Svenske bedemænd vil hjælpe pårørende gennem sorgen ved at lave computer‑efterligning af afdøde

Et svensk begravelsesfirma er i gang med at udvikle teknologi, der skal gøre det muligt for efterladte at kommunikere med en digital efterligning af afdøde. Tiltaget åbner en række etiske dilemmaer og kritiseres for at hæmme sorgprocessen

Fremtidens kirkegård? I dag taler mange besøgende på kirkegårde ofte til de afdøde. Et svensk bedemandsfirma vil lave en chatbot, så man kan chatte med afdøde. Det giver værdi for ensomme efterladte, mener firmaet. Det er kunstigt og unaturligt, mener kritikere. –
Fremtidens kirkegård? I dag taler mange besøgende på kirkegårde ofte til de afdøde. Et svensk bedemandsfirma vil lave en chatbot, så man kan chatte med afdøde. Det giver værdi for ensomme efterladte, mener firmaet. Det er kunstigt og unaturligt, mener kritikere. – . Foto: Sofie Mathiassen/STF/Ritzau Scanpix.

MED HJÆLP FRA kunstig intelligens vil et svensk firma udvikle et computerprogram, der kaldes en chatbot, som en form for kopi af afdøde personer. Idéen er, at programmet skal være så detaljeret, at det kan indgå i dialog med den afdødes efterladte og dermed give familie og venner mulighed for at chatte med afdøde slægtninge.

Mange firmaer har i dag chatbots som en del af deres kundeservice på internettet. Ifølge den svenske avis Dagen vil de digitale efterligningers evner være begrænset til simple drøftelser om vejret, eller om man ønsker mælk i kaffen, men de vil ikke kunne indgå i dybere konversationer eller overvejelser om fremtiden. Ifølge Aftonbladet er meningen, at den pågældende inden sin død overfører data fra eksempelvis e-mails, sociale medier og chattråde til en computer.

CHARLOTTE RUNIUS, der er chef for begravelsesfirmaet Fenix, som står bag den nye idé, mener, at man bør se sorgteknikken i forlængelse af de seneste årtiers udvikling af mulighederne for at mindes. Hun peger på, at man for 100 år siden ikke havde ret mange muligheder, men at man i dag har film fra snart sagt alle livets faser. Og den nye chatfunktion adskiller sig ikke væsentligt fra film og fotos, mener hun.

”For en ældre mand, som eksempelvis har mistet sin hustru og føler sig meget ensom, kan der være en værdi i at omgås sin døde kone gennem en chatbot,” fortæller Charlotte Runius til den svenske avis Dagen.

Projektet handler indtil videre alene om kommunikation på skrift, men firmaet bag overvejer også at inkludere tale og billede. I den forbindelse søger de i øjeblikket 10 forsøgspersoner, hvis stemme de vil optage.

SELVOM DET SVENSKE INITIATIV indtil videre blot er på udviklingsstadiet, har firmaet allerede fået stærke reaktioner. I den norske avis Vårt Land sammenligner en forfatter chatprogrammet med såkaldte sexdukker. Og nordmændene har mange argumenter for, at det er et tiltag, de ikke ønsker importeret fra nabolandet. Psykolog og parterapeut Elisabet Tørnqvist advarer eksempelvis om, at det kan få negative konsekvenser for sorgprocessen.

”Når man har mistet en nærtstående, er det vigtigt at erkende, at den, der er død, er død. En sådan chatrobot kan skabe en illusion, der erstatter tabet af personen. Man risikerer at forskyde, blokere og hæmme erkendelsen af, at ens kære er død, og dermed også sorgprocessen,” siger hun til Vårt Land.

Odd J. Eidner, der er præst i nordnorske Bodø, peger på, at besøgende på kirkegårde i dag ofte småsnakker med de afdøde, men at en computerefterligning vil være unaturlig og kunstig.

Socialantropolog og faglig leder af det norske begravelsesfirma Fonus Eivind Eggen er dog ikke afvisende.

”Hvis det giver en form for katarsis at snakke med en chatrobot, ser jeg ikke noget problem med teknologien i sig selv. Men alt kan blive sygeligt,” fortæller han den norske avis.

Også på Vårt Lands Facebook-side har artiklen om den svenske sorgteknologi vakt reaktioner. Her skriver brugeren Elisabeth Carlsson, at begravelsesfirmaer er til for at lokke penge ud af folk.

”Alt, de gør, og som folk tror, de bare skal have, er stort set unødvendigt. Og vanvittigt dyrt,” skriver hun.

PÅ DEN SVENSKE AVIS Dagens Facebook-side er der lignende kommentarer om begravelsesfirmaet.

”Lad de sørgende arbejde sig igennem sorgen uden at blive lokket af at holde fast i den afdøde gennem resten af livet,” skriver brugeren Lynn Elizabeth Astrid eksempelvis.

I norske Dagbladet har det svenske initiativ i øvrigt også givet anledning til et satirisk indslag om ”Regler for brug af dødschat i kirkerummet”.

Her præsenterer skribent Ola Magnussen Rydje en række opdigtede paragraffer og regler fra den norske kirkes kirkemøde i 2026. Mødet er kirkens øverste beslutningsorgan. Her lyder det blandt andet om accepterede samtaleemner:

”De sørgende bedes holde sig til temaer, der omhandler tro, håb og kærlighed. Forsoning er tilladt. Konflikt i forbindelse med arveopgøret bedes behandlet før den sidste hvile”.