Søren Pind og syndernes forladelse. Kristen moral er sendt på pension

DEN SYMPATISKE politiker Søren Pind (V) blev lørdag den 29. marts interviewet om sin tro i nærværende avis. Under spørgsmålet om det værste ved kristendommen gav Søren Pind udtryk for en ambivalens over for det regelløse evangelium.

Evangeliet sætter en fri til at spise, drikke og være glad, og det er jo en fantastisk frihed, siger Søren Pind. Men når mørket kommer, mangler der noget. Der mangler regler og anvisninger.

Som jeg læser Søren Pind, mener han med udtrykket anvisninger og regler både, hvad man kunne kalde de kultiske regler og de moralske livsregler. I begge tilfælde er vi sat fri. Men friheden kan gøre os utilpas. Med desto større glæde omtaler Søren Pind gudstjenesten, for der er i det mindste en form for regler.

Men hvad så med de moralske regler og anvisninger er kristendommen fri for dem?

Søren Pind har utvivlsomt hørt godt efter, når han er nået til den konklusion, at evangeliet er ordet om syndernes forladelse, og gå så ud og lev dit liv.

Han har hørt godt efter i en folkekirke, hvis majoritet for længst har sat konkret kristen moral på pension. Man vil højst kunne svinge sig op til en uforpligtende og meget generel tale om at elske sit medmenneske. Men selv ikke dét skal man tage alt for tungt, for syndernes forladelse dispenserer for alt.

Det er, som Søren Ulrik Thomsen skriver i essayet Kritik af den negative opbyggelighed, typisk for den danske præsteprofession, at den elsker at blære sig med, hvor lidt hellig den er.

I forkyndelsen udmønter det sig i et evangelium uden lov, som til syvende og sidst også bliver uden evangelium. For der er ingen konkrete lovkrav, der dømmer mig som synder, som evangeliet kan bringe tilgivelse for.

Heldigvis findes der et ægte evangelium, som lyder på baggrund af en ægte, konkret forpligtende lov med regler og anvisninger. Og heldigvis lyder dét evangelium stadig rundt om i folkekirken.

Søren Ulrik Thomsen har nemlig ret, når han i samme essay skriver: Den fine lutherske erkendelse af, at man ikke bliver et bedre menneske af at gøre gode gerninger, bliver for mig at se absurd, når den skærpes til, at gode gerninger så er af det onde, for hvorfor ikke gøre gode gerninger, når blot man ved, at de ikke bliver regnet én til retfærdighed, men at man alene frelses ved troen?.

Henrik Højlund er sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk