Stormoské markerer nybrud i religiøs byggestil

Det er en ny tendens, at religiøse bygninger bliver indrettet til tilbud, der ikke ligger umiddelbart i forlængelse af de religiøse handlinger

Stormoskéen på Rovsingsgade på Nørrebro i København er ved at være færdigbygget. Den indeholder både en bygning til verdslige og til religiøse tilbud.
Stormoskéen på Rovsingsgade på Nørrebro i København er ved at være færdigbygget. Den indeholder både en bygning til verdslige og til religiøse tilbud. Foto: Johannsen Arkitekter.

De seneste dage har flere aviser kommenteret og skrevet om den nye moské på Nørrebro i København, der med kun en manglende minaret snart er klar til at blive taget i brug af områdets muslimer.

Langtfra blot at huse en klassisk moské, primært indrettet til rituel afvaskning og bøn, er der på grunden opført to bygninger, der tilsammen skal tjene som et servicecenter for muslimer og et attraktivt sted at opholde sig for både ældre og yngre. Foruden ældrecenter, restaurant, fitnesscenter og bibliotek vil de to bygninger tilsammen også rumme fritidsklub for unge, en lille biograf og loungeområde foruden det obligatoriske bederum.

LÆS OGSÅ: Arkitekt: Nordisk og muslimsk arkitektur mødes i ny stormoské

Sognekirker og moskéer har i årevis afsat en krog til legende børn og gjort plads til lidt socialt liv over en kop kaffe umiddelbart før og efter gudstjenesten eller bøn. At en moské imidlertid konstrueres med direkte henblik på inklusion af en bred vifte af tilbud, som ikke ligger umiddelbart i forlængelse af de religiøse handlinger, til de troende, synes relativt nyt i dansk sammenhæng.

Samtidig giver resultaterne af en mindre undersøgelse fra sidste år og en ny stil inden for opførslen af sognegårde anledning til at tro, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, men at der på tværs af religiøse skel er en udvikling i gang mod en mere brugerorienteret indretning af moskéer og kirker i Danmark.

I undersøgelsen, der blev foretaget i forbindelse med mit afsluttende bachelorprojekt i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, fokuseredes der på to aarhusianske kirker henholdsvis Aarhus Valgmenighed og Citykirken med henblik på at afdække nye måder at strukturere fællesskaber på: de såkaldte klyngegrupper eller celler.

Hvad der imidlertid også viste sig i forbindelse med indsamlingen af data til projektet var, at disse kirker var opført og indrettet med specifikt henblik på at inkludere en række tilbud til menigheden, som ikke ses i traditionelle sognekirker. Tilbud som bogkiosk, café og restaurant, sofaarrangementer med bordfodbold og lignende, der i høj grad matcher det, der i fremtiden vil være til rådighed for brugerne af den københavnske stormoské.

SE BILLEDERNE: Sådan kommer Danmarks første stormoské til at se ud

Formålet er i de to kristne kirker som i tilfældet med moskéen at gøre kirken til et samlingssted også uden for tiden omkring de faste ritualer for menighedens medlemmer. Yderligere til dette kan tilføjes, at der i nyere byggerier af sognegårde i Danmark også kan findes et øget fokus på at skabe fleksible forhold til et varieret brug af brugerne.

Fælles for både moské og de to kirker er desuden, at indretning og organisering sker delvist med henvisning til en fjern fortid. I tilfældet med den københavnske moské sættes den mere praktiske omgang med konstruktionen og senere brug af moskéen i forbindelse med profeten Muhammad og de tidligste muslimers varierende brug af den første moské i Medina. I forhold til de to kirker fokuseres der på at danne de optimale rammer med henblik på at kunne nærme sig et fællesskab i tråd med de tidligste fællesskaber i kristendommens historie.

Den ny moské i København og de to aarhusianske kirker udviser en række fællestræk for strukturering af det religiøse rum, som vi i fremtiden bør være opmærksomme på, da det meget vel kan være de første tegn på, at et fokus på brugernes behov i stigende grad vinder indpas i både kristne og muslimske miljøer.

Tænkningen såvel som den praktiske indretning ville i så fald være et relativt nybrud i Danmark, hvor missions- og forsamlingshuse tidligere har gjort det ud for det fleksible rum i religiøse sammenhænge. Skulle den slags strukturelle forandringer få større udbredelse, er det denne skribents forventning, at der følgende vil komme en bevægelse i dansk åndsliv.

Lars Buur Nørlev er studerende i religionsvidenskab samt arabisk og islamstudier ved Aarhus Universitet