Sproglig forvirring

Hvornår er man egentlig rigtig dansker?

Sproglig forvirring

I DAGLIG TALE har vi nemt ved at betegne den enkelte person som relateret til et bestemt land, hvor vedkommende bor og arbejder og oftest er statsborger. En dansker i Danmark og en tysker i Tyskland. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man betegner en person, som er bosiddende og eventuelt statsborger i ét land, men som har rødder i et andet land?

Så langt jeg husker tilbage, har man hvert år i forbindelse med Rebildfesten den 4. juli talt og skrevet om de mange dansk-amerikanere, som er kommet rejsende fra Amerika for at deltage i festen. Det er personer, som er bosiddende i Amerika, men med rødder i Danmark. Tilsvarende kender vi betegnelsen afro-amerikanere for Amerikas sorte statsborgere, der har deres rødder på det afrikanske kontinent.

LÆS OGSÅ: Er dansk fattigt på ord?

Enkelt og nemt forståeligt. Men i de senere år synes de to led i betegnelsen at have byttet plads, når talen falder på indvandrere til Danmark.

Således omtales i Kristeligt Dagblad den 23. august i forbindelse med et kulturmøde arrangeret af Grænseforeningens tre kulturmødeambassadører: dansk-tamileren Subasini Arunagirinathan, dansk-palæstinenseren Sally T. Issaoui og sydslesvigeren (fra det danske mindretal) Rebecca Kortnum Mogensen.

HER ER DET RELEVANT at fokusere på de to førstenævnte. Skulle man følge den ovennævnte sproglige konstruktion, ville man tro, at det drejede sig om danskere, der var flyttet til henholdsvis Sri Lanka (eller Indien) eller til Palæstina. Men det gør det ikke. At dømme ud fra billedet er det to personer, der er flyttet til Danmark fra de to områder.

Når vi benævner indvandrere på den måde, er vi ekskluderende over for den enkelte person. Betegnelsen antyder faktisk, at de ikke er at regne for rigtige dansker. Det er egentlig lidt synd, al den stund mange indvandrere har arbejdet hårdt for at komme til Danmark og skabe sig en ny tilværelse og for at blive godkendt som danske statsborgere og for til sidst med stolthed at kunne betegne sig selv som danskere.

Danskere, der er udvandret til og har bosat sig i Amerika, regner vi for rigtige amerikanere og giver dem betegnelsen dansk-amerikanere. Mange danskere flyttede (eller flygtede) fra de håbløse livsvilkår i datidens Danmark for at skabe sig et bedre liv på den anden side af Atlanten helt på samme måde som mange indvandrere i Danmark har gjort.

Hvorfor har vi ændret på placeringen af de betydende led i det sammensatte ord? Den nye ordstilling bringer kun forvirring om, hvad der menes.

Olaf Michelsen, professor emeritus, Plantagen 11, Stensballe, Horsens