FORGANGNE uge er man som læser af Kristeligt Dagblad blevet stopfodret med et utal af artikler om den romerske pave Benedikts tilbagetræden.
I én af de mange helsider, avisen har viet denne sag, har man allieret sig med en ekspert, historiker og katolik Sebastian Olden-Jørgensen. Han er citeret for, at den katolske kirke er pr. definition konservativ, men den er ikke forstenet. Og han fortsætter: Bispeembedet er i sig selv bevarende, og det er også meningen. Pointen er, forstår man, at den katolske kirke ikke står stille, men at ændringer sker i et stille og roligt tempo.
Efter den konstatering er det så, at forskeren og eksperten afslører, at han er fuld af fordomme. Olden-Jørgensen citeres for følgende udmelding: Hvis man vil se stilstand, skal man se til den ortodokse kirke. Og han fortsætter: De (ortodokse) siger: Vi har haft vore syv konciler. Og det var det.
Sebastian Olden-Jørgensen fremviser med sådanne formuleringer en grundlæggende mangel på indsigt i den ortodokse kirkes liv og udvikling. For ganske vist har vi ortodokse ikke forvansket og fordrejet den lære og tro, som er nedfældet i de syv økumeniske konciler mellem årene 325 og 787. Men det betyder ikke, at al teologisk tænkning i den ortodokse kirke er gået i stå efter det 8. århundrede. Tværtimod.
Ortodokse teologer og historikere regner sædvanligvis med, at der siden det syvende koncil år 787 er tilkommet 13 betydende, alment anerkendte deklarationer angående kirkens tro og lære, den første i år 867, den seneste i 1952. En del af disse deklarationer markerer og præciserer i øvrigt den ortodokse position i forhold til katolikker og protestanter.
Til den historiske uvidenhed føjer sig det indtryk, at Olden-Jørgensen ikke kan have haft mindste kontakt med eller blot orienteret sig i den ortodokse kirkes vækst og udvikling i Vesteuropa og USA de seneste 100 år.
For havde han det, ville han vide, at der i vidt spredte ortodokse teologiske og kirkelige miljøer, i stifter og menigheder, på klostre og på akademiske uddannelsesinstitutioner, at der alle de nævnte steder er tale om alt andet end stilstand.
Poul Sebbelov,præst i den ortodokse kirke,Blomstervænget 10,Lyngby