Har Suzanne Brøgger overhovedet udviklet en grundig holdning til islam?

Det er tankevækkende at opleve en så begavet verdensdame som Suzanne Brøgger være så lidt i stand til at kritisere Islamisk Stat og al dets væsen, skriver Sørine Gotfredsen

Er DR’s ærefrygt for forfatter Suzanne Brøgger for stor?, spørger Sørine Gotfredsen. –Foto: Oliver Routhe Skov/DR.
Er DR’s ærefrygt for forfatter Suzanne Brøgger for stor?, spørger Sørine Gotfredsen. –Foto: Oliver Routhe Skov/DR.

DET ER GANSKE VIST et lidt slidt spørgsmål, men det giver stadig mening at stille det. Hvorfor har de danske feminister aldrig udvist seriøs interesse for muslimske kvinders forhold i Danmark? Og hvorfor har den mest legendariske feminist gennem flere årtier aldrig gjort det? Hvorfor har forfatter Suzanne Brøgger aldrig højlydt bekymret sig om de kvinder, der her i landet er underlagt streng social kontrol?

Et svar får vi næppe, og skønt man kan formode, at det har at gøre med årelang frygt for at blive nævnt i samme sætning som Dansk Folkeparti, vil det feministiske svigt foreløbig gå ubehandlet over i historien. Til gengæld har Suzanne Brøgger mødt muslimske kvinder andre steder, og sammen med DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, har Suzanne Brøgger i denne uge optrådt flittigt i medierne. Først i en aparte reportage på P1 og siden i aftes på DR 1.

Puk Damsgård har inviteret forfatteren til Syrien og på besøg i al-Hol-fangelejren, som huser kvinder, der har tjent Islamisk Stat i en som bekendt yderst barsk version af islam.

I radioreportagen går en stor del af tiden imidlertid med at tale om, hvordan Suzanne Brøgger skal sove. Hun er bekymret for, om der er senge, hvilket er naturligt, når man er 75 år, men måske ikke så relevant for lytteren.

Herudover oplever man en forfatter, der bevæger sig tilsyneladende ret uvidende omkring, og det er en smule surrealistisk at opleve Suzanne Brøggers reaktion på kvindernes tildækkede fremtoning og høre hende mene, at der hersker en ”lesbisk stemning”. Som om dette var den interessante vinkel stillet over for disse tro IS-kvinder med blodige gerninger på samvittigheden.

Suzanne Brøgger synes en smule stivnet i den sex- og kønsfikserede tilgang til verden, som hun i årevis har dyrket så intensivt, mens den i vestlig identitetstænkning mere og mere lukker sig om sig selv, og besøget i lejren har fået Suzanne Brøgger til at drømme om en ”seksuel revolution i niqab”. Den er lidt svær at se for sig, og man forstår de mange tæsk, forfatteren har fået i medierne. Det er tankevækkende at opleve en begavet verdensdame være så lidt i stand til at kritisere Islamisk Stat og al dens væsen, og har Suzanne Brøgger mon undervejs i sin lange kamp for kvinders frihed overhovedet udviklet en grundig holdning til islam?

Et svar får vi som sagt næppe, for selv den mest hårdtslående feminist sænker våbnene, når risikoen er at blive associeret med de forkerte. Noget helt andet er, hvad der egentlig er blevet tænkt i DR. Er ærefrygten for Suzanne Brøgger så stor, at man blot har følt begejstring ved at sammensætte hende og Puk Damsgård, der på overfladen ligner det perfekte par angående nutidig kvindelig handlekraft? Noget kunne tyde på det.

I radiodokumentaren falder de imidlertid igennem som henholdsvis ældre ophøjet forfatter og yngre benovet fan, for der er aldrig langt fra stor status til det lille forvirrede menneske indeni.

Og i mødet med islam er forvirringen ofte i en klasse for sig.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.