Vinteren har igen været lang og streng. Regeringen havde sammen med et flertal af Folketingets partier afsat 3,2 millioner kroner af de såkaldte satspuljemidler til nødovernatning i vintermånederne fra december til den 31. marts i år. Dermed har der været 189 ekstra overnatningspladser, hvor hjemløse kan komme ind fra gaden og kulden til en interimistisk overnatning.
Nu lukker disse midlertidige tilbud, som benyttes af gadens mest udsatte mennesker. De har ikke andre steder at gå hen. Nødovernatningsstederne er åbne for alle, men det er velkendt, at det primært er udenlandske hjemløse, som benytter dette tilbud, da de ikke må benytte almindelige herberger på grund af den danske lovfortolkning.
I forbindelse med det danske formandskab for EU i 2012 skrev Kirkens Korshær og tre andre organisationer til de ansvarlige politikere: Vi kan ikke løfte opgaven alene. Det er en politisk opgave at skabe varige løsninger, og EU-formandskabet er et af redskaberne til at skabe langsigtede forbedringer for de fattige mennesker, også i de hjemlande, hvor deres tilværelse er præget af udsigtsløs fattigdom og manglende arbejdsmuligheder.
Der kom intet initiativ til langsigtede løsninger fra det danske formandskab og ingen forbedringer for de hjemløse på gaderne. Kun nødtilbud, som ophører. Fra i mandags, anden påskedag, måtte de igen klare sig uden de ekstra pladser, som nødovernatning har givet. I år endda med den ekstra udfordring, at det er midvinterkoldt i april.
Fattigdomsvandrerne er et blivende islæt i det danske fattigdomsbillede. Det må politikere tage alvorligt. Derfor gentager jeg her opfordringen til at lægge en strategi, som har mere substans end at hoppe fra år til år med nødovernatning.
Det er for øvrigt uforholdsmæssigt ressourcekrævende at etablere nødovernatning, frem for at have tilbud som fungerer hele året og giver mulighed for en mere sammenhængende og langsigtet indsats. Pengene må kun bruges i perioden januar til marts. Herefter skal man afhænde alt inventar, flytte eller afskedige personale, herunder fyre frivillige medarbejdere for så at begynde forfra, når næste vinter nærmer sig.
KIRKENS KORSHÆR og andre ansvarlige private organisationer vil gerne invitere til en drøftelse af den langsigtede strategi i fællesskab med det offentlige. Vi private kan ikke bære hele indsatsen, hvad angår anstændig hjælp til fattige mennesker på gaden i Danmark. Det danske samfund må tage sit ansvar på sig, og politiske beslutningstagere må én gang for alle forstå, at den danske fattigdomsindsats ikke kan drives med mantraet det gule sygesikringskort.
Mens vi venter på politisk handling, har Kirkens Korshær for egen regning etableret rådgivningscenteret Kompasset i København. Her sørger foreløbig 40 frivillige for, at vi kan tilbyde kompetent juridisk, socialfaglig og sproglig hjælp til mennesker fra byens gader.
Det er forholdsvis få fattigdomsvandrere, som befinder sig i Danmark. Vi hjælper dem bedst ved at give dem hjælp og rådgivning. Mange af dem bliver derved styrket til at tage videre, hvis de ikke kan finde det forjættede livsgrundlag i Danmark. Hvis ikke, synker de længere og længere til bunds her.
Lad os nu få sat os sammen, frivillige aktører og offentlige, med den viden og de muligheder, vi har, og den anstændighed, det danske samfund kan præstere, når det er bedst.
Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær