Prøv avisen

Stor dansk kirkekunst overses af medierne

Helligåndskirken i Flensborg huser lige nu en overset Bjørn Nørgaard-udstilling. Foto: PALLE HEDEMANN/

Det danske mindretal i Sydslesvig er en overset gruppe i medierne. Det viser den manglende dækning af en Bjørn Nørgaard-udstilling den 1. december, mener Finn Slumstrup

INDVIELSEN AF en markant kirkeudsmykning af Bjørn Nørgaard vil normalt påkalde sig betydelig medieopmærksomhed. Men afsløringen af hans seneste kirkeværk den 1. december nøjedes rent mediemæssigt med ydmygt at være en dag for menigheden og interesserede naboer.

Hvorfor? Fordi kunstværket er placeret syv-otte kilometer syd for grænsen i Helligåndskirken i Flensborg! Medietavsheden skyldtes ikke, at de ansvarlige havde holdt dagen hemmelig. Der var inviteret vidt og bredt, men det eneste, der kom ud af anstrengelserne, var en artikel i Flensborg Avis og en notits fra JyskeVestkystens lokalredaktion i Tønder.

LÆS OGSÅ: Bjørn Nørgaard fortæller bibelhistorie med nyt værk

Det hører med til den almindelige kulturblindhed i vort samfund, at vi kun i meget beskedent omfang følger med i, hvad der rører sig hos det danske mindretal i Sydslesvig. Alligevel kan man stadig blive forbavset, som jeg er blevet i det aktuelle tilfælde.

DEN DANSKE KIRKE i Sydslesvig hører så sandelig med til den danske menighed. Ved festgudstjenesten før afsløringen af den nye udsmykning prædikede biskop Marianne Christiansen. Biskoppen i Haderslev er nemlig tilsynsførende med de danske menigheder i Sydslesvig.

Helligåndskirken er den danske hovedkirke i Sydslesvig. Uafbrudt siden 1588 er der prædiket på dansk i kirken. I 1997 blev den skænket som gave til den danske menighed fra den tyske nordelbiske kirke. Det gode naboforhold kom også til udtryk ved, at såvel tyske som danske præster deltog i festgudstjenesten forleden søndag.

Noget af det specielle ved Helligåndskirken, som ligger centralt midt på gågaden i Flensborg, er det forhold, at den er blændet til den ene side. Nabohuset er bygget helt ind i kirkemuren, så man i mange år har måttet nøjes med at fornemme, hvordan det var engang: Tre høje, slanke, tilmurede vinduesnicher og en ligeledes blændet portåbning har fortalt mennesker i rummet, at der engang er kommet lys ind i kirken fra begge sider.

Men nu vælder lyset igen. Bjørn Nørgaard har på fornem vis skabt glasmosaikker til de tre vinduer, som belyst bagfra kaster et både farvemættet og harmonisk lys ind i rummet. Det er imidlertid kun ledsagemusik til hovedværket, den 130 gange 280 centimeter store pinseport, han har skabt foran den hidtil blændede dør. Den store skulptur står frit i rummet, en snes centimeter fra muren. Forsiden mod kirkerummet er opbygget af en lang række menneskeskikkelser og ordet Gud på mange forskellige sprog, og giver en babelstårnagtig virkning. Bagsiden er forgyldt og spejler sig i en reflekterende stålplade, som giver en aldeles forbavsende rumvirkning.

Man skal næsten have kendt Helligåndskirken før Nørgaards udsmykning for at fatte, hvilket løft kirkerummet har fået. Hvordan det har kunnet lade sig gøre? En indsamling blandt menighedens medlemmer og venner skaffede de nødvendige 200.000 kroner til, at Nørgaard kunne udarbejde et seriøst skitseprojekt. Det var så overbevisende i udtrykket, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal efterfølgende sagde ja til at finansiere kunstværket.

Det er alt for stor en begivenhed til, at den bør forblive relativt hemmelig. Den interesserede kan danne sig et første indtryk ved at gå på nettet og studere Helligåndskirkens og Bjørn Nørgaards hjemmesider. Og kommer man i nærheden af Flensborg, er det godt at vide, at kirken er åben for besøgende hver eftermiddag fra klokken 14-16 undtagen mandage.

Finn Slumstrup er forfatter og formand for Grænseforeningen