Studerende: Hvorfor fremstilles muslimer altid som enten dumme eller onde?

Kære politiker, inkluder både mig – den ”onde muslimske mand” – og ”den uintelligente, svage muslimske kvinde” i samtalen. Snak med de kvinder, der bærer burka, og hør dem ad, hvorvidt de har brug for frigørelse fra burkaen, skriver studerende

”Man ser muslimske kvinder som svage og skrøbelige. Vi kan ikke overlade deres egen frihed til dem selv. Konsensus er, at de skal befries. Og de skal befries med tvang,” skriver universitetsstuderende Mohamed Abdurazzaaq Mohamed. –
”Man ser muslimske kvinder som svage og skrøbelige. Vi kan ikke overlade deres egen frihed til dem selv. Konsensus er, at de skal befries. Og de skal befries med tvang,” skriver universitetsstuderende Mohamed Abdurazzaaq Mohamed. – . Foto: Peter Endig/AP/ritzau.

MUSLIMSKE KVINDER er dumme og naive, og muslimske mænd er onde og kvindeundertrykkende. Det er den offentlige karikatur, vi hver eneste dag ser om muslimer i Danmark. Senest bliver dette manifesteret i debatten om burkaforbuddet, der nu ser ud til at blive en realitet i Danmark.

Jeg repræsenterer den onde muslimske mand, som har gjort det til sit hverv her i livet at tvinge kvinder til at bære niqab og burka.

Hvert eneste år har jeg måttet lægge øre til, hvordan jeg og andre muslimske mænd gennemtvinger kvindeundertrykkende dogmer over den muslimske kvinde. Skønt dette aldrig nogensinde er blevet bevist, så er det den populære og gængse holdning, mange har om den muslimske mand.

De muslimske kvinder derimod bliver portrætteret som dumme og uintelligente. Det er de, fordi de ærbødigt i hundreder af år har tilladt muslimske mænd at undertrykke dem. De er så uintelligente, at de endda ”tror”, at de selv vælger, hvorvidt de skal have niqab, burka eller tørklæde på. Derfor er politikerne nu nødsaget til at redde disse stakkels kvinder fra de mørke muslimske mænd. Det gøres gennem lovgivningen. Midlerne er forbud og tvang.

Ovenstående narrativ er ikke kun faktuelt forkert, den underminerer også enhver form for saglig debat.

Når politikerne har flertal for et burkaforbud, så skal vi ikke glemme, at hensigten i virkeligheden er at ramme muslimske mænd. For præmissen er jo, at muslimske mænd tvinger og undertrykker kvinderne til at bære slør, niqab eller burka.

Derfor vil et forbud ramme disse patriarkalske mænd. Logikken er, at når kvinden enten idømmes fængselsstraf, bøde, eller nægtes offentlige ydelser og arbejde, hvis hun bærer niqab, så vil den onde muslimske mand holde lidt igen med at undertrykke hende. De muslimske mænd, som jeg er en del af, afbildes derfor som kolde, kyniske sadister, der ingen andre hobbyer har end at trampe på og undertrykke den stakkels underdanige kvinde.

KVINDERNE SOM bærer niqab eller burka, skal reddes fra sådan nogle som mig og mine mandlige trosfæller. Ingen politikere vil ulejlige kvinderne og spørge dem, hvorfor de nu engang har valgt at gå med bestemte beklædningsdele. At spørge disse kvinder om årsagen til, hvorfor de bærer niqab og burka, ville jo betyde, at man anerkender dem som tænkende og stærke individer. Tværtimod ser man muslimske kvinder som svage og skrøbelige. Vi kan ikke overlade deres egen frihed til dem selv. Konsensus er, at de skal befries. Og de skal befries med tvang.

Det paradoksale er dog, at forestillingen om den onde muslimske mand og de, der gerne vil frigøre den muslimske kvinde med burkaforbuddet, til trods for deres forskellighed minder meget om hinanden. De er begge enige om, at kvinden er et svagt offer, som kan styres via systematisk magt. Den onde muslimske mand vil tvinge burkaen på, og politikerne vil tvinge den af hende.

Et mere bizart forslag ville være at lade kvinderne selv bestemme over deres liv. At vi i almindelighed så muslimske kvinder som begavede, frie, forstandige og stærke individer, som er i stand til at tage vare på sig selv.

Sandheden er, at hele denne debat har meget lidt at gøre med frihed og undertrykkelse. Den handler ikke om at komme den muslimske kvinde til undsætning. Den handler endnu mindre om sikkerhedsforanstaltninger og offentlige ydelser. Den handler derimod om det syn, vi har på muslimer i Danmark. Enten er man den onde, fuldskæggede muslimske mand, eller også er man den undertrykte kvinde.

Det er trættende og fremmedgørende at blive stigmatiseret og talt om i stedet for at blive inkluderet i samtalen. Når der i Danmark skal lovgives om en sag, så plejer man at inkludere enhver interesseorganisation eller gruppe, som sagen vedrører. Dette gøres for at lytte til de mennesker, sagen vedkommer, og dernæst få alle de vigtige detaljer, før afgørelsen falder.

Derfor, kære politiker, inkluder både mig – den ”onde muslimske mand” – og ”den uintelligente, svage muslimske kvinde” i samtalen. Snak med de kvinder, der bærer burka, og hør dem ad, hvorvidt de har brug for frigørelse fra burkaen eller frigørelse fra forestillingen om den underlegne kvinde, som burkaforbuddet i virkeligheden opererer under.

Mohamed Abdurazzaaq Mohamed studerer uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.