Stat og kirke. Ny landskirkeskat giver problemer

DET ER IKKE beroligende, når man i Kristeligt Dagblad kan læse, at både kirkeordførere og en kirkeretekspert udtrykker tillid til, at reduktionen på 227 millioner kroner af statens kompensation til folkekirken for anden lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten resulterer i en krone til krone-kompensation.

I Odense Kommune stiger landskirkeskatten fra 2009 til 2010 forventeligt med 7,5 millioner. Skatteprovenuet stiger derimod kun med 3,6 millioner. Sammenlagt er der således tale om, at kirkerne i Odense Kommune på grund af statens reduktion skal betale 3,9 millioner kroner mere ind til landskirkeskatten i 2010. Vel at mærke sammenholdt med, at der så ikke er indregnet skyggen af en procentstigning til at dække øgede løn og driftsudgifter.

Det ville være godt, hvis man kunne dele kirkeordførernes tillid til den nye beregning. I kirkernes budgetudvalg for Odense Kommune finder vi det imidlertid vanskeligt. Sagen er jo den, at et uforandret aktivitetsniveau ville betyde, at kirkeskatten i Odense skulle sættes op fra 0,68 procent til 0,71 procent.

EN SÅ DRASTISK kirkeskattestigning står vi dog tøvende over for. I flere år har der jo nemlig været skattestop her til lands. Skattestoppet omfatter ganske vist ikke den lokale kirkelige ligning. Men de to provstiudvalg har hele tiden været enige om, at vi stod os bedst ved at følge forholdene i det omgivende samfund. Så vi har sat tæring efter næring. Men stiger landskirkeskatten med 7,5 millioner, så siger det sig selv, at den økonomiske situation strammer til.

Det er ærgerligt! Ja, det er faktisk smadderærgerligt, når man i årevis retter ind og holder skatten i ro, men alligevel ved økonomisk omtanke får udviklet kirkelivet, at man så får en økonomisk øretæve, som vi stadig vakler lidt rundt i ringhjørnet og prøver at håndtere.

Så enten sender den skattestopramte statsforvaltning ganske enkelt en regning videre til en anden myndighed, som faktisk kan sætte skatten op. Eller også er der noget rivende galt med den beregningsmodel, som Finansministeriet eller Indenrigsministeriet anvender på dette område.

Jeg vil opfordre kirkeordførerne til at ofre lidt tid på at finde ud af, om det er det ene eller det andet, der er sket her. Uanset hvad, er det i hvert fald helt galt.

Paw Kingo Andersen, provst for Hjallese Provsti og formand for kirkernes budgetudvalg i Odense, Ubberudvej 12, Blommenslyst