Stor uvidenhed. Det er beviserne, der tæller

Det er en klassisk logisk fejlslutning at mene, at fordi noget virker uforståeligt for en selv for eksempel evolutionsteorien eller big bang så må det være forkert

Kreationisten Jørn Nielsen har et lille indlæg i avisen den 2. marts, der kræver en kommentar. Han mener, at det må være svært at leve uden troen på en skaber, og at evolutionsteorien om, at vi kommer af ingenting, er barnagtig.

Nu skal debatten her ikke handle om tro, men jeg er selv ateist, og at forsøge at gøre det til en ny slags tro er et fejlagtigt retorisk kneb. Det er dog væsentligt, at jeg i min hverdag jævnligt møder forskere, der intet problem har med evolutionsteorien, selvom de er kristne, muslimer, jøder eller andet.

Der behøver åbenbart ikke være en konflikt, men forskellen mellem dem og en kreationist som Jørn Nielsen er, at de rent faktisk ved, hvad evolutionsteorien går ud på.

Det er en klassisk logisk fejlslutning at mene, at fordi noget virker uforståeligt for en selv for eksempel evolutionsteorien eller big bang så må det være forkert.

Ens egen uvidenhed er aldrig et argument imod en teori.

Det må altid være argumenterne i sig selv, der er afgørende, og bare fordi man finder dem komplicerede, kan man ikke blot ignorere dem.

Hvad en antropolog sagde for et halvt århundrede siden er ligeledes irrelevant, og Huxleys kommentar siger heller intet om sandhedsværdien af evolutionsteorien. Det samme gør sig gældende for en kristen missionær, en indfødt i Papua New Guinea eller en 12-årig skoleelev fra Norge: Blot fordi man kan finde mennesker, der ikke forstår en teori og derfor afviser den, betyder det ikke, at teorien er forkert blot at man har fundet nogle mennesker, der ikke ved noget om den.

Hvad der betyder noget, er, hvorfor evolutionsteorien er så bredt anerkendt blandt videnskabsfolk, og her er det beviserne, observationerne og forsøgene, der er afgørende, og ikke den enkelte forsker.

Man er selvfølgelig i sin gode ret til ikke at sætte sig ind i, hvad videnskaben siger, men det gør selvfølgelig, at man nemt kommer til at fremstå uvidende, og at ens ord ikke har den store vægt.

At gøre evolutionsteorien til en teori om, at alt liv kommer af ingenting, er en grov forsimpling, ligesom Jørn Nielsen også ser ud til at blande evolution sammen med både universets og livets opståen begge ting, der ligger uden for evolutionens domæne.

Evolutionen starter først i det øjeblik, de første selvreplikerende molekyler er dannet på Jorden, hvilket nok har været en slags RNA-strenge for små fire milliarder år siden.

Det er cirka 10 milliarder år efter universets opståen, så der har været masser af ting, som evolutionen kunne arbejde med det er altså ikke ud af ingenting. Fra denne første form for liv og til vi har en egentlig celle, går der en lille milliard år.

Det er ret lang tid, hvor de evolutionære processer har kunnet arbejde med en primitiv form for liv.

Stinus Lindgreen,
cand.scient og ph.d-studerende i bioinformatik,
Lyngby Kirkestræde 6 A,
Kongens Lyngby