Syv ministre: Resultaterne for klima og miljø taler for sig selv – men kommer ikke af sig selv

Midt i al snakken om tons, procenter og reduktionsmål glemmer vi indimellem at tale om, hvor omfattende en opgave den grønne omstilling faktisk er – og ikke mindst hvor resultatskabende den danske tilgang er, skriver syv ministre

Vi har ændret danmarkskortet både til lands og til vands med beslutningerne om 15 naturnationalparker spredt over hele Danmark og verdens første energiø 80 kilometer ude i Nordsøen, skriver syv ministre.
Vi har ændret danmarkskortet både til lands og til vands med beslutningerne om 15 naturnationalparker spredt over hele Danmark og verdens første energiø 80 kilometer ude i Nordsøen, skriver syv ministre. Foto: Energinet.

I disse dage er det godt to år siden, at regeringen tiltrådte. Det har været en periode, der vil skrive sig ind i danmarkshistorien. Især på grund af den sundhedskrise, der ramte hele verden i begyndelsen af sidste år. Men også for både udbygningen af velfærdssamfundet og genopbygningen af Danmark som grønt foregangsland.

Det sidste er værd at dvæle ved, for i al snakken om tons, procenter og reduktionsmål glemmer vi indimellem at tale om, hvor omfattende en opgave den grønne omstilling faktisk er – og ikke mindst hvor resultatskabende den danske tilgang er.

Over 100 konkrete initiativer er det blevet til på blot to år. Initiativer, der gør Danmark både renere, grønnere og vildere. Her og nu, men også langt ind i fremtiden. Vi har sat en slutdato for al olie- og gasindvinding i Danmark. Vi har ændret danmarkskortet både til lands og til vands med beslutningerne om 15 naturnationalparker spredt over hele Danmark og verdens første energiø 80 kilometer ude i Nordsøen. Vi har sat en ambition om én million elbiler på vejene i 2030 og vist vejen dertil. Og meget, meget andet – det meste med brede flertal bag aftalerne.

Når det er lykkedes, er det især, men ikke kun, fordi vi har ændret måden, vi laver klimapolitik på.

Verden står midt i en klima-, miljø- og biodiversitetskrise. Hver for sig alvorlige. Tilsammen udfordrer de menneskers muligheder på Jorden. Derfor giver det ikke mening at gå til udfordringerne hver for sig. Vi er nødt til at tænke dem sammen.

Hvis vi skal løse krisen, er der brug for strukturelle forandringer i hele det danske samfund. Vi skal have grønnere energi og større naturområder, vi skal gøre det dyrere at forurene og billigere at være grøn, vi skal prioritere den grønne forskning og fremme vores grønne erhvervsmæssige styrkepositioner.

Men der er også brug for, at danskerne laver forandringer i deres hverdag. Fra de små, men vigtige, handlinger som at putte mælkekartonen i én container og makreldåsen i en anden, spise færre bøffer og flere bønner eller tage cyklen på arbejde. Til når vi opfordrer danskerne og kommunerne til at lade græsslåmaskinen stå og give plads til en vildere natur. Og til de store beslutninger som at skrotte oliefyret og skifte benzinslugeren ud med en elbil.

Hvert eneste lille hjørne af det danske samfund skal indrettes på ny. Derfor har det fra dag ét været regeringens intention, at danskerne ikke længere skulle opleve en regering, hvor ministrene skubbede den grønne omstilling rundt imellem sig – eller lod det være op til en eller to ministre. Det er en fælles opgave. Og det skal gennemsyre hele måden, vi går til politik på.

Derfor tager vi nu hensyn til klimaet i al lovgivning. Det gjorde Danmark ikke før 2019.

Derfor regner vi på konsekvenserne for klimaet, hver gang vi laver nye udspil om alt fra infrastruktur til offentlige indkøb, ligesom vi laver grønne finanslove. Hvis ikke det taler for sig selv, at ordet grøn indgår 82 gange i aftalen om finansloven for 2021, så lad os bare sammenligne med, hvor mange gange ordet optrådte i den tidligere regerings sidste finanslovsaftale: 5!

Og derfor tager vi alle ressortområder med i indsatsen for den grønne omstilling. For det begynder med os selv. Så i stedet for at sidde i hver vores silo samarbejder vi nu på tværs i et helt nyt grønt udvalg, der koordinerer al den politik, der har betydning for den grønne omstilling. Syv ministre tænker selvsagt bedre end én – og sammen finder vi synergi. Tag for eksempel vores forskningsstrategi – den baner vejen for den innovation, der på én og samme tid vil føre til konkrete reduktioner og styrke dansk erhvervsliv.

Siden valget er den politiske opmærksomhed på den grønne omstilling (heldigvis) ikke gået op i røg. Det gælder medierne som Folketinget. Og den folkelige opbakning til mere handling holder ved, ligesom presset fra civilsamfundet fortsætter ufortrødent.

Det bifalder vi. Om end det indimellem gør vores arbejdsdage lidt sværere, er det uomtvisteligt positivt, at opmærksomheden og opbakningen til området er så markant, som det er. Uanset om klima- og miljøspørgsmål stod som nummer ét på vælgernes dagsorden i 2019 eller ej, stod det i hvert fald højt blandt mange – og det forpligter. Både regering og folketing.

Opløftende er det derfor, at det er lykkedes at skabe politiske resultater på en lang række områder med brede flertal på tværs af partiskel. Enkelte resultater har vi kun kunnet skabe i samarbejde med de partier, der sikrede en ny politisk kurs for Danmark – men mange er funderet bredt. Det understreger en pointe, der er væsentlig for os: Intet parti i Folketinget har patent på de resultater, der er skabt. Det har Socialdemokratiet ikke. Det har ingen andre.

Hvis vi skal nå længere i den grønne omstilling – og det skal vi – så må det ganske enkelt bero på, at vi finder hinanden i kompromisser, hvor alle får noget, men ingen får alt.

Hvor vi via stærke partnerskaber med erhvervslivet og fagbevægelsen tager en grundig dialog med hinanden om, hvordan solide og holdbare løsninger ser ud. Hvor civilsamfundet spiller en endnu større rolle. Og hvor de politiske partier er i stand til at gemme strategi og taktik væk, når døren lukkes til forhandlingslokalet – og i stedet fokusere på at skabe resultater.

Forestillingen om, at den bedste løsning for klimaet nødvendigvis må være den mest kompromisløse, er i virkeligheden den grønne omstillings største hæmsko. For hvis vi ikke er i stand til at finde fælles fodslag, kommer vi ingen vegne.

Og vi skal videre. Ikke fordi Danmark gør en forskel målt i tons. Dertil er vores størrelse for lille. Selvom vi allerede har truffet beslutninger, der halverer udfordringen frem til 2030, er det ikke mængden af klimagasser, der er det interessante. Vi står kun for 0,1 procent af verdens samlede klimagasudledninger – så selvom vi lukkede hele kongeriget i morgen, ville det ikke gøre nogen global forskel for klimaet.

Så når det ikke er målt i tons, at vi gør en forskel, er det noget andet. Det er målt i tanker. Målt i handlinger. For hvis vi kan tage nogle af de første – og omkostningstunge – skridt i opskaleringen af den teknologi, der skal gøre os klimaneutrale, kan vi give den globale omstilling et tiltrængt rygstød. Hvis vi kan hjælpe danske virksomheder med at udbrede deres løsninger på alt fra rent drikkevand til grøn energi, kan vi gøre en forskel for milliarder af mennesker og samtidig skabe tusindvis af arbejdspladser herhjemme og få et endnu større afsæt på verdens vækstmarkeder. Og hvis vi kan vise resten af verden, at et moderne velfærdssamfund ikke behøver at være sort, men grønt, kan vi inspirere selv store udledere til at gå samme vej som Danmark.

Det betyder også, at vi ikke skal gå tilbage som samfund. Tværtimod skal vi træde frem for at indfri de grønne ambitioner. Vi skal skabe et grønt Danmark, hvor alle har adgang til moderne bekvemmeligheder såvel som ren luft og store naturoplevelser. Hvor man kan få et godt arbejde både i Nakskov og København, og hvor direktøren ikke bor længere fra rengøringsassistenten, end at deres børn leger sammen i skolen.

Det er Danmarks enestående chance. Det er en chance, vi mener, Danmark skal tage. Det er for os, hvad det vil sige at være et grønt foregangsland. Og sådan et land skal Danmark være.

Dan Jørgensen (S) er klimaminister, Lea Wermelin (S) er miljøminister, Rasmus Prehn (S) er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Morten Bødskov (S) skatteminister, Ane HalsboeJørgensen (S) er uddannelses- og forskningsminister, Benny Engelbrecht (S) er transportminister, og Simon Kollerup (S) er erhvervsminister.