Prøv avisen

Tørklædet i Odense. Svar på en leder

KRISTELIGT DAGBLAD skal ikke have utak for sin leder Tørklædet i Odense den 20. januar. Den beskæftiger sig nemlig i maggiterning-form med to grundlæggende problemstillinger i diskussionen af islam.

For det første: En læge bør vurderes på faglighed og ikke påklædning. For det andet: () kritikken slår lidt for ofte over i islamofobi, og det rimer dårligt med Danmarks tradition for religionsfrihed og forsøget på at få integrationen til at lykkes lidt bedre.

Til det første vil jeg sige, at det muslimske tørklæde er ikke bare påklædning. Det er et særdeles magtfuldt symbol, for med tørklædet følger en opdeling af verden i muslimer og ikke-muslimer, hvilket er lig med alle andre. En dagsorden, der vel at mærke bliver sat af muslimerne.

DET ER VÆRD at holde fast i, at lægen blot kan lægge tørklædet. Det har nemlig været et afgørende argument i herboende muslimers forsvar for sløret, at valget er ganske frivilligt. Heraf følger logisk, at kvinderne kan vælge det fra.

Så hvis en muslimsk læge vil hævde, at sløret er obligatorisk, så tilkendegiver hun enten, at religiøse påbud står over hendes personlige valg, eller at hendes personlige valg er at underkaste sig religiøse påbud.

I begge tilfælde tilkendegiver hun, at religiøse påbud har forrang, hvilket logisk kalder på følgende spørgsmål: Hvis tørklædet er et religiøst påbud, du ikke kan unddrage dig, hvilke andre dele af Koranen har så en tilsvarende status som obligatorisk? Og så er vi inde i fagligheden og relationen til patienterne.

Til det andet punkt vil jeg sige, at begrebet religionsfrihed er forfejlet i forhold til islam. Islam er i modsætning til kristendommen ikke bare en religion, men en totalitær, politisk ideologi.

Den afgørende pointe er, at islam også handler om politik i form af statslig myndighed.

I MODSÆTNING TIL den kristne civilisation har islams statsret ikke plads til et borgerbegreb eller til individets selvstændige stillingtagen og dermed heller ikke til samvittighed. Islamiseringen sigter på total ændring af alle livets aspekter, både privat og politisk, og i denne proces er tørklædet et effektivt redskab til at synliggøre islam over alt.

Hvis tørklæder tillades i offentlige embeder, vil integrationen, hvilket er lig med borgerdeltagelse i samfundet, ikke lykkes lidt bedre den vil lide endnu et tilbageslag blandt så mange andre.

Og så skylder Kristeligt Dagblad læserne en definition af begrebet islamofobi. Hvor er det helt præcist, kritikken af islam bliver til islamofobi?

Lone Nørgaard,
lektor, cand.mag.,
Normasvej 39,
Frederiksberg