I ANSTALTEN VED Herstedvester har man en grønlænderafdeling. Her "bor" 18-20 grønlændere, der har fået tidsubestemte straffe og er deporteret mere end 4000 kilometer fra deres land, by, familie, netværk, kultur og madtradition til et land, de ikke nødvendigvis har relationer til med et sprog, de måske ikke forstår.
Mange af dem føler sig fortabte.
Såvel det danske som det grønlandske samfund har ansvaret og har svigtet. Danmark har stadig ansvaret for justitsvæsenet, som ikke er hjemtaget. Der er en lukket anstalt i Nuuk, men den står tidligst færdig i 2015. Indtil da kan vi stadig opleve, at grønlændere sendes til afsoning i Danmark, og at der er grønlændere i Herstedvester, der nærmest "rådner op". Det er på høje tid at sende grønlænderne i Herstedvester hjem til videre afsoning i Grønland, og at der sættes en stopper for at sende flere grønlændere til afsoning i Danmark.
Jeg kender situationen indefra. Hver 14. dag besøger min kone og jeg en grønlænder i Herstedvester som besøgsvenner. Jeg er bistandsværge for ham, og i den egenskab møder jeg flere gange om året de øvrige indsatte grønlændere til sammenkomster inden for murene. I 13 år boede og arbejdede jeg i Ilulissat i Grønland. Det var her, jeg første gang mødte ham, vi nu besøger i Herstedvester. Gennem de 13 år lærte jeg meget om det grønlandske samfund, den grønlandske kultur, og hvor vigtig naturen er for grønlænderne – noget, de er afskåret fra, når de skal afsone i Danmark.
Gennem fire år har jeg hver 14. dag været inden for murene hos en mand, der sidder på tidsubestemt tid og har fem børn i Grønland, der savner deres far og ikke har mulighed for at besøge ham.
Selv har han været på én besøgsrejse til Grønland til datterens konfirmation, hvor han havde mulighed for at være sammen med børnene. Til hverdag må han nøjes med en ugentlig telefonopringning.
I Herstedvester er hashfristelsen stor. Hvordan kommer det ind? Hashen er et stort problem. Der er nul tolerance over for hash. Finder man hash i urinen hos en indsat, inddrages hans udgang i en periode, og udgang til besøg i Grønlændernes Hus eller hos en besøgsven eller bistandsværge hører til de små lyspunkter i en indsats liv.
Vores ven skulle have været på besøgsrejse til Grønland i foråret. Men så fandt man hash i urinen, og rejsen blev aflyst. En straf , der ramte hans børn, der er uskyldige i dette, hårdest.
Vi har været i retten med ham – med Thorkild Høyer som advokat – for at få dommen ændret til afsoning i Grønland. Der var flotte udtalelser om ham i rapporten fra Herstedvester. Alt tydede på at gå den rette vej, men han var jo blevet afsløret med hash i urinen, og så kunne man ikke anbefale en hjemsendelse til Grønland. Prøv igen om to år. Det er lang tid, når ens børn befinder sig i Grønland.
Grønlændere anbragt til afsoning i Danmark på ubestemt tid kan få dommen til vurdering hvert andet år, eller hvis anstalten eller bistandsværgen skønner, der er chance for, at den domsfældte kan frigives eller overføres til Grønland.
Udtalelsen fra Anstalten i Herstedvester er afgørende for en ændring af dommen, og nultolerancen over for hash gør det næsten umuligt at blive tilbageført til Grønland. Naturligvis arbejdes der på en ændret adfærd i forhold til hash, og man kan sige om den indsatte, at han er en idiot, fordi han ikke kan holde fingrene fra den hash, når han kender vilkårene. Enig. Men så let er det altså heller ikke og slet ikke, når en medindsat forsøger at presse én til at købe hash – og det er et af vilkårene i Herstedvester. I stedet for blot at lade stå til bør politikerne gribe ind og gøre mere for at skabe hashfri fængsler.
I en kronik i dagbladet Politiken den 18. oktober tog Thorkild Høyer spørgsmålet om de grønlandske indsatte i Herstedvester op. Han slår til lyd for, at det er mærkeligt, at vi fra Danmark hjælper en række udviklingslande med at få retsvæsenet på rette spor og så svigter Grønland og grønlænderne, ved at vi fortsat sender til afsoning i Danmark – og på ubestemt tid.
Tiden er inde til, at Danmark sammen med Grønland får ryddet op i eget hus og får bragt et rimeligt system på benene, der indebærer, at alle grønlandske kriminelle afsoner i Grønland, hvor de kender kulturen, kan tale sproget og kan få grønlandsk mad.
Bjarne Nederby Jessen,
folketingskandidat for Kristendemokraterne,
Vinderød Enghavevej 73,
Frederiksværk