Prøv avisen

Styrk folkeskolen. Ignorér politikeres private valg

Mette Frederiksen fortryder ikke, at hun har sat sin datter i privatskole. Foto: Jens Nørgaard Larsen/til web

Folkeskolen skal styrkes, men det har intet at gøre med politikernes private valg.

NÅR VI HØRER GARVEDE og veltjente politikere – såvel fra den ene som den anden fløj – berette om deres opvækst, lægger de ikke skjul på, at grunden til deres politiske indstilling og engagement blev lagt tilbage i barneårene, fordi det hørte til i hjemmet, at man ofte drøftede samfundsforhold, og i sagens natur blev det jo forældrenes indstilling, der kom til at skinne igennem.

Mange af de yngre byråds- eller folketingspolitikere har det muligvis på lignende måde, og det skal der derfor ikke kimses ad. Men fordi der er sket store omvæltninger i samfundet og i samvær på familieniveau, har det måske skortet på den indflydelse, hjemmet har haft med hensyn til politisk stillingtagen.

MED ELLER uden hjælp af modermælk er socialdemokraten Mette Frederiksen røget ind i et stormvejr. Sammen med andre politikere kæmper hun for, at Danmark skal have en god folkeskole, der kan levere den bedst mulige oplæring af danske børn, så de efterhånden kan udklækkes og være blandt de bedste i verden.

Det er der næppe mange, der vil være uenige med Mette Frederiksen og de andre i. Selvfølgelig skal Danmark have en folkeskole, hvor alle danske børn skal kunne gå, hvor ellers? Derfor må alle folkevalgte danske politikere sørge for og kæmpe for, at den folkeskole er så god, som det overhovedet er muligt at gøre den med de bedst uddannede lærere, de bedst mulige undervisningsmidler og naturligvis de bedst vedligeholdte bygninger. Deri ligger de folkevalgte politikeres opgave og ansvar, og hvordan de røgter dette, skal de vurderes på.

Om socialdemokrater eller andre politikere rent privat finder ud af, at der ved siden af den nok så udmærkede folkeskole også findes friskoler, som de af forskellige grunde finder det passende at sende deres egne børn i, kommer egentlig ikke andre ved.

PERSONLIGT SYNES jeg, at der skal hæges mest muligt om folkeskolen, så alle danske børn kan være tjent med at gå der. Blandt folkeskoler kan der være endda meget stor forskel. På nogle skoler fungerer samarbejdet mellem lærerne særdeles perfekt, fordi de arbejder så fint sammen, og det smitter af på børnenes trivsel. På andre skoler er det vanskeligt at nå frem til det perfekte, hvilket ikke uventet går ud over trivslen på skolen.

Begrebet udbud og efterspørgsel fungerer også i skoleverdenen. En for ringe folkeskole giver bedre vilkår for private friskoler – og efterskoler. Finder Mette Frederiksen og andre forældre ud af, at deres børn vil trives på en knap så stor skole, falder valget nemt på en privat friskole.

Så længe lokalpolitikere kun tænker i økonomiske baner og nedlægger landsbyskoler på stribe, så byskolerne bliver endnu større, vil betingelserne for de private friskoler forbedres, og folkeskolen bliver sorteper.

Karl Maksten,
pensioneret lærer,
Rantzausgade 40, 2., Aalborg