Prøv avisen

Tørklæder på hospitaler. Islam må ikke sættes over personligt ansvar

EN GRUPPE MEDARBEJDERE på Odense Universitetshospital har i noget tid gjort opmærksom på, at muslimske tørklæder ikke hører hjemme blandt personalet på landets sygehuse. Vi skylder disse medarbejdere en stor tak for at rejse en så væsentlig debat, selvom den burde være unødvendig.

Men fagrepræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd og de ansvarlige chefer på sygehusene har glemt at læse Koranen og ser derfor blot tørklæderne som en hygiejnisk foranstaltning og som et udtryk for rummelighed i det danske sundhedsvæsen.

Man tror simpelthen ikke det, man læser. Hospitaler som et eksperimenterede, socialt integrationsfænomen? Hospitaler som et sted, hvor man skal lære at se, hvad mennesket bag tørklædet rummer? Lige præcis det, som tørklædet hindrer, fordi tørklædets bærer alene med tørklædet har skabt afstand til de mennesker, denne er sat til at tjene nemlig patienterne.

Vi taler om patienter, der mest af alle mennesker har brug for at føle tryghed og tillid til et plejepersonale, man som minimum må forvente viser respekt og stor ansvarsfølelse for hver enkelt individs velbefindende. At forstå og handle udfra dette er at være professionel i ordets forstand! Det betyder også, at man ikke har brug for som sygehuspersonale selv at blive set, men derimod udelukkende at vise patienten sin professionelle kappe.

Til dette står i skærende kontrast muslimske kvinder, klædt ud som intetkønsvæsener, der forfægter retten til at ville bære tørklæde ikke af hensyn til patienten, men alene af hensynet til sig selv. Kristeligt Dagblads interview med en muslimsk kvindelig overlæge på røntgenafdelingen på Herlev Sygehus er det bedst tænkelige eksempel på en totalt fejlvurdering af egen fremtoning og en misforstået selvopfattelse blandt muslimer. Lægen mener ikke, at patienterne ser hendes tørklæde som et symbol.

Interessant at dette udtrykkes af selv samme person, der er fuldt bevidst om at bære dette stærkeste muslimske symbol af alle.

LÆGEN HAR DA RET I, at de naive af os kun ser et tørklæde. Men de fleste af os opfatter tørklædet, som muslimerne selv ønsker, at det bliver opfattet. Og fejlslutningen stopper ikke her. Lægen ser minsandten sig selv som professionel. Men ved at manifestere islam i et offentligt job er hun præcis det stik modsatte. En amatør. Først muslim og dernæst læge. Det er ganske enkelt en skændsel for det danske sygehusvæsens vurderingsevne, at dette kan finde sted oven i købet for danskernes egne skattekroner.

Og derfor vil vi selvfølgelig ikke som patienter acceptere at skulle provokeres af kvinder, der demonstrativt og vel at mærke i et offentligt embede fremviser deres antipati mod alt, hvad vi selv står for ved synligt at repræsentere en tro, de fleste af os kun har hovedrysten tilovers for. Og derfor vil de af os, der har kræfterne til at tage konfrontationen, nægte at blive tilset eller behandlet af et tørklæde!

MEN KAN DET DANSKE sygehusvæsen virkelig forlange denne anstrengelse af patienterne? Indtil tørklædet bliver officielt forbudt, kunne de muslimske læger og øvrige tørklædebærende personale på sygehusene passende gøre deres til at komme patienterne i møde og fritage patienterne fra denne byrde.

Vis os noget mod og taknemmelighed over, at I befinder jer i et land som Danmark. Vis jer som selvstændige og uafhængige individer uden tørklæde med selvlysende halvmåne, der har respekt for patienter og de af jeres medsøstre over hele verden, der drømmer om at kunne få lov at smide tørklædet. Først da vil vi forsøge at tage jer bare en smule alvorligt.

Dorte Riis Madsen,
Dronningens Tværgade 34, 6. tv.,
København K