Helt ærligt, Henrik Sass Larsen. Er det Socialdemokrati, du drømmer om, ikke sådan et antikommunistisk H.C. Hansen’sk 1950’er-arbejderparti?
"Nej, for 1950’erne er ikke noget at se tilbage på med jubel. Jeg er faktisk et meget progressivt menneske, der elsker al ny teknologi, og som synes godt om langt de fleste fremskridt. Verden er blevet betydeligt bedre, velstanden højere, og jeg skal ikke tilbage til nogen 1950’ere. Men jeg var på et tidspunkt fuldstændig fortvivlet over, at Socialdemokratiet ikke længere var skaffedyrenes parti. Det blev set som et parti for alle mulige særinteresser. Det irriterer mig. Jeg vil gerne tilbage til, at vi er det parti, som er rundet af arbejderbevægelsen, og som også er dem, der producerer værdier og går ind for erhvervsliv og vækst. Det er den klarhed, jeg har prøvet at efterlyse. Hverken 1950’ernes moral eller levestandard. Men jeg synes godt om H.C. Hansen som person."
”Jeg er en af de sidste, der blev opdraget på nogle af fagbevægelsens kurser i at bekæmpe kommunister. Der er jeg mig min historie bevidst – lige fra Hartvig Frisch (i 1920-1940’erne socialdemokratisk politiker og forfatter, red.) til H.C. Hansen. I fravær af, at andre gør det, tager jeg gerne debatten om kommunisme en gang imellem. Jeg synes, det er hæsligt. Jeg så for nylig en udtalelse fra et medlem af Enhedslisten. Vedkommende syntes, at det var helt urimeligt, at jeg havde sagt, at vedkommende var kommunist, for det var første gang, vedkommende havde hørt det. Det var der ikke nogen, der havde sagt i fem år. Det var helt urimeligt at beskylde hende for den slags ting. Undskyld mig. Vedkommende har meldt sig ind i et politisk parti, hvor der står i principprogrammet, at det ønsker en socialistisk revolution. Hvorfor er det så en urimelig anklage, at man er kommunist?"
Men det er jo ikke kun socialister, du slår ud efter. Du konkurrerer jo nærmest med Søren Krarup om at være den største modstander af dagbladet Politiken...
"Jeg har ikke noget imod Politiken som sådan. Men når de skriver nogle ufattelig grove ledere eller signaturer, hvor de siger, at Socialdemokratiet har tabt al anstændighed på gulvet, så får de svar på tiltale. Journalister er ofte hylende mimoser. Og det kan jeg bare ikke tage mig af. Det er ikke mig, der starter. Der, hvor jeg er uenig med Politiken, er for eksempel om udlændinge."
"Det værste er, at Socialdemokratiet og De Radikale gik sammen fra 1920’erne om at opbygge et velfærdssamfund. Det var en alliance mellem arbejdere og akademikere baseret på en social indignation. Det, jeg i dag kritiserer Politiken og nogle af de kulturradikale for, er, at de fuldstændig har mistet den sociale indignation. Eksemplificeret ved efterlønnen, der var 3F’erens mulighed for at gå på pension i tide."
"Den arrogance og kynisme, hvorved man kørte kampagne mod efterlønnen, er jo tegn på, at man helt har forladt sin sociale indignation."
Men har Socialdemokratiet ikke glemt, at I også er et parti med en kulturradikal flanke?
"Kulturradikalismen betyder i sin egentlige form en frigørelse. Og det kan jeg egentlig rigtig godt lide. Jeg elsker alle mulige aspekter af ungdomsoprøret. Jeg er tilhænger af PH’s bløde lys. Jeg er for det hele. Det, hvor det crasher for mig, er, når det slår over i kulturel arrogance over for andre mennesker og deres værdier. Når man kom hjem efter en hård arbejdsuge på sit møgjob og bare ville slappe af, så orkede man ikke at høre digtsamlinger i Danmarks Radio. Og så har de på et tidspunkt løftet menneskerettigheder op til at blive universelle guidelines for, hvordan stater skal underordnes. Og der er man ved at miste herredømmet i eget hus."
”Der sætter nogle af de kulturradikale deres sunde fornuft på standby og siger, at princippet gælder frem for alt. Men det gælder jo ikke. Den enes frihed kan være den andens ulykke. Ønsker du at give en masse mennesker fra svært integrérbare steder i verden adgang til Danmark, placerer du dem et sted, hvor andre mennesker bor i dag, som vil kunne opleve, at deres velstand og velfærd forværres. Det er man da nødt til at tage med i sin kalkulation."
På den økonomiske front afviser I blankt topskattelettelser, og I ser ikke det samme behov for reformer af arbejdsudbuddet. Er det noget, vi kan tro på, at I holder fast ved, også efter et kommende valg?
"Vi holder fast ved alt, hvad vi kan. Men vi kan ikke garantere, hvad vi kan få folk med på. Derfor lover vi meget, meget lidt for tiden. Man skal lægge mærke til, at vi toner vores 2025-oplæg rigtig meget på erhvervspolitikken. Vi fortsætter Thorning-regeringens succesrige politik med at have en erhvervspakke hvert forår. Det er en del af oplægget. Og det er kommet for at blive. Vi fortryder ikke en eneste af de arbejdsudbudsreformer, vi har lavet. Men nu er vi nået dertil, hvor det strengt taget ikke er det største problem."
Er den såkaldt ”tredje vej”, som blev introduceret af briterne Anthony Giddens og Tony Blair, stadig relevant i dag?
"Jeg er en stor fan af Tony Blair. Jeg går ind for næsten alt, hvad han foretog sig. Det at se på indretningen af den offentlige sektor, det, synes jeg stadig, er stærkt inspirerende. Hele deres måde at tænke på indgår meget i mit tankesæt. Vi bygger på mange af de fine idéer, som Tony Blair og New Labour stod for. Vi har vores egen variant, men vi har ikke frasagt ham."
Som dansk politik har udviklet sig, har I på det ideologiske plan mere tilfælles med DF end De Radikale?
"Sådan kan man ikke sætte det op. Nu mangler vi også det endelige bevis for, hvad Dansk Folkeparti vil gøre. Vil de gøre, hvad de mener? Hvis de nu er enige med os i den måde at analyse dansk økonomi på, så giver det ikke så meget mening, hvis de stadig peger på Lars Løkke."
Men Dansk Folkeparti indgår i en flertalskonstellation, hvor man må sluge nogle ting, ligesom I måtte sluge ting for at samarbejde med Radikale Venstre. Så på det ideologiske plan – ud fra det, Dansk Folkeparti siger – er I så tættere på Dansk Folkeparti end De Radikale?
"På nogle stræk. Men ikke på miljø og energi. På nogle, ja, på andre ikke. Jeg vil ikke karaktergive. Men det er klart, at De Radikale ønsker topskattelettelser, og at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet. Så er der andre ting, vi er mere enige med De Radikale i."
I S-baglandet er der flere steder et ønske om et livtag med Finansministeriets regnemodeller, blandt andet når det gælder effekten af skattelettelser og større arbejdsudbud. Hvilke tanker gør du dig om det?
"At de opgør skal tages i faglige kredse. Det må ikke blive sådan, at en politiker skal tale mod videnskaben. Så bliver det fordækt. Nu er det ikke nogen eksakt videnskab, så der kan være forskellige holdninger til, hvordan man laver ligningerne, men pointen er, at det er baseret på såvel økonomisk teori som empiri. Hvis man må ændre det, må det også være via empiri og teori. Indtil da må man kun glæde sig over de gange, hvor beregningerne går ens vej, og ærgre sig over de gange, de ikke gør."