Prøv avisen
Global debat

Tysk general og rigspræsident er årsag til strid om gadenavne

Den nyvalgte rigskansler Adolf Hitler hilser på rigspræsident Paul von Hindenburg ved åbningen af Rigsdagen den 21. marts 1933, også kendt som Potsdam-dagen, hvor nazisterne markerede valgsejren tidligere samme måned. Bag Hitler ses propagandaminister Joseph Goebbels og indenrigsminister Hermann Göring. – Foto: SZ Photo/Ritzau Scanpix

Den senere rigspræsident Paul von Hindenburg, som havde heltestatus som general og feltmarskal under Første Verdenskrig, er i dag omstridt for sin rolle ved Hitlers magtovertagelse. Nu diskuterer tyskerne, om generalens navn skal fjernes fra gader og pladser

SELVOM Paul von Hindenburg blev født for mere end 170 år siden, er den tidligere general og rigspræsident stadig i stand til at skabe splid i det tyske samfund.

Efter Første Verdenskrig havde generalen heltestatus i Tyskland, og derfor er utallige gader, pladser, skoler og andre bygninger overalt i landet opkaldt efter ham.

Men Paul von Hindenburg er en kontroversiel person i nutidens Tyskland, fordi han ikke alene var krigshelt, men også rigspræsident i Weimarrepublikkens sidste år og dermed den person, der i 1933 gjorde Hitler til kansler.

I øjeblikket går bølgerne om hans person højt, blandt andet på øen Sylt i Vadehavet nær den danske grænse. I 1927 havde de tyske statsbaner indviet en togstrækning fra fastlandet over til Sylt under navnet Hindenburgdamm – Hindenburgdæmningen.

Nu foreslår Andreas Tietze fra partiet De Grønne i delstatsparlamentet Slesvig-Holsten, at dæmningen omdøbes til Sylt-Damm – Syltdæmningen.

”Der er tale om øens visitkort, og derfor bør den ikke hedde Hindenburg,” siger han til avisen Die Zeit.

Sylts borgmester, Nikolas Häckel, har derimod ikke lyst til at beskæftige sig med dette tema.

”For mig er det vigtigere, at vi endeligt får en komplet tosporet togstrækning til Sylt,” siger han til avisen Süddeutsche Zeitung.

Diskussionen om dæmningen er blot den seneste strid ud af mange, der har fundet sted overalt i Tyskland. I byen Darmstadt tildækkede en gruppe pen- sionister for et år siden alle gadeskilte i Hindenburgstrasse med klistermærker, hvorpå der stod navnene på ofrene for den nynazistiske terrorgruppe NSU. Nu risikerer pensionisterne at få en retssag på halsen.

I andre byer som for eksempel Kiel har myndighederne selv fjernet navnet ”Hindenburg” fra det offentlige rum, og i nogle kommuner har der endda fundet folkeafstemninger sted om, hvorvidt en Hindenburgstrasse eller Hindenburgplatz skulle skifte navn.

Die Zeit konkluderer, at ”gadekampen” om Hindenburgs person har haft den bivirkning, at tyskerne igen er begyndt at diskutere deres lands fortid.

ADSKILLIGE TYSKERE betragter Hindenburg som en uskyldig person, der i en alder af 85 år nærmest blev tvunget til at udnævne Hitler til rigskansler. En af dem er Florian von Schilcher, der bor i Dietramszell i delstaten Bayern, hvor nazisterne i 1939 opstillede en buste af Hindenburg ved familien von Schilchers slot. I 2014 afmonterede en kunstner busten som led i en protestaktion og smed den efterfølgende ind i Florian von Schilchers have.

”Nu overvejer jeg at opstille busten i den del af vores have, der er offentligt tilgængelig. Da Hindenburg udnævnte Hitler, var rigspræsidenten jo en gammel mand, som ikke længere havde kraft til at modsætte sig nazisterne. Jeg er overbevist om, at Hindenburg aldrig havde dårlige hensigter. Han var jo ingen børnemorder eller menneskeæder sådan som Hitler, men derimod et barn af sin tid,” siger Florian von Schilcher til Die Zeit.

Andre tyskere, som for eksempel journalist Bastian Berbner, er derimod overbevist om, at Paul von Hindenburg var meget begejstret for Hitler, og at han aktivt bidrog til nazisternes magtovertagelse.

”Hitler er ikke bare noget, som ’skete’ for Hindenburg. Hitler var – efter at der i begyndelsen havde hersket distance mellem de to mænd – Hindenburgs ønskekansler og vel at mærke lige til det sidste,” skriver Bastian Berbner i Die Zeit.

Især mange konservative og højrenationale politikere ønsker at lade tingene forblive, som de er.

”Det er blot et plumpt forsøg fra venstreorienterede og grønne kræfter på at slette historiske personer, der ikke passer ind i deres ideologi, ud af menneskers hukommelse,” siger Alexander Gauland, lederen af det højrenationale parti Alternativ for Tyskland, AfD, til Süddeutsche Zeitung.

Imens borgere i nogle byer strides, har Bad Tölz i Bayern besluttet at gå en anden vej. Byens Hindenburgstrasse beholder sit navn, men kommunen har opstillet en række teksttavler i gaden, som alle indeholder kritiske informationer om Hindenburg og hans rolle i Tysklands historie.

”Det er lykkedes Bad Tölz at omdanne en helt normal gennemfartsvej til et museum. De skilte, der tidligere var en hyldest, har nu fået en manende funktion,” skriver Bastian Berbner i Die Zeit og konkluderer:

”Gadenavne er som gamle fotos, der ikke blot minder os om fortiden, men også fortæller os noget om nutiden. Hver generation bestemmer selv, hvilke fotos der må blive hængende, og hvilke der skal fjernes.”