Sundhedsminister: Christiansborg skal slippe kontrol af ældrepleje

Det er helt nødvendigt at udvikle en ny kultur i ældreplejen med større nærhed mellem personale, beboere og pårørende. Det kan kun ske, hvis Folketinget bremser op for indførelse af nye regler og viser kommunerne tillid, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) efter de seneste ugers debat om ældrepleje i Kristeligt Dagblad

Christiansborg må træde et skridt tilbage, når det gælder regulering af ældreplejen, mener sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Vi skal have mere tillid til kommunerne, som så skal have mere tillid til ledere og medarbejdere, siger han. – Tegning: Rasmus Juul.
Christiansborg må træde et skridt tilbage, når det gælder regulering af ældreplejen, mener sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Vi skal have mere tillid til kommunerne, som så skal have mere tillid til ledere og medarbejdere, siger han. – Tegning: Rasmus Juul.

De grå linoleumsgulve er af ældre dato. Værelserne i det særlige aflastningsafsnit for borgere med demens er placeret i en lidt mørk underetage, hvor der planer om at tilføre ekstra lys. Men på gangene er chatoller, grydelåg og kaffekander i Madam Blå-farver med til at gøre Rødovres ældste plejehjem, Engskrænten, til et hjem for 51 beboere. Der er fællessang, beboerblad, og de ældre medinddrages i beslutninger som menu og ansættelse af nye medarbejdere.

Flere beboere fortalte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), at de har det godt på plejehjemmet, da ministeren var på besøg i sidste uge. Kristeligt Dagblad har de seneste uger fortalt om pårørendes og beboeres oplevelser med gode og dårlige plejehjem. Om en ældrepleje, hvor konflikter mellem pårørende og personale ofte spidser til. Om pårørende, der oplever et personale, som arbejder efter reglerne og afviser at tørre op, når en beboer har tabt sin urinkolbe. Men også om et velfungerende plejehjem i Thisted.

Kristeligt Dagblad fangede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i caféen på Engskrænten for at høre, hvordan han vil forbedre ældreplejen.

Kristeligt Dagblad har haft artikler om gode og dårlige erfaringer med ældreplejen. Hvilket indtryk fra Engskrænten i Rødovre kan bruges i ældreplejen?

Det virker, som om der på Engskrænten er den nærhed, som er helt afgørende for en god ældrepleje. Personalet skal være tæt på beboerne og de pårørende, og de skal have tid til at løse opgaverne og bruge deres faglighed sammen med beboere og pårørende. Vi har en enormt presset ældrepleje, som er præget af nedskæringer. Samtidig kommer der flere kunder i butikken. Pengene og de fysiske rammer skal følge med, når der bliver flere ældre.

Betyder det, at der skal bevilges flere penge til ældreplejen?

Vi har sat penge af, så udgifterne følger med det stigende antal ældre i økonomiaftalen med kommunerne. Det er virkelig positivt med den stigende levealder og skønt for de mange børn, der får lov til at opleve deres oldeforældre. Hvis vi skal forbedre ældreplejen og ikke bare lade udgifterne følge den demografiske udvikling, må vi finde flere penge og samtidig arbejde på en bedre måde. Derfor er jeg også optaget af det iPad-regime og den kontrol, vi hører om. På Engskrænten virker det, som om it-teknologi understøtter fagligheden. Men vi hører også om steder, hvor personalet hænger deres jakke og hjerne på knagen, når de går på arbejde.

En pårørende og forfatter Hanne Gullestrup kritiserer, at der mange steder satses på at sende ledere på lange kurser i stedet for at satse på nærværende ledere i hverdagen. Hvad siger du til den kritik?

Det kan hun have ret i. Der er ikke noget i vejen med lederuddannelser, men det er et problem, hvis lederne er fraværende og ser mere på regneark end på at være der for personale og beboere. Nogle gange er det ikke lederens skyld, men den overordnede regelstyring. Vi skal have en anden kultur. Der skal en større faglighed i spil tæt på borgeren. Noget af det, jeg har bemærket i Rødovre, er, at beboerne er med til at bestemme menuen den næste måned. Det kræver, at der er en ledelse, som giver tid og udviser tillid.

De seneste 15 år har skiftende regeringer talt om at slippe medarbejderne i ældreplejen fri af regeltyranni. Hvorfor skulle denne regering lykkes med planen?

Jeg tror, det kan lykkes, fordi vi lægger op til mere lokalt ansvar. I stedet for hele tiden at indføre nye regler er Folketinget nødt til i højere grad at have tillid til kommunerne og ældreplejens medarbejdere. De ved bedre end et flertal i Folketinget, hvordan livet leves på stue 6 B. Hvis Folketinget virkelig vil skabe mere lokalt ansvar, så handler det ikke kun om at afskaffe to regler. Vi skal have mere tillid til kommunerne, som så skal have mere tillid til ledere og medarbejdere.

Hvordan vil du som politiker sørge for mere tillid?

Et godt eksempel er klippekortsordningen, der giver de svageste ældre ekstra tid til selvvalgt hjemmepleje. Hvor pengene tidligere var øremærket til kommunerne, er de nu en del af bloktilskuddet. En håndfuld kommuner vil nu afskaffe klippekortet, og straks reagerer politikere i Folketinget. Jeg vil opfordre kommunerne til at bevare klippekortet, medmindre de har andre løsninger, der sikrer borgerne bedre forhold. Men hvis der er kommuner, som kan finde bedre løsninger, så kunne det være, vi skulle lytte til det. Christiansborg må træde et skridt tilbage, når det gælder regulering af ældreplejen.

Kan mindre regulering ikke risikere at lade borgere i kommuner med den dårligste ældrepleje i stikken?

Vi skal løfte ældreplejen ved at tilføre flere midler, så der bliver mere tid. At vise medarbejderne i ældreplejen mere tillid, så de får mere albuerum til at bruge deres faglighed, betyder da ikke, at borgerne bliver ladt i stikken. Men det er klart, at det kræver noget af kommunerne at leve op til det ansvar og den tillid, de får.