Steen Hildebrandt: Vi skal ændre det indre i mennesker

Siden den første industrielle revolution i midten af 1700-tallet, siden benzinmotorens opfindelse i midten af 1800-tallet, siden atomenergiens og internettets opfindelse – opremsningen kunne fortsættes og detaljeres: Essensen er en næsten ubeskrivelig hastig og voldsom udvikling på nogle få hundrede år. Menneskeheden har ikke lært – på denne korte tid – at leve værdigt og hensynsfuldt på planeten jorden. Vi kan ikke finde ud af at indrette os ordentligt og retfærdigt. ”Vi lever," siger den canadiske ledelsesprofessor Henry Mintzberg, "i et højhastigheds ubalanceret samfund, som hele tiden svinger sig selv ud af kontrol”. Vi er ude af kontrol. Verden er ude af balance.

Da kommunismen faldt i 1989, var det et udbredt synspunkt, at kapitalismen havde sejret – og at det var godt. Det var forståelsen, men sandheden er, at det blev en meget kostbar og farlig sejr. Begge systemer er forbundet med, indeholder og er karakteriseret ved så store indbyggede ubalancer, at de nødvendigvis må føre til kriser, nedbrud, naturkatastrofer med mere. Og det er, hvad vi ser. Menneskeheden har ikke lært at indrette sig på den ekstremt korte tid, hvor denne voldsomme demografiske, teknologiske og økonomiske udvikling har fundet sted. Vi er i dyb vildrede med hensyn til, hvordan vi, otte milliarder mennesker, skal leve og indrette os på planeten jorden.

Teologen Ole Jensen siger et sted: ”Vi skal tage vare på den klode og den natur, vi har fået betroet, så vi giver den videre til den næste generation i mindst samme stand, hvori vi modtog den.” Vi kan roligt sige: Det sker ikke. Og derfor må vi med Ole Jensen sige: ”Kunne vi ikke gøre dette bedre?” Jo, det kan vi, og det skal vi. Og derfor skal vi tæmme økonomien og udvikle nye økonomiske strukturer og mekanismer, for, som Ole Jensen også siger: ”Økonomien er det brutale natursyns villige tjener.”

Der er for mig ingen tvivl om, at økonomi og økonomer har en del af æren for alt det gode, der også kan siges om den verden, vi har opbygget under de nævnte industrielle revolutioner. Vi er blevet stedse bedre til at bruge allehånde ressourcer til menneskehedens bedste; vi er ressourceeffektive, men vi har også været brutale, brutale ved naturen, ved skaberværket. Den liberale markedsmekanisme slider kloden ned. Eller som Ole Jensen formulerer det: ”Markedsmekanismen er åbenbart sådan indrettet, at kortsigtet succes vinder over langsigtet fornuft og moral”. Vi skal agte naturen. Ole Jensen taler om et agtelsens natursyn, et hensyn til naturen for naturens egen skyld.

Kunne vi ikke gøre det bedre? Jo, vi kan, men meget af det bedre, som vi med vort intellekt kan se og indse, kan vi ikke virkeliggøre, implementere, realisere. Når det fx handler om private virksomheder, troede nogle, at vi med begrebet, corporate social responsibility, CSR, kunne tæmme de private virksomheder. Men, som Mintzberg siger: ”Alle, der troede, at CSR ville vinde over virksomheders sociale uansvarlighed, tog grusomt fejl”. Og det er, hvad vi har set overalt i verden, fx med det ufatteligt store omfang, som virksomheders skatteunddragelse antager.

Vi er fanget i en demoraliserende nedadgående spiral, og skal vi tro H. Mintzberg, så vil det være tilfældet, så længe vort eneste valg er mellem et grådigt marked og en reguleret stat. Planeten jorden, som vi alle er fælles om, men fælles på ufatteligt forskellige måder lider i den grad under de ubalancer, vi har skabt i verden. Planeten kan ikke tåle de adfærdsformer, de processer og aktiviteter, det forbrug og den produktion, som vi har udviklet og tilladt, og som vi i vid udstrækning fortsat belønner og systematisk fremmer. Det går ikke. Kunne vi ikke gøre det bedre?

Jo, og vi skal lære nyt. Men, som den amerikanske psykologi-professor Amy C. Edmondson genialt siger: ”Det er svært at lære, hvis man allerede véd”. Hun kalder dette ”the basic human challenge”. Denne udfordring bliver vi nødt til at overkomme, for der er meget nyt, vi skal lære, tænke, føle og gøre. Grundlæggende drejer det sig om ændringer i vores opfattelse af, hvordan vi selv, naturen og verden fungerer og hænger sammen. Om ændringer i vores virkeligheds- og verdensopfattelse.

FN’s 17 bæredygtighedsmål er et budskab om dette. Disse globale mål handler om ydre fænomener, om ydre bæredygtighed. Vi må spørge: Hvad skal der til, for at vi ændrer handlinger? Indfrier disse ydre mål? Det forsigtige svar er: Der skal ske noget med det indre i mennesker. Verdensmålene handler om den verden derude, der skal ændres: produktion, forbrug, byudvikling, ligestilling, ledelse og så videre. Men disse ændringer kommer ikke af sig selv. De ændrede beslutninger, der skal træffes, kommer ikke af sig selv. De kommer inde fra mennesker. Den ydre verden er et spejl af menneskers indre verden. En ændret ydre verden kommer af mennesker, der sanser, føler og tænker anderledes.

Vi véd, at noget nyt skal ske, at verden skal ændres, og at dette ikke handler om små og marginale ændringer, men om noget grundlæggende. Det handler om: revolution, transformation, dybe forandringer. Det handler ikke om lineære fremskrivninger med nogle små korrektioner eller justeringer; det handler ikke om "business as usual" med nogle små tilapasninger. Det handler om "business as unusual". Intet mindre. Det er derfor, flere og flere nu begynder at tale om de to sider: 1) Den ydre bæredygtighed, de 17 verdensmål, og 2) Den indre bæredygtighed. Fem grupper af indre udviklingsmål, IDG’erne. Initiativet til disse mål er formelt taget for et par år siden, og er nok i realiteten opstået og modnet på samme tid rundt om i verden. Målene gengives her:

1. At relatere til sig selv, være:

De afgørende temaer her er et indre kompas, selvbevidsthed, Integritet, autenticitet, åbenhed, nærvær og en lærende indstilling.

2. Kognitive færdigheder, tænke:

Handler om kritisk tænkning, kompleksitetsbevidsthed, perspektivfærdigheder, evne til meningsskabelse, langsigtet orientering og visionsskabelse.

3. Omsorg for andre og verden, relatere:

Det drejer sig om anerkendelse, forbundethed, ydmyghed, empati og medfølelse.

4. Sociale færdigheder, samarbejde:

Drejer sig om færdigheder vedrørende kommunikation, samskabelse, inklusion, interkulturel forståelse, mobilisering og tillid.

5. At drive forandring, handle:

Her drejer det sig om mod, kreativitet, optimisme og vedholdenhed.

Man kunne godt sige: Hvordan i himlens navn skal man kunne realisere disse mål? Det er det samme som med verdensmålene: Hvordan skal verden kunne virkeliggøre disse mål? Jeg tror, det er vigtigt at forstå: Intet af dette kan eller skal forstås i en absolut forstand. Verden som helhed kan ikke bringes i en tilstand, hvor alle verdensmålene i nogen absolut forstand er opfyldt. Det er en idealkonstruktion. Og intet menneske kan bringes til en tilstand, hvor det har nået alle disse indre udviklingsmål. Det er en utopi. Vi må tænke relativt, graduelt og i lag.

Vi skal oplyse, undervise, formidle; som samfund, som virksomheder, som civilsamfundsorganisationer og så videre. Det er den ene side. Den anden side handler om mig i mit lønkammer. Kontemplation, fordybelse, meditation, mindfulness. Handler om mig og mit indre værdi- og orienteringssystem. Om mit verdenssyn og –forståelse. Om min empati og fællesskabsforståelse.

De indre mål har i deres nuværende og foreløbige form været undervejs siden 2019. I samme periode er der også udviklet nogle vigtige mål og beskrivelser i Danmark, nemlig de såkaldte væredygtighedsmål, som er udviklet af Center for Væredygtighed i Århus. Centeret udgav i 2021 bogen: "Væredygtighed. Indersiden af Bæredygtighed". Initiativet til processen med de indre udviklingsmål er taget i Sverige.

Stiftelsen Ekskäret er centralt i den forbindelse. Men mange andre mennesker fra mange lande har været involveret i survey-undersøgelser, ekspertdrøftelser, konferencer, analysearbejde, forhandlinger mm. Grundlæggende handler projektet og bestræbelserne om vore evner til at arbejde med komplekse sociale emner og udfordringer, og det må man jo i sandhed sige, at implementering af verdensmålene er, for de handler dybest set, med FN-resolutionens egne ord om ”at transformere verden”.