gamle Gade til Gamble Gade ved at tilføje et b. Begge navne passer faktisk lige godt, for det er en gammel, slidt gade fuld af mørke barer med spillemaskiner og borde til pokerspil.

Det danske sprog lever også videre i personnavnene. Ejeren af det firma, der ved hjælp af vandflyvere transporterer passagerer fra Sankt Croix til Sankt Thomas og tilbage igen, hedder således Svend Aage Ovesen, ejeren af den gamle von Scholten-skole på Kings Hill hedder Julie Frederiksen, og man kan købe sportstøj i Hansen Clothing på Sankt Croix. Det er imidlertid ikke alle, der genkender navnene som danske. ”They are just names,” siger folk, og de fungerer vel på samme måde som Schmidt eller Lacour i Danmark, hvor man sjældent tænker over, at det er navne af tysk og fransk oprindelse.

På samme måde forholder det sig med ordet ”avis”. Den førende avis på den største af øerne hedder ”St. Croix Avis” og er grundlagt i 1844. Navnet udtales imidlertid fuldstændig ligesom navnet på biludlejningsfirmaet Avis, og ingen forstår, hvad man mener, hvis man udtaler det på dansk.

Der er også andre danske låneord i det moderne vestindiske sprog. Nogle af ordene opleves som danske, som for eksempel ordet ”smorebrod”, der er en populær spise på Sankt Croix. Det, der serveres, er en noget overlæsset eksotisk og overpyntet hovedret, men forbindelsen til det danske smørrebrød er dog klar.

Anderledes forholder det sig med ordet ”fest”, der bruges om en traditionel festival, hvor vestindere tager deres ternede, farvestrålende kjoler og skjorter på og danser til den traditionelle quelbe-musik, hvortil der synges lange sange, der fortæller historier om landet.

”’Fest’ er ikke et dansk ord,” siger mine vestindiske venner til mig. ”Det er bare en forkortelse af ordet ’festival’,” – men pudsigt nok bruges denne forkortelse ikke i forbindelse med festivaler andre steder i USA, mens den bruges systematisk på de tidligere danske øer.

Et andet låneord fra dansk er ”tantie”. Ordet har været brugt og bruges stadig i nogen grad om et kvindeligt familiemedlem af ubestemmelig art, altså en faster eller en moster, en tidligere ægtefælle til en bror, en god veninde af familien eller andet, men i dag bruges det også nedladende om en feminin eller homoseksuel mand. Og når vi er ved de negativt ladede ord, så kan man også notere sig, at ordet ”Skraldetonde” har overlevet 100 år på øerne og bruges parallelt med det engelske ” waste bin ”.

Den måde, man hilser på hinanden på de gamle danske øer, afviger også fra øvrige amerikanske hilseformer. I Vestindien siger man nemlig ikke bare ” Hi ”. Her siger man ” Good morning ”, ” Good afternoon ” og ” Good night ”.

Dette opleves som et særligt lokalt træk, og i amerikanske guidebøger omtales fænomenet som ”Cruzian Greetings”, men for os danskere er det svært at undgå at drage paralleller til de danske hilsner ”godmorgen”, ”godeftermiddag” og ”godaften”.

Min største overraskelse over brugen af det danske sprog fik jeg nytårsmorgen i den lutheranske kirke i Christiansted i år. I Vestindien går man i kirke i sit fineste tøj, og hele gudstjenesten foregår med stor aktivitet. Kirkegængerne skal ikke bare hilse på hinanden og ønske godt nytår, de skal også rejse sig og fortælle, hvad de hedder, og hvor de kommer fra. Vi var otte fra Danmark og to fra Norge denne nytårsmorgen, og alle hilste meget venligt på os. Under gudstjenesten vekslede fælles salmesang, bønner, korsang og små prædikestykker meget hurtigt.

Det krævede stor koncentration at finde ud af, hvad der skete. Midt i min forvirring istemte koret så med klar og korrekt udtale første vers af ”I østen stiger solen op”, og de lokale sang med. De kunne nemlig verset udenad. Jeg ved ikke, om de egentlig forstod ordene. Måske kunne det lige så godt have været et vers på latin for dem. Det er ikke til at vide, men oplevelsen af at høre Ingemanns smukke ord midt i den eksotiske gudstjeneste vil jeg aldrig glemme.

Lise Bostrup er cand.mag. og redaktør af Modersmål-Selskabets medlemsblad ”Sprog & Samfund”.