Prøv avisen
Debat

Europas brand kan ikke slukkes af nødhjælp til Den Tredje Verden

Johan Christian Nord er valgmenighedspræst og cand.mag.

Lad os opgive håbet om at frelse hele verden og i stedet værne om Europa, skriver valgmenighedspræst

Efter læsningen af sognepræst Poul Joachim Stenders indlæg ”De mange flygtninge sætter Europa i brand” den 25. juli sad jeg tilbage med en underlig følelse af at have været i selskab med en tænksom mand, der havde besluttet sig for at sige sandheden og faktisk fik sagt en god del af den, men som så alligevel til allersidst bed sig i læben og endte med at lægge tastatur til et fromt håb frem for en virkelig løsning.

De første to tredjedele af Stenders indlæg er råt analyserende, og der bæres ingen bløde handsker i afsværgelsen af den nuværende ikke-håndtering af folkevandringen og islams tiltagende befæstning på de europæiske territorier: ”I øjeblikket brænder Europa” – ”Islam har fået mere og mere fodfæste og får det fortsat, fordi de kristne ikke kan finde ud af at føde så mange børn som muslimerne” – ”Vi redder vores brændende skove, men ikke Europas kultur og kristendom og frihedsidealer”. Ja, det er mere ligefrem tale, end hvad der ellers alt for ofte serveres, når pæne mennesker beskæftiger sig med grimme vilkår.

Men jeg blev alligevel skuffet. For med sit afsluttende bud på, hvordan folkevandringen kan standses, forfalder Stender til netop den slags idealisme, der har sat vores Europa i den brand, han ellers så gerne ville hjælpe med at slukke.

Han har lige skåret gennem alle indbildningerne, og så kommer det, der skulle være en løsning:

”Der er ingen tvivl om, at vi skal hjælpe de mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom. Men de skal hjælpes i deres nærområder. Europa bliver nødt til at bruge milliarder og milliarder af euro på den hjælp. Faktisk skulle der omgående udskrives en ekstra skat, så vi kan hjælpe flygtningene, hvor de kommer fra. Det vil koste os meget, det vil gøre Europa fattigere. Men hellere et fattigt Europa end slet intet Europa.”

Javel, ja; de skal hjælpes i nærområderne, og så vil vandringen mod nord ophøre. Se, det var her, jeg blev skuffet over Stender – for jeg tror så absolut ikke, at Europas brand kan slukkes af nødhjælp til Den Tredje Verden. Vi har nødhjulpet i årtier, og hvad er der kommet ud af det? Lavere dødelighed – javist; men der er også et andet ord for lavere dødelighed, og det er: overbefolkning.

Og ja, det er en uhyggelig tankekæde, men den er desværre sand – og Stender ville med sit indlæg jo netop have den slags sandhed frem, som vi ”på grund af vores politiske korrekthed ikke ønsker at se i øjnene”, så her er den: Vores nødhjælp er en del af problemet. De mange hjælpebestræbelser har affødt en kraftig overbefolkning i Den Tredje Verden, men ikke lokalbefolkninger i stand til at sørge for sig selv – og det er netop denne uheldssvangre kombination af overbefolkning og samfundsmæssig underudvikling, der er hovedårsagen til tidens folkevandring. Eller anderledes udtrykt: Det er befolkningstætheden på fattige landområder, der får mennesker til at søge mod lettilgængelige og rige landområder.

Så nej, jeg tror ikke, Stenders ”løsning” er nogen virkelig løsning. Den er bare endnu et mirakelhåb – endnu en drøm om, at det skulle blive bedre dag for dag, hvis bare vi ville række de gavmilde hænder frem.

Det har endnu ikke virket, og intet tyder på, at miraklet pludselig skulle indfinde sig, så mon ikke en sandhedskærlig mand som Poul Joachim Stender en dag vil anbefale den virkelige løsning: at vi opgiver verdensfrelserhåbet og igen lader Europa være vores hovedbekymring. Eller ligefremt udtrykt: at vi forstår den faldne verdens vilkår og lærer at værne Fort Europa med pigtråd – masser af pigtråd.

Johan Christian Nord er valgmenighedspræst, cand.mag.