Sygeplejerske: Strejken handler om retfærdighed

debatinterview. Sygeplejerskerne er ikke enige om midlerne, men de er enige om målet, siger sygeplejerske Harun Demirtas: Mere anerkendelse, højere løn.

Fra i dag strejker sygeplejerskerne. Sidst de gjorde det, i 2008, varede strejken syv uger. Resultatet var over en treårig periode en halv procent mere i løn, end de oprindeligt var blevet stillet i udsigt.
To tredjedele af sygeplejerskerne trodsede i mandags deres faglige ledelse, da de leverede et markant nej til Forligsinstitutionens mæglingsforslag. Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix

Da medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd tilbage i marts forkastede OK21, overenskomstforslaget for offentligt ansatte i regioner og kommuner, kaldte formand Grete Christensen afvisningen for ”et skarpt signal til arbejdsgivere og politikere”.

Men åbenbart var signalet ikke stærkt nok. I hvert fald trodsede to tredjedele af sygeplejerskerne i mandags deres faglige ledelse, da de leverede et markant nej til Forligsinstitutionens mæglingsforslag. Resultatet var konflikt: Siden midnat har godt 5000 sygeplejersker strejket.

Og det gør de med god grund, mener Harun Demirtas, der er sygeplejerske og kredsnæstformand for Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden. ”Vi gider ikke længere give vores kommende kolleger en usikker fremtid, der er fyldt med diskrimination, hvor de lønmæssigt ikke bliver anerkendt, alene fordi de har valgt et omsorgsfag til,” skrev han på Facebook, da afstemningsresultatet blev offentliggjort, og erklærede sig både rørt og stolt over medlemmerne.

Skal sygeplejerskerne have en markant lønstigning?

”Jeg vil hellere sige, at sygeplejerskerne skal have en retfærdig løn, der afspejler deres uddannelse, funktion og kompetencer. Det føler vi ikke, at den aktuelle løn lever op til.”

Ledelsen i Dansk Sygeplejeråd anbefalede et ja til mæglingsforslaget, men to tredjedele af medlemmerne stemte nej. Hvorfor skulle nogen imødekomme en splittet organisation?

”De, der har stemt ja, har været lige så utilfredse med overenskomstaftalen som nej-sigerne, men nej-sigerne har været mere utålmodige og er frustrerede over, at der mangler en præcis plan for, hvad lønkomitéen skal, og om dens konklusioner bliver finansieret. Så selvom hovedbestyrelsen har anbefalet et ja, kæmper de benhårdt for nej-sigernes sag.”

Hvorfor ikke acceptere netop en lønkomité og en større kulegravning af lønnen, som måske kunne rette op på årtiers ulighed?

”Institut for Menneskerettigheder har udsendt en rapport, der konkluderer, at kvindedominerede fag tjener mindre end mandedominerede fag, og vi mener, at lønefterslæbet er 15-20 procent. Så der er allerede meget viden på området.”

Læger tjener ofte 50-100 procent mere end sygeplejersker. Ligger problemet ikke internt i sundhedssektoren?

”I forhold til ligelønsproblematikken er vi nødt til at sammenligne os med folk, der har uddannelser af samme længde som os og typisk er ansat i det offentlige. Men det her er ikke en konkurrence om, hvem befolkningen skal have mest ondt af. For os handler det ikke om at trække andre ned, men om selv at blive løftet.”

Hvis man bøjer sig for sygeplejerskerne, vil andre faggrupper forvente også at kunne strejke sig til bedre vilkår. Hvor skal pengene komme fra?

”Hvis man ikke investerer i sygeplejerskerne og dermed i sundhedsvæsenet, er det ikke sikkert, at vi kommer så godt ud af det næste gang, en pandemi rammer Danmark. Men det er politikerne, der sidder på kassen.”

Nu er strejken her så. Hvad forventer du dig af den?

”At arbejdsgiverne inviterer os til forhandlinger og giver os bedre vilkår. Hvis ikke arbejdsgiverne kan finde pengene, må de presse politikerne for et løfte om at finansiere konklusionerne fra lønkomitéen, så den ikke bare bliver en syltekrukke.”