Stemmeret skal man ikke beskyttes imod

Regler for værgemål bør ændres, så personer med en værge også har stemmeret, for stemmeret er en grundlæggende menneskerettighed, skriver Lisbeth Garly Andersen og Pia Justesen

Det er vanskeligt i år 2012 at forstå, at man skal miste retten til at stemme, fordi man har brug for beskyttelse mod egne økonomiske dispositioner, skriver Lisbeth Garly Andersen og Pia Justesen
Det er vanskeligt i år 2012 at forstå, at man skal miste retten til at stemme, fordi man har brug for beskyttelse mod egne økonomiske dispositioner, skriver Lisbeth Garly Andersen og Pia Justesen. Foto: Frederic Haslin.

Forhenværende dommer Peter Garde skrev i en kommentar den 9. marts 2012, at det er unødvendigt at ændre reglerne om værgemål og stemmeret.

LÆS OGSÅ: Danske regler om værgemål og stemmeret er gode nok

Vi er ikke overraskende uenige i det synspunkt. Som vi har beskrevet i rapporten Selvbestemmelse og værgemål i Danmark fra Institut for Menneskerettigheder, er der en række problemer i den nugældende danske lovgivning og praksis om værgemål. Et af problemerne er, at en økonomisk umyndiggørelse efter værgemålslovens paragraf 6 medfører, at man bliver frataget sin stemmeret efter de forskellige valglove.

LÆS OGSÅ: Politikere vil se på handicappedes stemmeret

Grundlovens paragraf 29 fastslår ganske rigtigt, at man skal være myndig for at kunne stemme. Men som beskrevet i rapporten er det valglovene, som regulerer, at et paragraf 6-værgemål er ensbetydende med bortfald af stemmeretten. Iværksættelse af et paragraf 6-værgemål er grundlæggende udtryk for samfundets beskyttelse af den pågældende person mod for eksempel en købemani eller mod udnyttelse fra familiemedlemmer.

Derimod er stemmeret ikke noget, man skal beskyttes imod. Stemmeret er en helt grundlæggende menneskerettighed. Det er derfor vanskeligt i år 2012 at forstå, at man skal miste retten til at stemme, fordi man har brug for beskyttelse mod egne økonomiske dispositioner. Sammenholdt med de internationale forpligtelser på området er dette baggrunden for rapportens forslag om ændring af valglovene.

LÆS OGSÅ: Handicappede fratages stemmeret

Rapporten illustrerer ydermere det problem, at en økonomisk umyndiggørelse efter paragraf 6 hverken er tidsbegrænset eller bliver udsat for en regelmæssig genvurdering. Også her fastholder Peter Garde, at der ikke er behov for ændring i reglerne, da ens værge eller man selv altid kan gå til domstolene for at få rettens tilkendegivelse af, om betingelserne for værgemål stadig er opfyldt.

En sådan teoretisk mulighed lyder vældig fint. Men den er ikke tilstrækkelig til at sikre, at et paragraf 6-værgemål i praksis varer så kort tid som muligt, og at værgemålet i det hele taget bliver ved med at opfylde betingelserne i lovgivningen. Også her er der altså behov for gennemgang og opstramning af værgemålsloven.