Sidste mandag skrev jeg en kronik her i avisen i anledning af den megen snak om koranvers til en særlig gudstjeneste i Københavns Domkirke.
Jeg benyttede lejligheden til at viderebringe erfaringer fra Brøndby Strand og fra mit almene kendskab til udlændinge og integration. Jeg synes, det er på tide at få en diskussion om folkekirkens vilkår i et stadig mere multietnisk og multireligiøst Danmark.
Derfor opremsede jeg forskellige scenarier, som allerede er aktuelle, og som vil blive mere hyppige i fremtiden. Præsterne vil i højere og højere grad blive udsat for henvendelser fra kristne, der vil giftes med muslimer, og mennesker af muslimsk herkomst, der ønsker en kristen begravelse.
Derfor jeg stillede en række spørgsmål, som uundgåeligt vil komme til at høre den folkekirkelige virkelighed til. Kort sagt, skal vi sætte muslimer på porten, hvis de søger kirken og ønsker en smule af deres eget med ind i kirken?
Jeg gør mig i kronikken klart til talsmand for, at udviklingen nødvendiggør en klarere kristelig tale, som også er en vigtig integrationsfaktor.
Jeg blev svært skuffet, da jeg så biskop Skovsgaards indlæg. I stedet for at bringe diskussionen videre, stiller biskoppen mig en masse spørgsmål på en måde, så han samtidig lægger mig holdninger og ord i munden, som jeg ikke har givet udtryk for, og som han ved alt om, at jeg ikke har, tværtimod.
Biskoppen antyder, at jeg plæderer for religionsblanderi, selvom jeg skriver det modsatte. Biskoppen ønsker mit svar på, hvad præsterne så skal gøre i de forskellige situationer, jeg nævner. Ja, biskoppen afæsker mig svar på, hvor der i evangelierne står noget om skønsomhed og tolerance.
Jamen, helt ærligt, det er da netop en biskops pligt at vejlede præsterne og fortælle menigheden, hvad der står i evangelieteksterne. Det skal han da ikke spørge en lægmand som mig om. Jeg ved bare, at evangeliet er for hele folket, og at den kristne del af folket er sat til at forkynde og døbe.
I øvrigt er det underligt, at biskop Skovsgaard også gør sig skyld i den udbredte danske lidelse, at vi hele tiden stiller krav til muslimer, som vi ikke selv kan leve op til.
Jeg kan varmt anbefale biskoppen, at han frem for at leve i en verden, der ikke eksisterer, tager med rundt og deltager i begravelser og bryllupper i folkekirken, for så vil han opdage, at der foregår en hel del, som har mindre med kristendom og tro at gøre end et par af præsten censurerede muslimske ord. Her kunne vi såmænd lære noget af muslimerne. De pjatter ikke med deres tro.
Birthe Rønn Hornbech er tidligere medlem af Folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister