Studerende blev ramt af stress: Beslutningen om at sygemelde mig var en af de mest skamfulde i mit liv

Sandheden er, at mange desværre har det dårligt. Så hvorfor bliver mental sygdom ofte menneskers egen skamfulde hemmelighed?, spørger studerende

Jeg tror, det er én af årsagerne til, at mange unge i dag rammes af psykisk sygdom, fordi man i starten forsøger at løse det selv, fortæller skribenten.
Jeg tror, det er én af årsagerne til, at mange unge i dag rammes af psykisk sygdom, fordi man i starten forsøger at løse det selv, fortæller skribenten. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Da jeg begyndte på universitet, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg måtte stoppe igen to år efter på grund af sygdom. En hverdag fyldt med forelæsninger, venner og fester blev pludselig taget fra mig, og jeg blev langsomt opslugt af min stress og spiseforstyrrelse. Jeg ser det som en tid, hvor jeg mistede min identitet både overfor mig selv og dem omkring mig.

Pludselig stod jeg på den anden side af normalitet, og kunne kigge på de andre spurte videre i livet. Det går op for en hvor meget man knytter sin identitet op på, hvordan man handler i sit liv, og ikke hvordan man har det.

Valget om at sygemelde mig var en af de hårdeste og mest skamfulde beslutninger i mit liv. Jeg havde ikke tid til at være syg, og det passede ikke ind i fortællingen om mig selv.

I dag forstår jeg, at beslutningen nok skulle havde været truffet lang tid før. Når både din krop og psyke er brændt ud, hjælper det ikke at slå sig selv oven i hovedet og løbe videre. Viljen er ikke altid nok.

At sygemelde sig fra studiet ville måske havde forekommet mig som en mulighed noget før, hvis jeg havde kunne spejle mig i andre med lignende historier. Jeg tror, mennesket finder en stor trøst og håb i at vide, vi ikke er alene. At smerte og sygdom er en naturlig del af livet, og at vores kampe ikke er de første i historien.

Når du går med sygdom alene, forstærker det både følelsen af ensomhed, men du risikerer også at miste din tilknytning til alle omkring dig. Venner, studie, familie, kærester og job. Du risikerer at miste dit ”hvorfor”, når du skal forsøge at overbevise dig selv om, det hele er værd at kæmpe for.

Jeg tror, det er én af årsagerne til, at mange unge i dag rammes af psykisk sygdom, fordi man i starten forsøger at løse det selv.

Sandheden er, at mange desværre har det dårligt. Så hvorfor bliver mental sygdom ofte menneskers egen skamfulde hemmelighed? Jeg mener, vi som samfund ville være bedre rustet til at rumme menneskers mentale helbred, hvis der er plads til at dele den med andre undervejs. Sygdom kan ramme alle i alle stadier af livet, og det forsvinder ikke bare fordi, det holdes hemmeligt. Åbenhed om sygdom kan både give dig selv og andre styrken til at bede om hjælp, men også lindre følelsen af isolation.

Hvad angår især unges mentale helbred burde uddannelsesinstitutionerne tage et større ansvar, og hjælpe de studerende undervejs i deres studietid. Ressourcer til et godt mentalt helbred burde været en ligeså naturlig del af at studiet som alle andre fag netop for at forebygge, at mistrivsel udvikler sig til sygdom. Det burde ikke være en hjælp forbeholdt de få som falder under kategorien ”usædvanlige forhold”. Desværre er mental sygdom ikke så usædvanlig mere.

Jeg ville gerne havde været min sygdom foruden, men jeg er i dag ikke længere skamfuld over min sygemelding. Jeg håber min historie vil give andre mod til at tale højt og gøre deres hemmelighed til både deres egen og andres styrke. Det værste vi kan gøre er, at holde det hemmeligt for hinanden.

Josefine Qvist Albertsen læser statskundskab på Københavns Universitet.