Prøv avisen
Debat

Svar til Ungdommens Røde Kors. Lad os bygge Fort Europa

Bevægelsen ”Identitær” i Danmark kalder sig selv for ”en patriotisk bevægelse, der arbejder for at bevare dansk og europæisk etnokulturel identitet”. Den indvandringskritiske undomsbevægelse Generation Identitær startede i Frankrig i 2012 og har spredt sig på de europæiske landes højrefløj. Her ses en demonstration i juni sidste år i Berlin. – Foto: Hermann Bredehorst/Polaris/ Ritzau Scanpix

Et hjemland for alle er et hjemland for ingen – blot et sted. Et sted, som kan rumme alle kulturer, kan ikke være noget andet end den tomme skal, som kan facilitere den dogmatiske multikultur. Og mere multikultur betyder altid mindre Europa, skriver medlemmer af Identitær Danmark

Kristeligt Dagblad bragte den 27. februar et debatindlæg af Søren Bøllingtoft Knudsen, som mener at skulle forsvare europæerne mod dem, der ønsker at forsvare det europæiske. Som de sande europæiske gentlemen, de ”identitære” er, afslår vi ikke et bud til dans.

Med skræmmende billedsprog om at mure os selv inde, ja, fængsle os selv, anfægter Søren Bøllingtoft Knudsen Fort Europa. Og det er ikke uden grund, at billederne, der males, er skræmmende, abstrakte og formanende – ikke fordi der er noget at frygte, men fordi vi oplever de tomme floskler og moralske påbuds sidste krampetrækninger.

Dét kan selvfølgelig være en trussel for dem, som gør karriere i Røde Kors og andre fattigdomsbekæmpende organisationer, som først udskriver lønsedler i millionstørrelsen til deres egne, før de finder godviljen frem. For jeres tid går til ende, og vores – Europas nye ungdom – er først lige begyndt.

Søren Bøllingtoft Knudsen ligestiller Fort Europa med lukkethed, hvilket er delvist sandt. For et hjemland for alle er et hjemland for ingen – blot et sted. Et sted, som kan rumme alle kulturer, kan ikke være noget andet end den tomme skal, som kan facilitere den dogmatiske multikultur.

Og mere multikultur betyder altid mindre Europa.

Derfor er Fort Europa, ikke blot en mur, der fungerer som territorial afgrænsning. Fort Europa er et værn mod det verdensborgerskab, som hævder, at alle folkeslag ønsker samme samfund, som vi europæere gør. Vores samfund er specifikt europæisk og udspringer af europæisk historie og identitet. Demokratiet er skabt af europæere – for europæere, og sådan skal det fortsat være, for at demokratiet og det frie samfund kan leve videre.

Endvidere hidkalder Søren Bøllingtoft Knudsen Platons hulelignelse for at stille det retoriske spørgsmål: Hvorvidt er det Generation Identitær eller (den fiktive) Generation Humanitær, som ikke er kommet ud af hulen? Altså, en analogi til hulelignelsen, hvor de bundne mennesker i hulen aldrig har set andet end skygger, og da én blandt dem bryder fri og ser lyset, bliver han udstødt. Hvem har så ikke set lyset? Generation Humanitær, som vil fortsætte som hidtil, blot med mere af det samme? Som udstøder og udskælder dem, som vil en anden retning? Eller Generation Identitær, som ønsker et nybrud – en ny retning? Som bliver udskældt af dem, som vil bevare status quo? Vi mener, at analogien er soleklar. Vi, Identitær, er kommet op af hulen, og den fiktive Generation Humanitær, kæmper for at beholde sine lænker på.

Søren Bøllingtoft Knudsen mener, at vi og han deler værdier, heriblandt pluralisme og retfærdighed. Til spørgsmålet om retfærdighed er det ganske svært at tilslutte sig, at vi skulle have samme forståelse af dette, når Søren Bøllingtoft Knudsen går så vidt at hævde, at vi ønsker at tage andres liv. Ikke blot forkert, men også symptomatisk – en grov anklage, som erstatning for argumenta- tion. Det forholder sig modsat. Vi ønsker at beskytte liv. Vi er ikke villige til at ofre fremtidige generationers eksistens ved at lade samfundet ændre sig uopretteligt gennem indvandring.

Til spørgsmålet om pluralisme og Kants kategoriske imperativ, som Søren Bøllingtoft Knudsen påberåber, er sagen endnu mere simpel. Vi føler os ikke pålagt at skulle følge de universalistiske idéer. Man kan ikke både påbyde hele verden at skulle følge den samfundsnorm, som vi her i Europa har udviklet, og hævde at forsvare folkefærds selvbestemmelse. Det er ikke sand pluralisme. Menneskerettighederne er en eurocentrisk konstruktion, som hævder, at det gavner alle folkeslag og kulturer at blive som Europa. Den nye imperialisme, som udelukker samtidigt at kunne være pluralist.

Slutteligt medgiver Søren Bøllingtoft Knudsen, at hverken Danmark eller Europa kan løse hele verdens problemer. Dér er vi enige. Spørgsmålet er så, om vi alligevel skal forsøge at opofre os selv i et dødfødt socialt eksperiment, eller vi skal værne om det, vi har.

Vi har en etnokulturel identitet, som vi er blevet givet af vores forfædre. Vi er ikke europæere på grund af en paragraf eller et værdisæt. Din identitet er en gave fra dine forfædre, den er, hvad vi kommer af, og hvad vi skal videregive til vores børn. Den er ikke et objekt for sociale eksperimenter – der skal værnes om den. Dette værn er Fort Europa.

Derfor: Kom venner, lad os sammen rejse fæstningen, lad os bygge Fort Europa.

Jonas Zuschke og Kaj Oldenburg er medlemmer af Identitær Danmark.