Dette debatindlæg er skrevet af Jens Brun, sognepræst, Aalborg
LIGESOM biler, vi ikke skal bruge mere, bliver kørt til en skrothandler og står og ruster der, således er der ord i sproget, der er blevet til skrot, og de ord benytter vi os af, når vi ikke ved, hvad vi skal sige, eller vil afværge at sige, hvad vi mener inderst inde.
Det mest oplagte eksempel på sprogskrot finder vi i sportens verden. Det er brugen af ordet fantastisk. Det bliver brugt om alt og alle, og af ansigtsudtrykket på dem, der bruger det, kan man som regel se deres sproglige ubehjælpsomhed eller deres modvilje mod at sige noget, der kunne bruges mod dem senere!
LÆS OGSÅ: Sobert sprog i medierne, tak!
Derfor er alt fantastisk, lige fra det faktum, at det en gang imellem lykkes en superliga-spiller at tage et indkast korrekt, til Messis 27. afdribling af forsvaret alt er det fantastisk. Og det betyder, at ordet efterhånden slet ikke siger noget mere.
ET ANDET eksempel er ordet fedt. Det bruges også om alt og alle og kommer på den måde til at sige noget helt andet end den oplevelse, det oprindelig dækker over. Det kan udmærket forsvares at bruge ordet fedt om en hyggelig eftermiddag, hvor man sidder og nyder et par stille pilsnere med en god ven.
Men jeg så en nyhedsudsendelse på tv, hvor nogle mennesker kom ud fra teateret efter en opførelse af Macbeth. Journalisten stak mikrofonen op i hovedet på en af tilskuerne og stillede det intelligente spørgsmål, hvordan det så havde været? Og fik svaret fedt!.
Der er to muligheder: Enten har vedkommende sovet gennem hele forestillingen, eller også vil han holde for sig selv, hvad han føler ved stykket, og bruger så ordet fedt som afværgeord. Shakespeares sprog indeholder højder og dybder af frelse og fortabelse, men det er på ingen måde fedt. Men på tv elsker de at bringe indslag, hvor den slags sprogskrot bliver brugt, for de tror, det lyder folkeligt.
Sprogskrot dynger sig desværre også op på det kirkelige område. Særligt omkring brugen af ordet kærlighed. Det bliver anvendt, hver gang en eller anden stakkels præst eller kirkeligt interesseret er i vanskeligheder og ikke rigtig kan sige tingene så ligeud, som de burde siges.
Så siger man, at det hele nok skal gå, bare der er kærlighed. Men ordet har en ganske særlig betydning, som er ved at gå i glemmebogen. Elskede, må vores kærlighed være/ som musik fra et andet værelse./ På The Waldorf Astoria /Mens det regner. (Søren Ulrich Thomsen)
Hvorfor musik fra et andet værelse? Fordi kærlighed ikke er en menneskelig mulighed blandt andre. Kærlighed er en uventet gave fra en fremmed egn, musik fra et andet værelse. Den er ikke et alment princip, der står til vores rådighed til løsning af menneskelige eller samfundsmæssige problemer.
Bilkirkegårde ser ikke pæne ud, når man passerer dem, men et eller andet sted skal de jo være. Men ophobningen af sprogskrot er ikke nødvendig. Vi kunne godt tænke os om, inden vi bruger ordene, og måske give nogle af de mest forslidte tiltrængte hvilepauser. Og så minde hinanden om, at vi kan løse menneskelige og samfundsmæssige problemer med tre ting: Sund fornuft, konsekvens og trofasthed mod fædrelandet.