Prøv avisen

Svensk debattør: Set fra Sverige kan tonen i Danmark virke vulgær

”Jeg læser mere Yahya Hassans digte som en form for faderopgør og et opgør med faderens kultur,” siger Daniel Sandström, der er kulturredaktør på Svenska Dagbladet. – Arkivfoto.

Kulturredaktør for Svenska Dagbladet Daniel Sandström ser frem til udgivelsen af Yahya Hassans digte i Sverige, men regner med en mindre aggressiv debat end den i Danmark

Selvom Yahya Hassans succesfulde digtsamling først udkommer på svensk i næste måned, har de fleste store svenske aviser tyvstartet omtalen af den dansk-palæstinensiske forfatter og hans selvbiografiske digte.

Daniel Sandström, der er kulturredaktør på Svenska Dagbladet, har blandt andet bedt dagbladet Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om at fortælle avisens læsere om Yahya Hassans digte og relevans både i Danmark og i Sverige.

Det vakte i sig selv debat i Sverige, og Jes Stein Pedersen blev kaldt racist af en svensk forfatter og litteraturkritiker. Siden har han og andre anklaget svenskerne for at moralisere og nægte at se sandheden i øjnene om integrationsproblemerne. De lever i en kulturel kontekst, et debatklima, hvor man rask væk kan finde på at anklage folk for racisme og højreekstremisme, lød Jes Stein Pedersens reaktion.

Hans svenske kollega Daniel Sandström forudser, at Yahya Hassan kommer til at ryste endnu mere op i den svenske integrationsdebat, når digtene udkommer.

LÆS OGSÅ: Dansk debattør: Anklagen om racisme slår enhver seriøs debat ihjel

Vi efterstræber ikke en dansk debat. Vi kommer også til at se en integrationsdebat i Sverige, men den bliver mindre aggressiv end i Danmark. For her i Sverige er vi mere følsomme over for ikke at stemple en hel befolkningsgruppe som kriminelle. Hvis jeg skal sige det polemisk, kan det sommetider virke, som om globaliseringen ikke er kommet til Danmark, hvor man hele tiden har travlt med at skabe skel mellem rigtige danskere og folk, der kommer fra andre lande, og adresserer alle deres problemer til deres religion eller etnicitet. Sverige har en anden tradition som et indvandringsland, der er mere rummeligt over for andre kulturer.

Men peger Yahya Hassans digte og udtalelser trods alt ikke på nogle reelle problemer, som man også kan finde i Sverige?

Jo, der er helt klart også problemer med marginaliserede underklasser i Sverige, som ikke er blevet hjulpet ind i samfundet godt nok. Og jeg tror også, at Yahya Hassans digte vil få os til at tænke over, hvordan det svenske samfund kan håndtere de problemer bedre. Men jeg læser mere Yahya Hassans digte som en form for faderopgør og et opgør med faderens kultur. Det er store, energifyldte digte med en særlig dansk nerve, der minder mig om Michael Strunges digte. Det er stor lyrik, men det er også netop kunst og ikke sociologi. Yahya Hassan kan kun skrive ud fra sine egne erfaringer, og han taler ikke for alle muslimer, og det tror jeg vi vil lægge mere vægt på i Sverige, siger Daniel Sandström og peger på, at en svensk anmelder allerede har kaldt Yahya Hassan for en nyttig idiot for fremmedfjendske kræfter.

Sådan ser alle svenskere dog ikke på Yahya Hassan, understreger Daniel Sandström:

Men man ser nok også lidt anderledes på ytringsfrihed i Danmark. Set fra et svensk perspektiv kan tonen virke vulgær i Danmark, hvor man vil have lov til at sige hvad som helst på bekostning af andre. Jeg var for nyligt i dansk Radio24syv for at debattere med Pia Kjærsgaard (DF), og undervejs sagde hun, at hun havde lyst til at gå hjem og kaste op efter at have snakket med mig.
Sådan ville en svensk toppolitiker aldrig udtrykke sig. Samme undren havde vi i Sverige sidste år, da Thomas Blachman (dansk musiker og tv-vært, red.) sad og kommenterede på nøgne damer i dansk fjernsyn. Det ville man heller ikke se i Sverige, hvor ytringsfrihed ikke er det samme som sex, drugs and rocknroll, men en frihed under ansvar.

I Sverige opfattes det som hykleri, at den danske majoritet kan være oprørt over patriarkalsk undertrykkelse i muslimske familier og samtidig give Blachman public service-plads, for er han ikke selv en anden form for patriarkalsk undertrykkelse?
Det samme gælder en frigjort kultur, som kalder sin statsminister for Gucci-Helle og kommenterer regeringens udseende. Selv vores borgerlige finansminister (Anders Borg, red.) samt socialdemokratiske partiformænd kalder sig feminister for at vise respekt for kvinders rettigheder. Jeg tror ikke, at feminisme på samme måde er en værdi i Danmark.

Hvorfor er I så ikke mere kritiske over for den patriarkalske kultur, der også er i islam?

Islam er en stor verdensreligion, og det ville være forkert at kritisere den over én kam. Der findes masser af muslimske kvinder, der ikke føler sig undertrykte. Og der findes masser af muslimer, der ikke har samme erfaringer som Yahya Hassan. Man skal huske nuancerne og den enkelte muslim her.
Det er derfor, at vi i Sverige passer på med at generalisere. Religionskritik er en væsentlig del af oplysningstiden, men i denne tradition findes også tolerance. For mange svenskere virker Danmark som et uhyggeligt skræmmebillede, hvor Dansk Folkeparti, som vi opfatter som et fremmedfjendsk parti, efterhånden er blevet større end Socialdemokraterne. Men jeg tror også, at I danskere ser på os på samme måde. Vi er som søskende, der spejler os i hinanden for at blive bekræftet i, hvem vi er selv.