Søren og Sørine: En refleksion over tørklæder, blåt hår og irakiske universiteter

Respekt og gæstfrihed bidrager mere positivt til nydanskernes integration end islamkritik, mener dagens debattør.
Respekt og gæstfrihed bidrager mere positivt til nydanskernes integration end islamkritik, mener dagens debattør. Foto: Brian Bergmann.

I forrige uge var Søren Kierkegaard og Sørine Gotfredsen dagligt stof i avisen. Begge er interessant bekendtskab, men den sidstes filosofiske tanker vil næppe være lige så holdbare som den førstes.

Sørine Gotfredsen fik dog med sine lørdagsrefleksioner den 13. april mest plads på debatsiden. Hendes anliggende var at undre sig over feministisk kritik af et ligegyldigt radioprogram, hvor to mænd diskuterer en nøgen kvindes krop. Jeg er enig med Sørine Gotfredsen i, at det ikke er en sag, der fortjener den opmærksomhed, den åbenbart har fået. Der findes absolut andre emner og værdier, der kræver langt større bekymring og diskussion.

Derimod undrer det mig, at Sørine Gotfredsen vælger at forarges over, at der ikke p.t. er stor ståhej omkring den sædvanlige islamkritik, herunder den undertrykkelse, der overgår herboende islamiske kvinder. Jeg er ikke i tvivl om, at der findes undertrykkelse, men jeg kender flere islamiske kvinder, som absolut ikke er undertrykte. Skulle vi ikke overlade til dem at tage sig af de medsøstre inden for deres egen kultur, som har behov for og ønsker hjælp?

LÆS OGSÅ:Kierkegaard skal med i hverdagen

Hvis det drejer sig om vold og seksuelle overgreb mod kvinder og børn skal der selvfølgelig hjælp til, men på det område har vi desværre også behov for at feje for egen dør.

Jeg synes, der er tilstrækkelig mange alvorlige problemer inden for vores egen kultur, som fortjener opmærksomhed og handling. Og der er absolut sider af vores kultur/vaner, som jeg ikke håber, andre kulturer føler sig fristet til at efterligne, for eksempel vores overdrevne alkoholforbrug.

Når det gælder klædedragt, synes jeg også, at en kvinde med tørklæde er kønnere end en med piercing og blåt hår.

Hvis vi føler os kaldet til at påvirke nydanskere, kender jeg ikke nogen bedre vej end at vise dem respekt, positiv interesse og gæstfrihed. Det er der heldigvis også mange, der gør, men alt for mange lukker af for kontakt og en del har tilsyneladende den holdning, at indvandrere og flygtninge skal assimilere sig helt, før de kan accepteres.

Tilbage til Kierkegaard. I en kronik den 17. april skriver en rumænsk kvinde om sin betagelse af Søren Kierkegaard, som hun i 1974 blev undervist i ved Bukarest Universitet, og der har været mange andre udsagn om den udbredelse, hans tanker har fået over hele verden.

En irakisk ven fortalte mig for omkring 15 år siden, at han sammen med en kammerat skulle til Lyngby for at høre en irakisk professor tale om Kierkegaard. Jeg blev inviteret med og stor var min forundring over, at mange af mødedeltagerne var irakere. Min ven besvarede min forbavselse med smilende at fortælle, at Kierkegaard var obligatorisk stof ved irakiske universiteter. Det har jeg ikke set omtalt i medierne, men jeg ved heller ikke om følgerne af vores krig mod Irak har slettet Kierkegaard af pensum.

Kirsten Grosen, Stenleddet 29, Roskilde