Prøv avisen

Tørklædet. Selve symbolet på kvindeundertrykkelse

Tørklædet er et symbol på kvindeundertrykkelse, mener dagens debattør. Arkivfoto: En indvandrerkvinde i hvidt tøj med hvidt tørklæde på gaden med barnevogn. Foto: Lars Wittrock Denmark

Det glæder mig, at Lone Nørgaard den 26. juni for anden gang citerer mit udsagn: at tørklædet er et symbol på frihed til selv at vælge, er nonsens, når kvinderne netop vælger en tildækning, som dikteres religiøst.

Dermed er jeg naturligvis helt enig i, at tørklædet langtfra blot er det stykke stof, som det igen hævdes at være af Jeppe Hedaa her i avisen den 14. juni. Hvor uvidende kan man være? Ingen burde udtale sig om islam uden at have læst Koranen.

Hovedproblemet er nemlig, at tildækningen ikke er et tilfældigt lune hos en religiøs leder, men doceres i Koranen, der helt overvejende opfattes bogstaveligt, det vil sige som skrevet af Gud selv, og så ligger det tungere at sige fra specielt, hvis man bliver truet med at havne i Helvede, hvis man protesterer.

Kravet om tildækning er utvetydigt et sexfikseret synspunkt, idet kvinderne så kun ses som et nødvendigt tilbehør til mændenes forplantning. De kan gå til dem hvornår og hvordan de vil.

LÆS OGSÅ:Dansk Folkeparti skaber og lever af religiøse konflikter

Derfor står de også over kvinder (sura 4, 43). Koranen er skrevet af mænd og for mænd. Kvinderne skal helst være både fysisk og psykisk usynlige for fremmede mænd, som derfor skal sænke blikket, når de møder andres kvinder, de altså så at sige ejer dem.

Graden af tildækning tolkes forskelligt, men ikke betydningen, som er, at utildækkede kvinder er farlige for mænd. Jeg har nu aldrig konstateret, at en mand er kommet til skade ved at se etnisk danske kvinders hår flagre i vinden.

Men et hellig skrift er svært at ændre indtil det umulige. Dermed er problemet, at det er Koranen, som hævder om kvinderne, at de skal skal trække deres hovedklæde sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemand eller fædre ... og deres kvinder ... eller mandlige tjenere, som ikke besidder nogen kønsdrift (sura 24, 32), det vil sige, at de er kastrerede.

Dermed siges utvetydigt, at kvinderne primært er kønsobjekter, og det understreges af, at gamle kvinder ikke behøver tildækning de er ikke længere farlige!

Det er ubegribeligt, at kvinder i år 2013 hopper på dette kvindesyn og ikke gør oprør mod nomer fra 600-tallet. Men det er er endnu mere ubegribeligt, at Dansk Supermarked bakker det op. Har de ikke andet end penge i hovedet? Er der slet ikke plads til etik?

At tolerere et symbol som tørklædet er simpelhen intolerant over for kvindernes berettigede ligeværd ifølge menneskerettighederne.

Birgit Bertung, forfatter og mag.art. i filosofi,Frimestervej 51, 4.tv.,København NV

Andre læser lige nu