I MANDAGS SENDTE DR 1 i programserien Hængt ud på forsiden en seværdig udsendelse om diffameringen af daværende spindoktor, nuværende sognepræst Henrik Gade Jensen, der måtte forlade sit arbejde i Tove Fergos kirkeministerium efter i 2003 i dagbladet Information at være blevet sat i forbindelse med højreekstremister.
Det stod hurtigt klart, at historien intet havde på sig, at den var opfundet frit fra leveren alene med den hensigt at skade et menneske, hvis politiske og nationale ståsted dagbladet Information var uenig i.
Tvetungede journalister og eksperter måtte nødtvungent erkende, at de intet havde gjort for at efterprøve påstanden.
Hovedskurken blandt dem, der dutter Henrik Gade Jensen en mening på, og hvis vrøvl vi alle kan forstå, er imidlertid Aarhus-bispen Kjeld Holm.
Salvelsesfuldt og skærmnært, som var det resultatet af en søvnløs nats etiske overvejelser, erklærer han, at en, der er så stærkt identificeret med en ganske bestemt politisk opfattelse, som blandt andet har ligget, hvad skal vi kalde det, nynazistiske kredse nær, det er ikke foreneligt, mener jeg, med det kirkelige budskab.
Uanset at Kjeld Holm efter eget udsagn ikke havde til hensigt at hævde, at Henrik Gade Jensen stod nynazistiske kredse nær, så var det dét, der skete, og han retfærdiggjorde sig senest i programmet i mandags med, at tonen i debatten dengang var hård. Altså var det på en måde alligevel de højreorienteredes og islamkritikernes skyld, at han udtalte sig, som han gjorde.
Men det er ikke blot en finke, der røg af fadet. Det er en præst, der om sit medmenneske hævder, at han er uforenelig med det kristne budskab.
Biskoppen burde da om nogen vide, at vi har en nådig Gud, der ikke dømmer os efter fortjeneste. Ikke engang den, der ved hjælp af sprogets værste gloser lyver sit medmenneske noget på, er uforenelig med kirkens budskab. Så ville vi og vore bisper da for alvor være ilde farne.