Mange steder i verden er det forbundet med livsfare at konvertere til kristendommen. Senest er den iranske præst Yousef Nadarkhani blevet dømt til døden, fordi han er konverteret fra islam til kristendom.
LÆS OGSÅ: Kristne flygtninge kæmper for asyl i Danmark
Samtidig er der mange eksempler på, at danske asylsøgere, som er konverteret til kristendommen, bliver udvist til lande, hvor frafald fra islam er ensbetydende med fængsel eller dødsstraf, og hvor de derfor må forsøge at skjule deres tro eller helt gå under jorden.
Sagerne om de afviste asylsøgere afgøres ofte på et utilstrækkeligt grundlag. Til Kristeligt Dagblad forklarer sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen, at nævnet vurderer, om asylsøgeren vil være i fare ved at vende hjem, fordi myndigheder eller andre grupper i landet har fået kendskab til vedkommendes nye tro.
Men den praksis bygger på manglende viden og forståelse for troens væsen. Det er udtryk for en typisk dansk forståelse af tro som noget, man kan holde for sig selv. Flygtningenævnets praksis forudsætter, at en kristen kan holde sin tro hemmelig gennem et helt liv og dermed undgå problemer, men det er en forkert antagelse ikke mindst i en mellemøstlig kontekst, hvor religionsudøvelsen sker i det offentlige rum.
Myndighederne mangler ligeledes indblik i selve konversionsbegrebet. For eksempel kan man ikke forudsætte, at et menneske ikke er konverteret til den kristne tro, bare fordi vedkommende ikke er døbt. Ofte bliver konvertitterne først døbt i Danmark, på trods af at de har været en del af et kristent undergrundsmiljø i deres hjemland.
Myndighederne er tydeligvis bekymrede for, at nogle asylsøgere vil konvertere på skrømt for at få asyl, og det er naturligvis et problem, som der må tages hånd om. Men samtidig er det myndighedernes opgave at sikre, at Danmark ikke krænker nogen konventioner.
Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke netop er en krænkelse af basale menneskerettigheder, når de danske myndigheder beslutter at hjemsende konvertitter til lande, hvor de risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
I artikel 18 i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder omtales fem grundlæggende rettigheder, der angår menneskers religiøse frihed:
1. Du har ret til at tro din religion. Ingen regering må søge at forhindre borgerne i at bekende sig til en religion efter deres eget valg. Rettigheden sikrer også et menneske frihed til ikke at bekende sig til nogen religion.
2. Du har ret til at udøve din religion. Det er en menneskeret at praktisere sin religiøse overbevisning. Staten må derfor ikke uretmæssigt blande sig i, hvordan mennesker udøver deres religion.
3. Du har ret til at udbrede din religion. Retten til at udøve sin religion forudsætter retten til at dele den med andre. Religionen er dermed ikke noget, der kan eller bør holdes skjult for offentligheden eller skal isoleres til det private rum.
4. Du har ret til at ændre din religion. Ethvert menneske har ret til at forlade sin religion og antage en anden.
5. Du har ret til at videregive din religion til dine børn eller andre, du forsørger. Forældre har retten til at undervise deres børn i deres egen tro og, hvis de ønsker det, at sende deres børn i religiøse skoler.
Med FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder i tankerne er det rimeligt at spørge, om Danmark ikke er med til at krænke menneskerettighederne, når vi tvinger mennesker tilbage til lande som Iran og Afghanistan, hvor konvertitter må skjule deres tro for overhovedet at kunne overleve.
Den danske stat udviser konvertitter ud fra argumentet om, at det ikke vil være forbundet med fare at vende hjem, fordi hverken myndigheder eller andre grupper i landet har fået kendskab til vedkommendes nye tro. Den danske asylpolitik bekræfter dermed det, vi anklager disse regimer for: Den tvinger troen under jorden.
Alvoren understreges af, at FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i en rapport fra december 2010 advarer om, at afghanere, som konverterer fra islam til andre trosretninger, risikerer en hård straf, diskrimination og stigmatisering. UNHCR henstiller derfor også i de opdaterede retningslinjer fra den 17. december 2010 til, at konvertitter og andre grupper af de afghanske asylsøgere får deres sager behandlet omhyggeligt, da de kan have et særligt behov for beskyttelse.
Thomas B. Mikkelsen,
Generalsekretær i Indre Mission,
Korskærvej 25,
Fredericia