BAG GRUNDTVIGS visioner om begrebet folkelighed lå en totalvision, hvor tanken er, at der er en og samme lov ikke kun for alle borgere, men for alle dimensioner af menneskets liv. Og denne lov er kærlighedens lov. Samfundslivet og det personlige liv er forenet og holdt sammen af en fælles lov.
Den tyske filosof og systemkritiker Jürgen Habermas har klart dokumenteret, at vor verden netop er uden et forenende centrum. Herefter lever vi i to slags verdener: en systemverden og en livsverden.
I systemverdenen er alle problemer styringsproblemer. Her er penge og magt de afgørende medier. Systemverdenen har at gøre med materiel produktion. Her udvikler videnskab og teknologi sig. Livsverdenen er kulturens verden. Her er styringsmediet talen, samtalen. Her finder den sociale produktion sted. Og Habermas påviser, hvorledes livsverdenen stadig mere koloniseres af systemverdenen.
VI KENDER ALLE eksemplet med fodbold, der tidligere var en handling i livsverdenen, indtil en erhvervsmand foreslog, at der skulle være penge i fodbold. Fodbold blev koloniseret af systemverdenen. Vi må gøre os fortrolige med den tankegang, at eksperterne styrer et mere og mere kompliceret samfund, og at mange af de ting, der sker, sker anonymt, bag ryggen på os, så det er umuligt at nå frem til en fælles sandhed gennem debat.
Moderniseringen har afskaffet tidlig død og sult i vor del af verden, men hverken den eller ideologierne har kunnet besvare fundamentale livsspørgsmål eller svare på, hvilke muligheder vi har for at forhindre systemverdenen i helt at kolonisere livsverdenen.
Hertil kommer, at kirken har mistet sin autoritet. Men uanset hvad der sker, så ved alle, at de kan gå til præsten og få besked på, at Gudsriget ikke er af denne verden, men er kommende og midt iblandt os.
Den kærlighedens lov, Grundtvig talte om, må vi vente på. Men vi tør tro på, at den kommer. Ved tidernes ende, hvor den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden, og Gud bliver alt i alle.
Denne sandhed er altså ikke af denne verden. Og ses ikke ret meget i Danmark i dag, hvor det tilsyneladende drejer sig om at få raget mest muligt til sig og lade Fanden tage de sidste. Penge og magt har det store ord indtil videre. De rige bliver rigere og de fattige fattigere. Danmark for folket er blevet en kæmpeløgn.
Kirkens folk må i langt højere grad være med til at forkynde, at penge og magt ikke fører til medmenneskelig rigdom, men til åndelig armod. At det nok ender
godt, men indtil da må kirken kæmpe for den endegyldige sandhed.
Sven Thorgaard, pastor emeritus, Egeskovvej 15, Lunderskov