Svimlende direktør-lønninger er vor tids afguderi

Hverken Nets Bo Nilsson eller andre af de mange såkaldte ledere, der i de senere år har hævet trecifrede milliongager til sig selv, har nedladt sig til at forklare os andre, hvilken sammenhæng der er mellem deres indsats og deres aflønning. Det skyldes følgende forhold: Der er ingen sammenhæng, skriver Bent Meier Sørensen

Svimlende direktør-lønninger er vor tids afguderi

Det er en ofte gentaget pointe at se valget af Donald Trump til USA’s præsident og briternes nej til EU-medlemskabet som den lille mands forsøg på at forsvare sine nationale følelser og sit lokale tilhørsforhold, men man glemmer ofte belejligt, at den lille mands reaktion i lige så høj grad er imod udhulingen af hans realløn og imod de fyrstelige lønninger, der breder sig i samfundets modsatte ende.

Lad os lige minde hinanden om bare et enkelt eksempel, nemlig Nets-skandalen. Her fik Bo Nilsson, en hidtil stort set ukendt sidegadevekselerer, presset en personlig bonus på over en halv milliard ud af Nets, da virksomheden blev børsnoteret.

Eftersom Nets sidder på de elektroniske betalingssystemer i Danmark, primært Dankortet og NemID, er det ikke engang et rigtigt privat firma, der konkurrerer i et åbent marked. Det er mere et slags ”naturligt monopol”, fordi konkurrenter reelt ikke kan komme ind på markedet.

Ikke desto mindre blev direktøren med sin bonus, udbetalt netop som selvskabet havde haft et kæmpeunderskud, endegyldigt løftet ud af denne verdens bryderier og bekymringer.

Hverken Bo Nilsson eller andre af de mange såkaldte ledere, der i de senere år har hævet trecifrede milliongager til sig selv, har nedladt sig til at forklare os andre, hvilken sammenhæng der er mellem deres indsats og deres aflønning.

Det skyldes følgende forhold: Der er ingen sammenhæng. Den eneste måde, vi kan forstå disse ekstravagante lønninger på, er da også simpelthen som mystisk.

Vi begriber ikke hvordan disse mennesker fik denne magt, men accepterer måske noget desorienterede, at de hvert år trækker flere og flere milliarder ud af den samfundskage, som før blev fordelt til os forbrugere. Mens vi brugte pengene til at holde samfundet i gang, bliver pengene nu parkeret til evig tid i absurd rige slægtsdynastier.

Det er også derfor, at forgyldningen af Nets’ top ikke ledte til nogen ”Nets-skandale”. Et samfund, der forsvarede den indsigt, at intet menneske er en gud, og at den sande Gud også er menneske, ville ikke acceptere sådanne aflønninger.

De ville blive genkendt som hedenskab. De repræsenterer fejringen af selvskabte guder, kitschede guldkalve som omdrejningspunkt for forvildede nomaders fordrukne dans.

Det er tid til at se sobert på sagen. Ikke mindst for dem af vores politikere, der hævder at forsvare ”den lille mand”.