Ebola har fået en stor del af opmærksomheden i 2014, og den har dræbt omkring 8000 mennesker. Men i samme tidsrum døde omkring fire millioner mennesker af aids, tuberkulose og malaria. På trods af store fremskridt inden for sundhedssektoren er sandheden, at store dele af verden stadig er ramt af forebyggelige sygdomme, og det er de fattigste mennesker, der lider mest. Den gode nyhed er, at det viser sig at være en ualmindeligt god investering at tackle disse sygdomme.
Det kan lyde hjerteløst at sætte sundhedsprioriteter baseret på omkostningseffektivitet, men det er faktisk den bedste måde at gøre mest mulig gavn i verden med begrænsede ressourcer.
193 regeringer arbejder i FN-regi i øjeblikket på et sæt udviklingsmål, som verden skal fokusere på frem til 2030, og den endelige liste vil blive fastlagt i New York i september 2015.
For at hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger har min tænketank, Copenhagen Consensus Center, bedt over 60 hold af topøkonomer om at vurdere nogle af de centrale mål, der er blevet foreslået, og argumentere for, hvilke bør være med på den endelige liste.
Argumenterne for at tackle dødelige sygdomme er stærke. Tag for eksempel tuberkulose, der formentlig har dræbt omkring 100 millioner mennesker i det 20. århundrede, og den var en af de store dræbere, før antibiotika blev tilgængelige.
Den succes, man har haft med behandlingen, har næsten udslettet tuberkulose i de rige lande, men den er fortsat en fattigmandssygdom og dræber omkring 1,5 millioner hvert år. Den globale risiko for at dø af tuberkulose er blevet reduceret med mere end en tredjedel i løbet af de sidste tyve år, og siden 1995 skønnes det, at disse fremskridt har reddet 37 millioner mennesker fra døden.Alligevel er yderligere fremskridt blevet hæmmet af dårlige sundhedssystemer, fattigdom og multiresistente former for tuberkulose. Tuberkulose-behandling modtager kun 4 procent af den samlede udviklingsbistand, der bruges på sundhed, sammenlignet med 25 procent for hiv.
Tuberkulose kan være svær at diagnosticere, især i lande med dårlige sundhedssystemer, og Verdenssundhedsorganisationen anbefaler et forebyggende behandlingsforløb, der kun koster omkring 130 kroner pr. person, for højrisikogrupper.
Behandlingen er meget effektiv og kan i gennemsnit give folk yderligere 20 års produktiv levetid. For at hjælpe næsten alle, der er syge, vil det koste omkring 50 milliarder kroner om året, men det vil gøre gavn for en værdi af næsten 2200 milliarder kroner. Hver krone brugt på denne måde vil gøre gavn for 43 kroner.
Malaria er endnu en dræbersygdom. 90 procent af de dræbte bor i Afrika syd for Sahara, og 77 procent er børn under fem år. Den langt mest effektive behandling er at bruge et stof, der hedder artemisinin. Som alle almindeligt anvendte lægemidler er der en fare for, at malariaparasitter vil udvikle resistens over for det, så det er vigtigt at udsætte resistensen ved at bruge artemisinin i kombination med en eller flere andre lægemidler for malaria. I alt vil det sandsynligvis koste lidt mere end tre milliarder kroner, men gøre gavn for 125 milliarder kroner, eller omkring 36 kroner i gavn for hver krone brugt.
Men hvad med hiv/aids? Behandling med antiretroviral medicin har gjort en enorm forskel for mennesker med hiv-infektion, men den forårsager fortsat stor menneskelig lidelse i Afrika syd for Sahara, hvor 70 procent af den globale befolknings hiv-positive mennesker bor. På verdensplan lever 35 millioner mennesker med hiv. Det team, der studerede denne sygdom, vurderer, at den nuværende brug af antiretroviral medicin bør udvides, og det beløb, der bruges på det, fordobles - for at nå alle de mennesker, der har et betydeligt svækket immunforsvar.
Det er ikke en billig mulighed, det kræver 63 milliarder kroner mere om året, men hvis man når 90 procent af målgruppen af patienter, kan det redde mange liv og være omkostningseffektivt. Hver krone brugt ville gøre gavn (i ekstra leveår) for 10 kroner.Men en af de økonomer, der arbejder på dette projekt, har foreslået en radikalt anderledes fremgangsmåde. Hendes argument er, at dette fokus på en håndfuld af de største sygdomme har skabt øer af ekspertise i et hav af dysfunktion.
Hun mener, at det er meget bedre at opbygge stærke sundhedssystemer, som kan håndtere alle medicinske problemer. Problemet er, at omkostningerne er fænomenalt høje, og effektiviteten pr. krone sandsynligvis meget lavere.
Inden for sundhedssektoren har vi gode projekter i overflod, som vi effektivt kan bruge penge på og derved ændre folks liv. Nu er det op til verdens regeringer at se på undersøgelserne og træffe gode valg om vores prioriteter for de næste 15 år. Livet for millioner af mennesker afhænger af det.