I FREMTIDEN VIL indbyggerne i Växjö i Sydsverige blive mødt med muslimsk bønnekald hver fredag. Det må maksimalt vare tre minutter og 45 sekunder, og så må det ikke være højere end 110 decibel, hvilket tilsvarer støjen fra et trykluftsbor, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Politiets beslutning blev offentliggjort i går, og inden da er gået måneders højlydt debat om religionsfrihed, kristen værdiarv og religiøse minoriteter.
Det er ikke første gang, at en moské har fået tilladelse til bønnekald, men sagen har vakt heftig debat. Både om den konkrete moské, men også om, hvorvidt man landspolitisk bør forbyde muslimer at sende religiøse budskaber ud med højtaler.
Avdi Islami, der er presseansvarlig for Stiftelsen Växjö Muslimer, glæder sig over politiets beslutning og håber, at flere moskéer vil følge efter. Han fortæller til avisen Dagen, at han er overrasket over de stærke reaktioner.
”Det er helt i orden, at folk diskuterer for og imod, men det er blevet slået alt for stort op nationalt. I Växjö har jeg ikke oplevet samme ophidselse,” siger han til Dagen.
Avdi Islami forstår ikke den uro, mange har givet udtryk for, og så peger han på, at et samfund i hans øjne skal kunne håndtere forskellighed.
”Jeg er eksempelvis allergisk over for hunde, men må acceptere, at de findes i samfundet. På samme måde er det med religiøse budskaber. Alternativet er, at alle isolerer sig, fordi de er bange for at blive påvirkede af alt. Det ville ikke fungere,” siger han til avisen.
En internetafstemning foretaget af mediet Nyheter24 viser dog, at mange svenskere er utilfredse. Her har omkring tre ud af fire angivet, at de ikke mener, at bønnekald hører hjemme i Sverige.
Ifølge en undersøgelse foretaget for svensk TV4 mener 60 procent af svenskerne, at bønnekald bør forbydes, mens 21 procent mener, at det bør være tilladt.
Forfatter og teolog Ann Heberlein har tidligere argumenteret for, at bønnekald krænker folks religionsfrihed, fordi friheden i hendes øjne også indebærer retten til at slippe for at blive udsat for religion. Moskéen i Fittja ved Stockholm og en moské Karlskrona har i forvejen tilladelse til bønnekald.
”Politikere, debattører og sågar repræsentanter fra kirken famler i mørket og har ingen argumenter, når religiøse gruppers ønsker støder sammen med det sekulære samfunds normer og værdier,” skrev hun tidligere på året i Svenska Dagbladet.
I et indlæg i lokalavisen Kristianstadsbladet protesterer en gruppe politikere fra Sverigedemokraterne og henviser til, at bønnekald ikke hører hjemme i den kristne arv: ”Imamen i Växjö, Ismail Abuhelal, siger, at bønnekald vil medføre, at muslimer føler sig ’hjemme’, og at det vil forstærke integrationen. Det er et meget underligt syn på integration, hvor målet burde være at lære sig svensk og blive en del af det svenske samfund, hvor traditionen for islamiske bønnekald ikke findes,” skriver politikerne i Kristianstadsbladet.
På den modsatte side af debatten står Växjös biskop, Fredrik Modéus, der mener, at bønnekald udgør en del af retten til at udøve religion.
Også Esther Kazen bakker op om muslimernes ønske. Hun er generalsekretær i Sveriges økumeniske kvinderåd.
”Jeg mener, at Sverige skal være sekulært for at skabe de bedste forudsætninger for, at folk selv kan vælge. Men verden skal have lov til at være en buffet. (…) Det smitter ikke med et kors, en kirkeklokke eller et bønnekald. Det er ikke skadeligt,” siger hun i et interview til Svenska Dagbladet.
Valgkampen frem mod rigsdagsvalget 9. september er i fuld gang, og derfor har nyheden også allerede vakt politiske reaktioner,
Kristendemokraternes partileder, Ebba Busch Thor, kalder det eksempelvis ulykkeligt, at det muslimske kald nu skal lyde i Växjö. Hun er ifølge TT utilfreds med lydniveauet, som hun sammenligner med et diskotek.
”(…) vi mener ikke, at det er rimeligt, at det foregår løbende og ofte, og det måske vigtigste er, at mennesker ikke skal høre det i deres egne hjem,” siger partileder Ebba Busch Thor til nyhedsbureauet TT.
Under stor opmærksomhed åbner i morgen i Danmark en moské i Roskilde med minaret. Moskéen har dog ikke tilladelse til at kalde til bøn.