Prøv avisen
Debat

Staten skal ikke stå for velgørenheden

"Det falder de fleste mennesker naturligt at hjælpe andre mennesker i nød. Derfor har danskerne med årene også doneret flere af deres egne penge til frivillige velgørenhedsprojekter. Flygtningekrisen har for alvor tydeliggjort velviljen til at hjælpe." Foto: Jens Astrup

Velgørenhed er at give dine egne penge væk. Ikke andres, mener Signe Bøgevald Hansen fra Liberal Alliances Ungdom

Velgørenhed er at give dine egne penge væk. Ikke andres. Når staten overtager flere og flere af civilsamfundets oprindelige opgaver, mister vi selve værdien af velgørenhed. At den udspringer af gensidighed og medmenneskelighed.

Civilsamfundet er der, hvor staten ikke bestemmer. I modsætning til statsautoriserede velgørenhedsprojekter er civilsamfundets velgørenhed ikke bundet af krav, kontrol og reguleringer. Frivilligt arbejde og velgørenhed burde komme fra befolkningen. I stedet kommer det ofte fra politikere, som gerne vil genvælges og derfor bruger skattekroner på alverdens projekter, der ingen nytte gør. 

Man siger, at et samfund kan måles på, hvordan det behandler de svageste. Samfund er dog ikke lig med stat. Derfor spiller civilsamfundet også en vigtig rolle, når de svage i vores samfund behøver hjælp. Velgørenhed er utrolig vigtigt for et samfund. Velgørenhed viser solidaritet og medfølelse. Derfor skal vi heller ikke lade staten overtrumfe civilsamfundet på et så vigtigt område.

Det er dog klart, at mængden af penge, der bliver givet til velgørenhedsprojekter gennem staten, overstiger det, der bliver givet frivilligt. Hvad kan vi så gøre for at tilskynde til frivillig velgørenhed? Vores altomfattende velfærdsstat er et godt sted at starte. Når staten fratager os over halvdelen af vores indkomst, er der ikke mange penge tilbage til velgørenhed. Men ikke nok med at tvangsopkræve vores penge, så fratager staten os også vores medmenneskelige ansvar for hinanden. Vi bliver i højere grad ligeglade med hinanden, når det er en upersonlig stat, der skal passe på os frem for vores medmennesker.

I en velfærdsstat med et skyhøjt skattetryk burde vi kunne forvente af staten, at den er i stand til at hjælpe de allersvageste i samfundet. Sådan fungerer det dog ikke altid. Der er grupper af mennesker, som svigtes af staten. Det inkluderer narkomaner, hvor hjælpen fra staten er at gøre dem til kriminelle på grund af et håbløst narkotikaforbud.

Til trods for vores høje skattetryk har vi dog stadig et særdeles aktivt civilsamfund i Danmark, der hjælper udsatte som narkomaner og tager over, når staten svigter. Civilsamfundets velgørenhed er ikke noget, staten kan efterligne, for så vil frivilligheden blot blive erstattet med tvang og kontrol. Vi skal værne om velgørenheden og ikke overlade den fuldstændigt til en alt for dominerende velfærdsstat.

Det falder de fleste mennesker naturligt at hjælpe andre mennesker i nød. Derfor har danskerne med årene også doneret flere af deres egne penge til frivillige velgørenhedsprojekter. Flygtningekrisen har for alvor tydeliggjort velviljen til at hjælpe. Det så vi ved en stor tv-indsamling i september. Her donerede befolkningen over 86 millioner kroner til mennesker på flugt. Samtidig ser vi, at folk i høj grad engagerer sig i frivillige initiativer som Venligboerne, der hjælper nyankommne flygtninge til rette. Det er en positiv udvikling, som skal opmuntres.

Når civilsamfundet får flere opgaver - og tilmed udfører dem meget bedre, end staten nogensinde kan, så sender det et stærkt signal om, at vi godt kan og vil selv.

Et aktivt civilsamfund er utrolig vigtigt for et velfungerende samfund. Civilsamfundet skaber ægte velgørenhed, der bygger på medmenneskelighed. Derfor skal staten ikke blive ved at vokse og dermed overtage flere af civilsamfundets opgaver. Det fratager os ansvaret for hinanden, og vi mister velgørenhedens oprindelige værdi.

Signe Bøgevald Hansen, bestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom Odense og Nordfyn, Rugårdsvej 253, Odense NV