Prøv avisen

Stemmeret til alle: Signalet om ligeværdighed er vigtigt

Signalet om ligeværdighed i er vigtigt - alle bør kunne stemme, skriver debattør. - Foto: .

Retten til at stemme er en af de absolut vigtigste grundlæggende rettigheder, som alle mennesker har og derfor ikke bør kunne fratages heller ikke på baggrund af et handicap

Debatindlæg af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

KRISTELIGT DAGBLAD HAR den 8. marts 2014 fokus på et brud på menneskerettighederne i Danmark, når det gælder retten til at stemme for nogle af de mest sårbare grupper, nemlig personer med for eksempel udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade.

LÆS OGSÅ
: Kritik af manglende stemmeret til umyndige

Retten til at stemme er en af de absolut vigtigste grundlæggende rettigheder, som alle mennesker har og derfor ikke bør kunne fratages heller ikke på baggrund af et handicap. Alle skal have mulighed for at få indflydelse på, hvem det er, der skal beslutte lovgivningen eller implementere denne lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk. Det er i særdeleshed vigtigt, hvis man er meget afhængig af de politiske beslutninger, der træffes.

Det er vigtigt at forstå, at når man skal støtte op omkring de beslutninger, som en person med en kognitiv funktionsnedsættelse træffer, for eksempel gennem et værgemål, skyldes dette hensynet til at beskytte borgeren imod at træffe beslutninger, der kan være til skade for denne selv.

Når samfundet fratager en person retten til at stemme, sker det ikke med hensyn til beskyttelse af borgeren, men derimod mere med fokus på beskyttelse af samfundet.

Der er mange, som har den holdning, at man kan fratage grupper af personer med handicap retten til at stemme, blandt andet fordi man antager, at de kan påvirkes af deres pårørende eller andre til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt person.

Men det kan og er vi alle udsat for gennem de politiske kampagner, drøftelserne i hjemmet med videre. Det giver imidlertid ikke anledning til en generel fratagelse af retten til at stemme, bortset fra hvis man tilhører de grupper blandt personer med handicap, der er behov for støtte til at træffe de rette beslutninger, når det gælder deres økonomi med videre.

DEN DANSKE lovgivning giver muligheder for at give et såkaldt delt værgemål, således at der kan støttes op omkring de beslutninger, som personer med en kognitiv funktionsnedsættelse træffer. Målet er at sikre disse imod beslutninger, der kan være til skade for dem selv. Og netop det faktum, at man kan give et delt værgemål, gør, at man ikke behøver at fratage nogen retten til at stemme.

Det betyder også, at man har mulighed for at beslutte, at ingen skal kunne blive erklæret 100 procent umyndig og derved blive ramt af Grundlovens bestemmelser om fratagelse af retten til at stemme. Samtidig skal man huske på, at Grundloven skal læses og forstås i den tid, som vi lever i. Og der er sket meget i forhold til demokratisering af samfundet siden 1953, hvor den seneste ændring af Grundloven blev besluttet desværre med fastholdelse af muligheden for at fratage nogle få mennesker retten til at stemme, og udelukkende baseret på deres handicap og andres manglende anerkendelse af signalet om ligeværdighed.

Stig Langvad er formand for Danske Handicaporganisationer (DH)