”Supertanker” på P1 glemmer tankeløst at inddrage et religiøst og teologisk perspektiv

P1-programmet "Supertanker" har vendt store og små tanker om hjemmet - og det blev til en samtale med mange lag

Carsten Ortmann fandt mange lag i talen om hjemmet, men det religiøse og teologiske perspektiv blev kun strejfet i DR’s filosofiske samtaleprogram.
Carsten Ortmann fandt mange lag i talen om hjemmet, men det religiøse og teologiske perspektiv blev kun strejfet i DR’s filosofiske samtaleprogram. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Mon ikke de fleste kender det? Vi skal lige en tur på tanken efter det, vi mangler?

Det er godt at få tanket op og nyt brændstof til bilmotoren og rugbrødsmotoren. Vi løber jo jævnligt tør både for det ene og det andet. Man kan også tage en tur til tanken på P1, oven i købet til en ”Supertanker”, for sådan hedder kanalens filosofiske samtaleprogram med Carsten Ortmann som vært.

Jeg har nævnt det før på dette sted, men føler trang til at gentage mig selv. På ”Supertanker” er tanken åben for vid og bid, refleksion og diskussion. Det er tankefuld radio, og det er aldrig tilrådeligt at nøjes med sine egne tanker. Og så er ”Supertanker” samtidig ikke en tankeflugt ud på det teoretiske overdrev, men et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.

Sådan var det også, da ”Supertanker” for nyligt handlede om hjemmet. Hvad er mere hjemligt? Juletiden er da også om noget forbundet med hjem. Hjem til jul er i bogstavelig forstand en folkebevægelse. ”Supertanker” kiggede på hjemmet som bolig, som hjemland og hjemstavn. Hjem som den trygge favn og hjemmet som identitet, men også på hjemløshedens byrde og hjemmets skyggesider. Carsten Ortmann havde inviteret forfatter Jeppe Krogsgaard Christensen og filosoffen Rasmus Ugilt med på den filosofiske hjemtur. Det førte mange fine betragtninger med sig.

Jeppe Krogsgaard Christesen opfordrede til at genopdage hjemmet og se på det velkendte med nye øjne og ”gøre dig selv fremmed i forhold til det, du er her i”. I disse coronatider er der kommet mange ufrivilligt hjemmegående, og mere hjemsendelse vil de fleste nok betakke sig for. Det er helt forståeligt, men hjemmefronten behøver ikke være uden glæder og erkendelser.

Hjem er selvfølgelig også mere end en lokalitet. Hjem er en tilstand. Filosoffen Ole Thyssen, som også var med på tanken og i ”Supertanker”, talte om hjemmet som en følelse af fortrolighed, nærhed og imødekommenhed, og således kunne hjemløshed være andet og mere end mangel på fast adresse. Man kan udmærket føle sig hjemløs i egen bolig.

Der er mange lag i talen om hjemmet, men er hjemmet ikke dybest set det tilhørsforhold, som ikke beror på præstation og fortjeneste? Hjemmet som det at kende og kendes og ikke skulle godkendes? Derfor kan man også have hjemme i et andet menneske. ”Hvor min konge er, der er mit kongerige” som dronning Elisabeth sagde det, da hun gik i landflygtighed med Christian den 2.

Det var dog lidt tankeløst, at ”Supertanker” ikke i højere grad inddrog et religiøst og teologisk perspektiv, når temaet nu var hjemmet. Jeppe Krogsgaard Christensen nævnte ganske kort religion og døden som det at komme hjem til Gud, men så blev det ikke rigtigt til mere. Tanken om det mistede hjem og hjemkomsten er dog en rød tråd i den kristendom, som er Vesterlandets formative religion. Og apropos jul beskrev Chesterton engang julen som det, at Gud blev hjemløs, for at mennesker kunne komme hjem. Der er julehjem, men julen er også et hjem.

Jesper Bacher er sognepræst.