Stigen, der når fra jord til himmel

19. søndag efter trinitatis

Johannesevangeliet 1, 35-51

I Det Gamle Testamente hører vi om Isaks søn Jakob, der må flygte hjemmefra efter at have snydt sin storebror Esau for den velsignelse, der tilkom den førstefødte søn. Da Jakob om natten lægger sig til at sove et ukendt sted, ser han i drømme en stige, der når fra jord til himmel. Foroven åbner himlen sig, og Gud står foran ham, velsigner ham og lover, at i ham skal alle jordens folk velsignes. Da Jakob vågner, forstår han, at stedet er ”Guds hus, det er himlens port”, og han sætter stenen, han har brugt som hovedgærde, som en stenstøtte for at markere dets hellighed.

Jakob drog videre, men velsignelsen gik videre fra generation til generation, indtil den foldede sig ud i Jesus, der var efterkommer ikke bare af Jakob, men også af kong David.

Velsignelsen er mere end ord, mere end et ønske. Den er en kraft fra Gud, og den breder sig fra den velsignede ud i verden som fred, glæde og fællesskab. Det er godt at være, hvor velsignelsen er, og i dagens evangelium skildres det, hvordan unge mennesker drages mod Jesus, nærmer sig og bliver hans disciple. To af dem spørger, hvor han bor, og går med ham hjem, de kalder på deres venner og fortæller, at Jesus må være den, profeterne har ventet på.

Den sidste, vi hører om, er Nathanael. Han er på forhånd lidt skeptisk over for de store forventninger, de andre stiller til Jesus, der jo bare er en tømrersøn fra Nazaret; men da Jesus hilser ham og ikke bare kender hans inderste tanker, men også ved, hvorfra han kommer, forstår Nathanael med ét, hvem Jesus er, og udbryder som i en bekendelse: ”Du er Guds søn, du er Israels konge.” Og Jesus svarer ved at knytte forbindelsen tilbage til Jakob og den velsignelse, Gud lyste over ham, da han lover sine disciple, at de skal se himlen åben og Guds engle stige op og ned over menneskesønnen.

Da jeg var præst, var der en gammel mand, der altid, når han sagde farvel ved kirkedøren, tilføjede: ”Til lykke med velsignelsen.” Han havde forstået, at hver gang velsignelsen lyder i kirken, ser vi himlen åben, og Gud selv lyser velsignelsen over os, så vi kan gå ud i hverdagen og være til velsignelse.

Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.