Svensk forbud mod religiøse friskoler kaldes for kollektiv straf

Forslaget i Sverige om at forbyde religiøse friskoler vækker store protester, blandt andet fra Sveriges kristne råd, der mener, at forvisningen af religion fra det offentlige rum har skabt en kollektiv religionsblindhed. Socialdemokraternes ønske om at lukke friskoler er i vid udstrækning møntet på muslimske friskoler. Her ses Al-Azharskolan i Vällingby i Stockholm. – Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix

I både Danmark og Sverige er der for tiden stor blæst om friskoler, der hviler på religiøse grundlag. Og i det svenske er regeringspartiet Socialdemokraterne så utilfredse, at de helt vil trække tæppet væk under alle religiøse skoler. Også de skoler, der ikke er blevet udsat for hverken klager eller kritik.

Ligesom i Danmark har den mangeårige debat fået ny næring af en række omdiskuterede sager om muslimske friskoler, hvor det eksempelvis sidste år vakte harme, at en skole ved Stockholm opdelte drenge og piger i skolebussen. Den svenske regering har allerede igangsat en undersøgelse af mulighederne for at skærpe tilsynet med skolerne, men det rækker altså ikke med bedre opsyn, mener Socialdemokraterne. De går nu til valg på et forbud med håbet om, at deres forslag kan få flertal efter rigsdagsvalget til efteråret.

”Vi er skræmte over den segregering, vi ser i det svenske skolesystem. Og vi ser, at vi med religiøse friskoler også får en segregering, som er religiøst betinget. Sådan vil vi ikke have det,” siger gymnasieminister Anna Ekström (S) til nyhedsbureauet TT.

I Sverige skyldes den store opmærksomhed i vid udstrækning muslimske friskoler, mens landets jødiske eller kristne skoler sjældent møder kritik.

I et indlæg i l okalavisen Smålandsposten kalder Eva Johnsson fra Kristendemokraterne forbudstanken for kollektiv straf og peger på, at det er forkert at tro, at skolerne bidrager til sociale kløfter. Tværtimod, mener hun.

”Mange elever på kristne skoler fortæller modstridende, at de fravalgte andre skoler, hvor de har følt sig udsatte og krænkede, til fordel for skoler, hvor de føler sig respekterede og trygge,” skriver Eva Johnsson.

Fredrik Sidenvall, der er rektor på det kristne L M Engströms Gymnasium i Göteborg, har kaldt forslaget for en trussel mod demokratiet, og flere af Sveriges kristne ledere protesterer nu også. I en fælleserklæring i Svenska Dagbladet skriver repræsentanter for Sveriges kristne råd, at forvisningen af religion fra det offentlige rum har skabt en kollektiv religionsblindhed. Her påpeger de desuden, at Europa-Domstolen har slået fast, at sekularisme også kan betragtes som konfessionel.

”Ud fra det ræsonnement er det både naivt og mærkeligt, at den sekulære anskuelse ophøjes til alene saliggørende, og at konfessionelle indslag mistænkeliggøres uden skelnen. Vi ser religion som en ressource for samfundet,” skriver blandt andre den svenske kirkes ærkebiskop, Antje Jackelén.

Ud over hende er indlægget underskrevet af generalsekretæren i Sveriges kristne råd, lederne af Equmeniakirken og den syrisk-ortodokse kirke samt Anders Arborelius, der er kardinal og biskop i Stockholms katolske stift. De mener, at det svenske samfund er ved at miste evnen til at adskille de positive og negative sider af religion.

”Af mangel på en oplyst og åben debat bliver alternativet at hælde barnet ud med badevandet. Hellere nederlag over hele linjen end nærkamp med problemerne. Det er ikke klogt. Samfundet risikerer at tabe mere, end det vinder,” skriver de.

En af de socialdemokrater, der har stillet sig i spidsen for det omdiskuterede forbud, er landets minister for offentlig administration, Ardalan Shekarabi. Han er opvokset i Iran og fortalte ved lanceringen af forslaget, at hans skoleklasse blev kønsopdelt, og at pigerne og drengene blev adskilt af en mur. I Aftonbladet kalder lederen af det kristne friskoleråd, Bo Nyberg, ministerens historie for rørende, men han er forundret over konklusionen. Nyberg mener, at man i stedet for et forbud mod alle skoler bør koncentrere sig om de få brodne kar.

”Det er forkert at tage øksen frem og amputere benet, hvis man vil kurere en skadet tå,” skriver han.