Anne Sofie Allarp. Jurist, forfatter og vært på Radio24syv
”Et barn har mange behov, ikke kun nærvær. Forældregerningen er forsørgelse, selvopretholdelse, overskud. Det er en kompleks opskrift. Vi er hurtige til at blive meget dømmende over for hinanden. Eva Persson har valgt at passe sit arbejde, og man kan altså godt sidde med en telefon, mens man ammer. Ens hjerne er jo ikke slået fra."
"Der var engang, at 80 procent af den danske befolkning arbejdede på landet, og hvor man havde fodlænker på gårdspladsen, en snaps i flaske eller ældre søskende til at sørge for, at forældre kunne arbejde."
"Vi har totalt romantiseret forestillingen om femininitet og moderrollen før 1970. Og debatten omkring Eva Perssons barsel viser, hvor meget social kontrol der er i Danmark. Det er, som om forældregerningen i sig selv inviterer andre til at have en holdning. Eva Persson har jo truffet den beslutning, der passer bedst til hende. Det er hendes private valg, og hvorfor føler man så, at man kan domsfælde uden at vide noget som helst om hendes situation?”.
Men er det ikke vigtigt at være sammen med sit barn, når man lige har født?
”Et døgn har jo 24 timer, og jeg tror ikke, at Eva Persson sidder på sit kontor i alle de timer. En lille baby kan man jo lægge ved siden af tastaturet de første par måneder – det har jeg selv gjort. Det kan sove ved siden af en, mens man arbejder, og når det vågner og skal have mad, kan man jo gøre det."
"Jeg synes, at folk går i selvsving over noget, der ikke nødvendigvis behøver at være et afsavn hos den lille. Jeg tror, at vi ville få meget trivsel ud af at tage snuden ud af hinandens forældreskab.”
Nana Hauge. Valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg Valgmenigheder
”Ja, det synes jeg. Det er fair nok at tage det valg at gå på arbejde, det er jo kvindens eget valg, men lad være med at bilde os andre ind, at det er det bedste for barnet."
"Barnet skal nok overleve, selvom det ikke er moderen, der tager sig af det, men jeg synes, at man burde prioritere omsorgen."
"Små børn kræver den nære omsorg. Og jeg synes, at det ærgerlige i hele diskussionen er den nedladenhed, hvormed man taler om de nære relationer og omsorgen."
"Det gælder også i forhold til gamle og syge. Det at passe på andre, at vise næstekærlighed – også over for ens barn – er noget af det vigtigste i verden.”
Men er det ikke uretfærdigt, at en kvinde skal sætte sin karriere på pause, bare fordi hun får børn?
”Jo, men sådan er virkeligheden. Jeg er klar over, at man som selvstændig ikke bare kan stå af toget, og det er selvfølgelig Eva Perssons valg at fortsætte med at arbejde. Men jeg undrer mig. Jeg synes, at det er trist, at man ikke kan indrette sig. Det er også, som om kvinder kun bliver vurderet som dygtige kvinder, hvis de kan jonglere både børn og karriere, uden at noget spildes. Men hvis man vælger at gå hjemme og drage omsorg, bliver man ikke anset som særlig vellykket. Så er man doven eller uambitiøs. Det ville være et klart fremskridt, hvis vi kunne se på nær omsorg som noget vigtigt.”
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog på Rigshospitalet og Selskab for Mænds Sundhed og tænketanken Viden om Mænd
”Hun får ikke den vigtige kontakt med sit barn i de første måneder af dets liv, og det er da ærgerligt for hende. Men hvis barnet har en anden primær omsorgsperson, er det okay. Børn er ikke kræsne, de knytter sig til dem, der tager sig af dem, og får så bare en anden kontakt til deres forældre. Og man kan sige, at det er da helt legalt, at Eva Persson har taget det valg, men gudskelov er der også mænd, der gør det modsatte."
"Mænd bevæger sig på den måde i modsat retning af, hvad kvinderne gjorde i 1970’erne og 1980’erne. Dengang stødte de på samme problemer som Eva Persson, at der var en splittelse mellem familie og arbejdsliv, og den splittelse er tydeligvis ikke løst endnu. Samme problematik møder mændene i disse år i omvendt rækkefølge. Det er svært at få familieliv og karriere til at gå op i en højere enhed for begge køn.”
Men uanset om faderen eller moderen bliver hjemme eller går på arbejde, mangler barnet så ikke den vigtige omsorg til sine forældre?
”Jo, børn har behov for mindst én og helst to primære omsorgspersoner. Det kan da sagtens blive etissue , at barnet vil savne en nær kontakt til sin mor eller far, hvis de ikke er der. Det har man da set mange eksempler på før, for eksempel i kulturens verden med ’Matador’ og ’Bryggeren’, hvor det var faderens kærlighed, der var savnet."
"Men jeg er ikke ude på at fordømme nogens valg, der er ikke tale om omsorgssvigt. Men man kan tænke over, at når man spørger unge, hvem de har et nært forhold til, er det ofte moderen. Og det er typisk, fordi det er hende, der var til stede i starten af livet. Derfor er kampen om barsel så vigtig, både for mænd og kvinder.”