Prøv avisen
Debat

Stig Grenov: Hvorfor undlader undervisningsministeren at nævne vores kristne fundament?

De jødisk-kristne fortællinger bør fremmes i kristendomsundervisningen, mener Stig Grenov. Foto: Niels Hougaard/ritzau

Vi har behov for at blive bevidste om, hvilke værdier det er, vi selv bygger på, skriver Stig Grenov

Under overskriften ”Undervisningsministeren ønsker mere islamkritik i skolen” indledte undervisningsminister Merete Riisager (LA) et slag for at styrke de grundlæggende værdier i den danske folkeskole.

Men skal man, som ministeren ønsker, forholde sig refleksivt til sin egen tekst og udfordre den, kræver det noget at holde det op imod. Vi har ikke behov for mere islamkritik. Vi har behov for at blive bevidste om, hvilke værdier det er, vi selv bygger på. Og her går undervisningsministeren galt i byen.

Jeg kan kun bifalde, at ministeren vil videregive de værdier og den kultur, som kendetegner et samfund. Jeg er enig i, at der er en dansk hovedkultur, som er bedre end alt andet, men netop derfor skriger det til himlen, at Merete Riisager i både Kristeligt Dagblad og på DR 2 behændigt undlader at nævne udspringet i den kristne tro.

Grundloven, straffeloven, FN’s menneskerettigheder og en mængde andre samfundsnormer er gennemsyret af det kristne livssyn. Derfor burde de jødisk-kristne fortællinger, der giver os et fælles kulturelt fundament at referere til, fremmes i kristendomsundervisningen. Højskolerne kunne styrkes, så danskere i alle afskygninger møder hinanden. Og FN’s menneskerettigheder, der efter Anden Verdenskrig blev vedtaget af de kulturkristne lande, efterleves.

Men ak. Direkte adspurgt svarer Merete Riisager, at ”selv om noget er en del af vores hovedkultur, betyder det ikke, at det ikke kan anfægtes”.

Og med opfordringen til at stille spørgsmål ved, hvordan vi er kommet frem til disse menneskerettigheder, tilslutter hun sig kredsen af vestlige politikere, som ser en fordel i frit at kunne fortolke efter behag. Al tale om værdier, demokratisk kultur og dannelse som bærende for samfundet, bliver med ét til en ormædt, hullet ost. Fundamentet er skredet, og derfor ender undervisningsministeren med at ty til, hvad man ikke er – og angriber islam.

Og alene kritikken af kristendommen roses for at være en integreret del af folkeskolen. Ministerens udfald efterlader borgerne med opfattelsen af, at truslen mod det demokratiske nirvana uden vold, undertrykkelse og forskelsbehandling mellem kønnene kan isoleres til troens verden. Merete Riisager fjerner fokus fra, at der til enhver tid er bevægelser, der med vold vil frelse os alle fra vores frie vilje og tanke.

Men fra 1970’ernes Rote Armee Fraktions kamp for proletariatets diktatur til nutidens islamisters utopi af et gudsstyret kalifat er der ingen forskel. Ekstremisme, hvad enten den bunder i en religiøs eller politisk holdning, skal bekæmpes med værdier med rod i det kristne livs- og menneskesyn. Forståelsen af ethvert menneskeliv som unikt uanset køn, religion og etnicitet. Troen på, at vi som individer er ansvarlige for eget og andres liv. At vi i retssystemet lader ”nåde gå for ret” frem for ”øje for øje”. At vi som borgere får hjælp, fordi vi er mennesker, uagtet om vi har fortjent det. Det er værdier, som grundloven og menneskerettighederne bygger på. De kan ikke diskuteres. De tilvælges. De kan være en udfordring at overholde, men det er ikke ensbetydende med, at ”overliggeren” for et menneskes værd skal sænkes.

Hvor er det befriende med en minister, der sætter fokus på dannelse og værdier frem for flere tests og udenadslære, men der savnes forståelse for, at demokratiet virker på baggrund af vores kristne idealer og ikke på trods af dem. Med efterlysningen af islamkritik graver hun grøfter til hovedparten af lovlydige, danske muslimer, der føler sig mistænkeliggjort. Kristne og jødiske forældre må også overveje, om folkets skole er for deres børn. Det er stik imod hensigten. For det er i de demokratiske samtaler, i drøftelser og i diskussionerne, at demokratiet har sit udspring. Det er her, den demokratiske dannelse foregår, og der skabes et medborgerskab – uanset religion.

Stig Grenov er landsformand for Kristendemokraterne.