Studerende: Vi vil kæmpe for det tyske sprog, men det kræver bedre rammer

Der er brug for flere stemmer, der kan fortælle, hvorfor tysk ikke er ”en uddød kompetence”, men derimod en kompetence, der rækker ind i fremtiden

Studerende: Vi vil kæmpe for det tyske sprog, men det kræver bedre rammer

I marts udtalte en folkeskolelærer, at ”tysk er en uddød kompetence”. Som to unge kvinder, der har brugt de seneste tre-fire år på at forbedre vores tyskkompetencer på universitetet, kan det være lidt svært ikke at ryste på hovedet over sådan en påstand. Vi er efterhånden ved at være trætte af på ny at skulle forsvare et fag, hvis relevans burde være indlysende.

Hvis man alligevel lige har behov for en genopfriskning af, hvorfor tysk er så vigtigt for et land som Danmark, så kommer den her: Tyskland er en afgørende handelspartner, Tysklands historie og kultur er uadskillelig fra den danske, og hvis Danmark vil gøre sig gældende som en international spiller, kan man ikke se bort fra samarbejdet med vores sydlige nabo.

Hvis ovenstående virker en smule indøvet, så har du helt ret – det er ikke første gang, vi har forklaret, hvorfor tysk er vigtigt. Dette spørgsmål støder vi på i undervisningssituationer og i mødet med jævnaldrende såvel som med resten af den danske befolkning, der gerne byder ind med traumatiske erfaringer fra tiden med kasserollebøjninger.

Når man som tyskstuderende fortæller andre, hvad man læser, mødes man ofte af reaktioner som ”sindssygt” eller ”hvorfor?!” – fordi det for mange er svært at forstå, hvorfor vi interesserer os for tysk sprog og kultur.

Opfattelsen af tyskstudiet bliver ofte reduceret til sprogkundskaber, men i realiteten er det et enormt alsidigt studie, hvor vi arbejder med alt lige fra litteraturteoretiske tilgange til Goethes ”Faust” over 1968’ernes ungdomsoprør til oversættelse af lyrik og turismebrochurer.

Derudover får vi også lov til at nørde med sproget, når vi for eksempel arbejder med feminismens indvirkning på den tyske retskrivning.

Vi har begge erfaring med at undervise i tysk i folkeskolen og er gået ud i undervisningsverdenen med en klar ambition om at vise, hvor cool, aktuelt og spændende tysk er. Alligevel er det svært at få eleverne med på vognen!

Det kan skyldes, at de både hjemme og blandt andre unge hele tiden møder fortællingen om, at tysk er svært, kedeligt og lidt ligegyldigt. I forsøget på at gøre op med den negative indstilling til tyskfaget hører man tit, at vi som undervisere skal sikre, at eleverne finder ”begejstringen” eller ”gnisten” ved tysk. Med andre ord skal faget ”rebrandes” og gøres sjovt.

Når det kommer til almen dannelse, plejer det primære fokus at være på indholdet og kvaliteten af undervisningen, men som undervisere i tysk skal vi helst agere entertainere, der kan gøre selv de tungeste genitiv-konstruktioner til en leg, fordi faget fra starten er stemplet som det kedeligste, man overhovedet kan forestille sig.

Vi kan bare ikke komme uden om, at når man skal lære et nyt sprog, så vil der altid være et benarbejde, der skal gøres. Derfor er det vigtigt, at eleverne får en forståelse for, hvad det hårde arbejde kan bruges til, og hvilke døre det åbner. Vi skal være bedre til at udnytte, at Tyskland er vores naboland, og vise vores elever, at der eksisterer et kæmpestort fællesskab med andre europæiske unge lige rundt om hjørnet, som man kan engagere sig i klimakampen sammen med eller høre koncerter med. Det kræver bare, at danske elever lærer mere tysk, og at der satses massivt og alvorligt på denne sprogindsats, også via skole-partnerskaber og udvekslingsophold.

Vi vil rigtig gerne kæmpe for det tyske sprog og for en større tyskviden hos danske unge, men det kræver bedre rammer og en uddannelsespolitisk vilje.

Denne mission indbefatter ikke kun lærerne, men handler i lige så høj grad om, at vi i fællesskab skal skabe en ny diskurs med anerkendelse af fremmedsprog i samfundet, således at tyskfaget møder større forældreopbakning, at politikerne fører andet end symbolpolitik, og endelig at de store mediehuse begynder at tage det ansvar, der unægteligt også ligger hos dem.

Det kan ikke være rigtigt, at man skal besøge diverse streamingtjenester i forsøget på at finde kulturel diversitet, fordi internationale udsendelser på vores tv-kanaler oftest er lig med engelsktalende – hvor tyskeren altid er repræsenteret som skurken i ”Die Hard” eller fjenden i ”Kriminalkommissær Foyle”.

Heldigvis tager andre medier større ansvar. Der findes gode podcasts som Informations ”Deutschstunde” og Radio4’s ”Genau”, men der er også brug for stemmer, der når bredere ud i befolkningen.

Derfor har det stor betydning, at Stéphanie Surrugue og holdet bag podcasten ”Stjerner og striber” har meldt ud, at de kommer til at dække det tyske valg til sommer. Det er netop initiativer som dette, der skal til. Der er brug for flere stemmer, der kan fortælle, hvorfor tysk ikke er ”en uddød kompetence”, men derimod en kompetence, der rækker ind i fremtiden.

Frederikke Pi Møller Pedersen er BA i tysk sprog og kultur og kandidatstuderende i tysk og idræt ved Københavns Universitet.

Klara Geist er BA i tysk sprog og kultur og kandidatstuderende på litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.